tirsdag den 31. juli 2012

Nye sukkerteknikker...

Jeg surfer af og til rundt på youtube på jagt efter nye teknikker til dekorering af både alm. kager og sugarcookkies.
Det er rigtig sjovt og hyggeligt.
Forleden lavede jeg disse;




Da de var tørre blev de malet med lidt spiseligt guldpulver jeg havde blandet med lidt citronsaft;




Lavede også noge lilla, de fik ikke guld på, syntes de var så fine i sig selv.




Har du mod på at prøve?
Du kan finde opskriften på sugarcookies og Royal icing her på bloggen
Teknikken hedder brush embroidery, søg på youtube, så kommer der lidt forskellige tutorials.
Jeg lavede også nogle med filigran mønster og guld reb. De blev også fine, ikke nær så fine som de ovenstående, der er rum for forbedring, men de blev stadig flotte...




På disse arbejdes der vådt i vådt, altså hele kagen dækkes med Royal icing, og lynhurtigt, inden den danner skorpe, laver man filigran mønstret, så synker det ned i den hvide icing, og overfladen bliver fin og jævn.
Det snoede reb er først sprøjtet på, da icingen med mønstret var stortset tør, til sidst blev det malet med guld.


På de øverste kager, skal den royal icing der udgør bundfarven være helt tør (gerne 24 timer) inden man kan lave brush embroidery oven på.
Det er bare det hyggeligste at sidde og nørde med.


Jeg pakkede dem ind enkeltvis i små cellofanposer, så kan de holde i hvert fald 14 dage (men som med julens småkager, ville jeg ikke et øjeblik betænke mig på at æde dem både en og to måneder efter...-:))


Her holdt de et par dage. En del blev givet væk som en del af to fødselsdagsgaver, resten åd ungerne...

mandag den 30. juli 2012

Ny i hækle-universet?

Susanne, dagens ekstra indlæg er dedikeret til dig, små, nemme og overskuelige hækleprojekter.
Ting der tidsmæssigt er overkommeligt, og som man kan bruge til "noget".
Først er der de små mobil tasker, eller altså, man kan jo lave dem i mange størrelser og bruge dem til alt muligt.
Disse er i fastmasker, mål efter din egen mobil, hvor bredt det skal være, og så hækler du bare fastmasker derud af, (husk en luftmaske hver gang du vender) stykket skal være så langt at du kan ligge det dobbelt (så bukket er i bunden af tlf.) hækl 3-4 cm. ekstra der bukkes ned foran som flag.
På den allersidste række laver du i midten 8-10 luftmaske og springer måske 3-5 over på rækken, inden du hækler rækken færdig. Så har du knaphullet.
Hækl siderne sammen med fastmasker, du starter i bunden af den ene side, når du når til toppen (husk at flappen jo ikke skal hækles med) så fortsætter du med luftmasker, det bliver til hanken, lav den så lang som du ønsker, når den er lang nok, hækler du den fast i den side der endnu ikke er hæklet sammen, og fortsætter ned af den.
Vupti, færdig.
Pynt med en blomst, det kunne være denne eller som på Lucas' mobil etui, en stjerne




Hvis du bruger samme metode, bare i en meget større variant, så er det fortrinligt som etui til iPad eller en bærbar, eller sæt en bred hank i, og brug det som taske til dine hækleting, når de er med på farten.
Jeg lavede for nogle uger siden et etui til min iPad, det er var rigtig nemt og i stangmasker går det ret hurtigt.
Jeg fandt opskriften her på 1000ideer
Sådan her ser mit ud;




Hvis du kigger under "håndarbejde" derinde, er der mange, små sjove ting.
Blandt andet hæklede kanter på fleecetæpper.
Når man køber et fleecetæppe, også de billige i Bilka til 25 kr. er der faktisk altid syet en kant med heksesting hele vejen rundt, den er næsten altid syet i garn der ligner alm. bomuldsgarn.
På 1000ideer finder du rigtig mange nemme forslag til fine hæklede kanter rundt om fleecetæpper.
Armbånd, jeg hæklede en masse fine sommerarmbånd for nylig, bl.a. efter en opskrift jeg fandt hos The Funky Fox
Sådan her ser nogle af mine ud;




En endnu lettere opskrift på hæklede armbånd finder du bl.a. her hos Dalkær
Jeg har ikke lige fået taget billeder af dem jeg lavede, men de er SÅ søde og lette...
En anden fin ting er de små covers til glaslysestager. Opskriften findes bl.a. her hos Tusindfryd
De små glas er, som hun også skriver, fra Tiger, de koster 10 kr. for hele 3 stk. og endda inkl. lys.
De er simpelthen så fine.
Jeg har nogen til at stå og pynte på det pinkfarvede klaver i krea værelset...




