En loppetjans...

Det kan man IKKE kalde det, at være alene med ungerne.
Jeg elsker mine børn, højere end højt.

Det ER bare hårdt arbejde at være alene om det hele - det er jeg, fordi Henrik hjælper i oldernes nye lejlighed - de har hyret ham til at samle skabe, sætte persienner op, TV´er op og diverse andre ting - altså, jeg er da taknemmelig for at han gerne vil, men når hans vagter ved siden af, så udelukkende har været aftenvagter den sidste uge, og han er nødt til at bruge sine fridage i lejligheden, så kan jeg godt mærke det trækker tænder ud.

Han har Lucas med - og de er sikkert banketrætte, når de vender retur.

Så står mor med stort smil, for jeg har jo bare været hjemme med de tre andre og feset husleje af...

(Baaaahhhhhh!!!)

Lige nu er Lærke træt af mor, så hun har været i haven den sidste times tid, hvor hun skiftevis laver mad i sandkassen, gynger,  og står som en anden lurer, og taler til naboens børn gennem hækken - Linus sover pt. men jeg syntes han knirker - Louise ser Teletubbies, men hun trænger til noget sondemad snart tror jeg...
Jeg har været på loftet (begge lofter, vi har to) for at finde Louises sommerkørepose, men den er pist væk, sammen med både hendes og Lærkes sandaler, som jeg VED de begge kan passe stadigvæk, jeg bliver helt vildt hidsig over det...

Til sidst måtte jeg fise ned fra loftet, fordi jeg blev så irriteret...:-)

Lærke og jeg har syet hynder til de junior-høj-stole hun og Lucas fik i julegave (De er SÅ fede for dem, og kan varmt anbefales som afløser for Tripp-Trapp stolene) - dvs. hun har valgt stofferne - så nu håber jeg fa´me Lucas kan li´ grønt og orange....

Det er ikke just detaljekunsten der præger værkerne - prinsessens tålmodighed er ikke verdens største - men jeg satser på de kan leve med lidt organiske syninger - og med en fesen løsning på bindebånd, fordi jeg glemte at sy dem med ind undervejs (det er også hende Lærkes skyld, fordi hun sad på sidelinien og hoppede rundt, som en anden loppe :-))
Der er bare et tykt lag fleece imellem de to lag bomuld.