Her kan du se billeder (og link til opskrift) af de hæklede kravet jeg lavede til Lærke i sidste uge, på det første billede kan du faktisk også skimte hendes lyserøde armbånd, det er opskriften fra Dalkær jeg har brugt til det...
SÅ skulle der være lidt at starte på.-:)

Romkugler med snyd...

Nogle gange må man gerne springe over, hvor gærdet er lavest.
For 3-4 uger siden var jeg forbi mit pusterum
Her faldt jeg over en opskrift på romkugler af en sådan kaliber, at vi naturligvis måtte prøve dem -:)
Stor succes, så i weekenden var vi på den igen...
Man køber en mazarintærte og en hindbærroulade, af den billige slags naturligvis.




Så knalder med dem i køkkenmaskinen (eller bruger el-piskeren) sammen med 1-2 spsk. usødet cacao pulver og evt. rom/romessens.




Efter et par minutter har massen samlet sig og er lækker og blank.




Så formes den til kugler og trilles i krymmel eller kokos.
(Kan med fordel laves til træstammer, ved at overtrække med marcipan og dyppe enderne i mørk chokolade.)








Skønt eller skrækkeligt?
Tja, vi er ikke i tvivl...

søndag den 29. juli 2012

Tænk, at jeg turde...

I morgen er det tre uger siden det skete.
Jeg fik lavet min allerførste tatovering!

Hvem skulle nu have troet det...

Tre måneder skulle vi vente på tiden, det var sgu længe, så længe at vi, dengang vi bookede, ikke havde tænkt over at Lucas var hjemme.

Så han fik valget mellem at komme med eller være hos en kammerat.
Han valgte at tage med, og var vildt interesseret i det hele.

Vi har i årevis talt om at få lavet et monogram med vores forbogstaver.
Moster tegnede en masse forslag.
To af dem var særligt gode, så dem tog vi med og bad tatovøren lavet et udfra de to, altså en blanding af de to.

Det blev SÅ fint.

Det var mig først, og for saaaaatan altså, hvor gjorde det bare helt vildt ondt!
Til gengæld vil jeg så sige, at det efterfølgende ikke har gjort nær så ondt som jeg havde frygtet/forventet.
En smule sved det de første par dage (men ikke i nærheden af smerten ved en solskoldning f.eks.) og efter 5-6 dage mærkede jeg den ikke mere.

Jeg fik den på højre skulderblad, ganske diskret.
Jeg ELSKER den.

Henrik fik en magen til på venstre overarm.
Vi kunne ikke have den samme sted, fordi jeg har den fikse ide at det er helt vildt ukvindeligt med tatoveringer på overarmen, og han ville død og pine have den et synligt sted.

Billederne er taget samme dag de blev lavet, så rødmen omkring alt det sorte er nu naturligvis forsvundet.







Vi havde booket en dobbelt tid, fordi Henrik længe har drømt om at få børnenes navne og data på armen.

I december måned var jeg på den årlige konfektweekend, og pludselig tikkede der en MMS ind fra Henrik;




Han havde længe talt om at få mit navn, og pludselig skulle det så altså være, han valgte at få vores bryllupsdato også.
(Sikke en kærlighedserklæring...-:))

Det var et lille sidespring, I know, men måtte vise billedet, fordi Henrik, da vi havde fået lavet monogrammerne, spurgte tatovøren om han kunne lave den med børnenes navne i ca. samme stil.

Og tatovøren, han greb Henriks arm, og så skrev han simpelthen direkte på armen med sort tusch. Vi var noget forbløffende og fulde af imponade over at han bare lige kunne det.

Derefter blev den lavet, og den er bare helt fantastisk...







Og mig... Ja, jeg er stadig stolt over, at jeg turde... -)

lørdag den 28. juli 2012

Louise

Mit smertensbarn, min elskede datter.
Louise har jo Rett syndrom, jeg vil gerne på et tidspunkt have lavet et særskilt faneblad her på bloggen om Louises historie. Indtil da, kan du læse mere om Rett lige her
Den 29. Maj fyldte Louise 12 år.
12 år!
Utroligt som tiden er gået.
Samme dag tog jeg en stribe billeder af hende, de blev super skønne.
Det kan være lidt vanskeligt at fange hende på billeder, så kigger hun væk, op, ned, så er der røde øjne på de fleste osv.
Men de her, de er så fine, at de må herind og ligge...
Selvom Louise er ganske lille, 117 cm. så kan man sagtens se, at hun er blevet en stor pige/snart teenager.

(Jeg ved ikke hvorfor de virker så slørede her på bloggen, for de er helt klare og fine ellers...?)

























fredag den 27. juli 2012

Mit 5. Vidunder...

Som barn/ung gik jeg til klaver undervisning og spillede i henved ti år.
Musikken fyldte rigtig, rigtig meget i mit liv, og jeg kunne spille time efter time, dag efter dag...
I en lang periode havde vi ikke selv klaver, så cyklede jeg de 10 km. ind til mormor og morfar og øvede mig på morfars klaver.
Det fik jeg senere lov at låne, det stod på mit værelse... Salig fryd.
Jeg holdt op med at spille da jeg flyttede hjemmefra, uden at tage klaveret med. Havde åbenbart så travlt med at blive voksen og frigjort, at jeg bare lukkede øjnene.
De følgende år, ikke så meget som rørte jeg en tangent.
For to år siden, da jeg var højgravid med Linus, var mormor og morfar ved at gøre klar til at flytte. Der var ikke længere plads til klaveret, og mormor spurgte om jeg ville have det herned.
Glæden var stor, da det ankom.
Det var godt præget af at være flittigt brugt i mere end 50 år (morfar købte det fra nyt) jeg overvejede hvordan jeg skulle fikse det op.
Men jeg spillede ikke på det.
Et helt år mere skulle der gå, og så er vi fremme ved oktober sidste år. Vi holdt fødselsdag for børnene og Mikkel, min bror, havde sin guitar med og spilede og sang så ikke et øje var tørt, han var lige blevet færdig med en skøn version af Beatles' Blackbird.
Han havde flere gange pirket til mig, og gjorde det nu igen.
Delte sin hemmelige drøm med mig, at komme ind på det rytmiske konservatorie, han mente så bestemt, at jeg skulle hjælpe ham og spille med ham til optagelsesprøven.
Hødr!
Jeg måtte grine, jeg kunne sikkert ikke engang spille lille Peter edderkop...
Samme lørdag aften begyndte tanken at spire.
Senere så man mig liste ned til klaveret med den bærbare under armen, et print af noderne til Blackbird og links til et par youtube klip også.
Næste dag kunne jeg stolt SMS'e Mikkel resultatet, indstillede Blackbird på Iphonen og sendte det til ham.
Han ringede fluks og var bare kisteglad, sådan næsten rørt. Det gav ekstra meget gejst, og jeg spillede og spillede. Meddelte Henrik to dage senere at vi var nødt til at leje et digitalt klaver, så jeg kunne øve om aftenen når ungerne sov.
Den var han med på (jeg må sige, at lige meget hvilke skøre ideer og hobbys jeg har fundet på i årenes løb, så har han bare bakket 100% op... På dette punkt er han, også, helt fantastisk.)
To dage senere fræsede vi til København og hjembragte et stage piano som vi hos Pianorent havde lejet, for den latterlige sum af 150 kr. om måneden.
Lykken var gjort, jeg spillede og spillede og spillede. Den ene melodi efter den anden, mens jeg hele tiden mærkede, hvor meget jeg har manglet musikken i mit liv.
Vi lavede musikhjørne i stuen, med effekttapet og hvad har vi, det blev SÅ fint.
I foråret fik vi en uventet økonomisk saltvandsindsprøjtning.
Det gjorde det muligt at købe vores helt eget. Henrik var ved at forberede herreturen til Le Mans, så han syntes det var heeeelt rimeligt.
Igen kørte vi sammen til København og fik fantastisk hjælp og vejledning hos 4sound.
Det endte igen med et stage piano, nemlig Rolands flagskib lige i denne kategori
Det er vildt fantastisk, lyden og anslaget er uforligneligt, både med og uden høretelefoner, det lejede lød forfærdeligt uden høretelefoner.
Sådan ser det ud i musikhjørnet nu, det er så her, at jeg de sidste 9 mdr. har tilbragt rigtig, rigtig mange timer...








Morfars gamle klaver har fået ny revival, i forbindelse med at vi for nylig har ommøbleret og flyttet rundt overalt, så ungerne kunne få hver deres værelse.

Det er blevet malet.

Pink.

Det er VILDT flot, og heldigvis syntes morfar det ser helt fantatisk ud. Selvom jeg havde fået frit slag, så betyder det alligevel en del, at han syntes det er blevet fint.
Det fungerer nu som en slags rumdeler i husets kæmpe værelse, så sover Louise på den ene side og vi har krea-hygge-rum på den anden side.





















torsdag den 26. juli 2012

Nu fandt jeg så...

Blogpress...
Den virker noget bedre til ipaden end blogger, prøver lige med det sidste nye billede af Linus...




Neeeej, hvor hyggeligt, det virker jo...
Og se lige, hvor sød han er... Min basse...
Det er altså ret fantastisk, at jeg endelig har fået taget mig sammen til at finde ud af det.
Jeg blev SÅ tosset sidste sommer, fordi det var umuligt at sætte billeder herind.
De sidste par indlæg jeg nåede at skrive, handlede om, at jeg ville prøve at have en stand på markedet til den lokale byfest.
Det fik jeg også, sammen med moster
Den var suuuuuuuper flot, desværre har en lille pige jeg kender, slettet alle billederne, suk.
Vejret var imod os, det var skybrud 5-7 tirrer i træk.
Aldrig, hverken før eller siden, har vi oplevet et så voldsomt uvejr gennem så mange timer. Øv!
I år bliver det ikke til noget, selvfølgelig ærgeligt, men grunden er fantastisk, for Henrik og jeg skal på kærestetur til Prag om en måned, vi flyer torsdag formiddag og kommer hjem søndag eftermiddag, så hele tre overnatninger på super fedt hotel få minutters gang fra centrum.
Nøj, hvor jeg glæder mig...
Når jeg nu ikke kan indsætte billeder fra standen, så kan jeg da i stedet vise prale billeder af den bryllupskage jeg lavede i april, da vores venner skulle giftes.
Kender godt typen der slår ud med arme og ben og proklamerer at den kage "kan jeg sagtens lave"... 'ing?
Nå, men det er så mig.
Til 85 personer...!
Kom til at tilbyde det engang i efteråret, velvidende at jeg aldrig nogensinde har prøvet at lave en kage på den måde før, endsige overtrække med fondant, jeg havde heller aldrig lavet kage i flere lag, bagt bunde selv, lavet fondantroser (som der skulle rigeligt på af) osv.
Totalt nybegynder var jeg.
Så jeg startede på youtube med at gennemtrevle alle de how to videoer jeg kunne finde om fondant roser/blade, og SÅ øvede jeg bare.
Og øvede og øvede.
Rose nummer 30 blev helt fantastik fin, ligesom jeg ønskede, og så var det "bare" derudaf.
Jeg brugte nok ca. 40 timer på at lave de skide roser og bladranken (det er så ikke indberegnet de første 29 der ikke var fine nok).
Så til fyldet, jeg besluttede fra starten at den død og pine skulle smage fantastisk, ikke kedelig og tør som man ofte oplever det med så store kager.
Så jeg øvede og øvede, lavede en prøvekage 14 dage før, bare i lagkagestørrelse, og endnu en, en uge før.
Det var en virkelig god ide, når man, som jeg, aldrig har prøvet det før.
Her kommer lidt af de billeder jeg tog undervejs
Først roserne og bladene, der var både langstilkede roser, rosehoveder, enkelte blade og to bladranker.








Så blev bundende bagt...




De blev flækket og fyldt, smurt op og overtrukket med fondant (altsammen over et par dage)




Jeg besluttede at bruge grønt satinbånd som afslutning forneden på hver kage, det var ganske vist lidt bøvlet, da den skulle skæres ud, men det så virkelig smukt ud med det bånd.
Kagen blev pyntet færdig i selvskabslokalerne, og de sidste lag først skruet sammen da den blev sat frem (der var to etager mellem køleskab og rummet hvor den skulle spises.) Henrik turde nærmest ikke drikke et glas vin før den var på plads, jeg var så bange for at han skulle tabe den... Men det gik så fint.
I must say...
Den blev heeeelt igennem fantatisk, jeg var så skide stolt af den,
(det var manden i øvrigt også, på mine vegne) vores venner fik valget mellem at få den i bryllupsgave eller at få en gave ved siden af.
De valgte at få den som gave, og var meget, meget glade for den.
Der var i øvrigt mere end rigeligt, vi var 83, men der var kage til langt over 100.
Det er jo bare lidt svært at vide.
Stativet lånte jeg af moster (så vidt jeg husker koster det ca. 300 kr.), og så brugte jeg for omkring 1000 kr. materialer, og en helvedes masse arbejdstimer.
Den var al arbejdet værd.












Posted using BlogPress from my iPad

Ej, er det virkelig SÅ nemt...

Nu fandt jeg en app, blogger, tror måske den kan hjælpe med billedhalløjet.
Prøver lige med et snapshot af Lærke iført nyligt hæklet Peter Pan krave...


Fik lavet en lilla mere til Lærke og også to til lille Lise, min fætters pige.




Jeg fandt opskriften på Jeanettes blog, Lutter idyl

Her faldt jeg også over en opskrift på et skønt hæklet indkøbsnet som jeg bare var nødt til at lave, her har jeg nu alle mine hæklesager samlet, så det er nemt at have dem med omkring.

Det blev sgu fint.




Back online

Jeps, nu har bloggen ligget stille det meste af et år. Der er sket rigtig, rigtig meget, og jeg ville SÅ gerne dele det, og ja, bare få det skrevet ned, så vi også husker det om mange år. En del af det jeg kørte sur i sidste sommer var, at jeg ikke kunne sætte billeder direkte herind fra ipaden, det håber jeg at få styr på snart, det er ret vigtigt for at få gang i bloggeriet igen, for jeg bruger aldrig computeren mere. Jeg har overtalt manden til at hjælp mig med at føre bloggen up to date, med kategorier i toppen, en søge funktion og hvem ved, måske kan vi endda finde ud af at lave en header (aner ikke hvordan man gør, men det Må kunne lade sig gøre.) Sjøgreen Design, den side jeg solgte mine ting fra, er død og begravet. Hvis jeg nogensinde igen får overskud til at genoplive den, så bliver det herfra. Lige nu har vi ferie, alle unger er hjemme og vi steger i heden. Henrik startede på arbejde i tirsdags, ikke sit vanlige, han blev opereret for nethindeløsning for knap to måneder siden og er derfor grounded, hans kørelicencer er væk, indtil alt er i orden med øjet igen. Frem til da, er han at finde hos LKI vagten (der hvor lokoførerne ringer ind, når der er noget galt, et tog der er brækket ned, fejlmeldinger osv.) Linus startede i dagpleje i foråret, om tre måneder fylder han to år, store drenge -:) Jeg har lyst til så mange kreative ting, at jeg lidt for ofte ikke rigtig får lavet noget, fordi jeg ikke kan bestemme mig. Jeg er begyndt at spille klaver igen. Det er en hel historie for sig, den skal nok komme. Jeg har gang i et særligt svært stykke, det har jeg faktisk haft siden jul, mangler den sidste fjerdedel, men jeg lægger det hele tiden væk og kaster mig over et andet i stedet, fordi det er så bøvlet. Jeg har svoret, at så snart jeg kan det, så flasher jeg det her... Da det er knap så sjovt at blogge uden billeder, satser jeg på at få det lært liiiige om et øjeblik. -)