tirsdag den 22. februar 2011

Morgenstunden har guld i mund....

Fnys...

Der er ikke meget "guld i mund" over vores morgener. Der er tryk på, selvom vi prøver at gøre det hyggeligt. Men med en hysserøv som Lærke og en sløvert som Lucas, ja så KAN det af og til være en anelse vanskeligt at opretholde et konstant hygge-flow.

Men jeg prøver, det gør jeg virkelig.
Til morgen gad Lucas ikke tage tøj på inden morgenmaden, han ville bare putte. Så han fik at vide at så var det også hans eget ansvar at nå det efterfølgende (moren ved jo udemærket at han er mindst en halv time om morgenmaden) hvorefter han brød grædende sammen...
Jeeeeez, det er ikke nemt at være 7 år.

Pt. Har vi 10 min. I overskud, det er udelukkende fordi mandens vinterferie først slutter i dag, så han kører dem afsted= Linus skal ikke med, og han sover endnu-:)

Nå, nu er det tid. Dagen bliver god, jeg kan mærke det...

mandag den 21. februar 2011

Om savn...

Et ganske særligt savn altså...

Krea-savn.

Mit kreative gen er udsultet og udhungret og svinder sgu snart helt ind, hvis jeg ikke snart får gang i det igen.

Jeg sukker henført, hver gang jeg går igennem syværelset (og da det er et gennemgangsværelse, der både fører til ungernes værelse og badeværelset, er det temmelig tit det sker) - lægger ofte lige en hånd på stof-stablerne, der ligger så nydeligt på hylderne - det er helt forkert - at det ligger nydeligt altså - og det gør det af den simple årsag, at jeg ikke har syet i månedsvis, og derfor ikke har haft mulighed for at rode det hele godt til som jeg plejer...

Jeg kaster kærlige blikke på mine tre elskede symaskiner - alle kurvene med garn og beholderne fyldt med hæklenåle.

Jeg har ikke syet siden jeg var gravid - og holdt endda helt op over en måned før jeg fødte - og da Linus er 4 mdr. i dag, så er det eddermame snart længe siden!!!

Sidst jeg hæklede, var dagen før jeg fødte.

Jeg SAVNER at skabe, at være kreativ og at sy.

Men tiden og energien har ikke været til det.

Nu begynder det snart at vende - jeg kan mærke det - mærke at jeg godt nok stadig er møg-træt, når kl. er 20 og hele bundtet sover sødt - men også at jeg langsomt FÅR mere energi om aftenen, og snart er det på tide at få gjort det sidste klar i syværelset, så jeg kan komme i gang igen.

Jeg tror det handler om at få taget hul på bylden.

Ihhh, som jeg dog glæder mig - jeg skal sy bukser til Linus (som har vokseværk) og til Lærke - som også gerne vil have nogle kjoler og nederdele - jeg skal hækle hårdims til Louise - have lavet noget mere filtmad til legekøkkenet, og og og....................

Måske i aften...

Måske...

Kaffe...

Så er vi på vej hjem, vi har været en tur i Næstved, fordi manden længe har fablet om en kaffe-tingest der var aldeles uundværlig...

Det er sådan en Nescafe-ting hvor man putter en dims i, og så kan lave en kop ad gangen, og lige netop den funktion KAN man simpelthen ikke undvære for at opretholde en ganske almindelig hverdag...

Nu har han plaget og fortalt stolpe op og ned om den skide maskine, så nu er den en realitet sammen med adskillige æsker "plut" med både kaffe, varm chokolade og Latte machiatto... Woohoo...


Om lidt er vi hjemme og SÅ skal der prøvesmages!

Linus er naturligvis med, han har næsten skiftet personlighed den sidste uges tid. Til det bedre, that is... Men det er en ganske anden fortælling, der må vente vi ikke kører bil.

Nå ja, et Darth Vader kostume til Lucas blev det også til - inkl. lyssværd, som udover at lyse meget rum-agtigt, kan sige swuuuuuuusch, når man svinger det vildt...

mandag den 14. februar 2011

Besøg fra loftet...

Jeg må lige dele et herligt billede med jer (selvom det er fra juleaften - men der bloggede jeg jo ikke...)

Vi fik besøg af selveste julemanden - Henrik havde glædet sig i ugevis, til at være julemand - jeg syntes det var super morsomt, at han gik så højt op i det, købte kostume osv.

Vi vidste jo godt, at Lucas ville se det med det samme.
Det gjorde han også, men han spillede omgående med på den, for ikke at afsløre det for Lærke - og faktisk var det super sjovt for Lucas også.

Julemanden bankede på døren med et rungende  HO-HO-HO......
Da hun så ham råbte hun; "niiiiiiiissemanden er kommet ned fra looooooftet"
(fordi hun havde sunget "på loftet sidder nissen", hele dagen lang) - og lignede i 10 sek. én der var ved at bryde grædende sammen - det VAR sgu en stor oplevelse.
Heldigvis blev hun hurtigt glad igen - endda SUPER glad, gav julemanden kys og kram og det hele.

Det var det hele værd, vi var bagefter enige om, at det uden tvivl var aftenens højdepunkt;

Vi printede dagen efter billederne ud og laminerede dem, og hun rendte rundt med dem længe efter - og hun taler stadig om det...

Sikke en weekend...

Det har været en lang og deeeeejlig weekend...

Den stod i pokerens tegn hos Moster og Arne sammen med en mængde andre par, langt de fleste ser vi kun til disse weekender, så det er frygteligt hyggeligt at mødes igen.

Poker-spilningen er vel kun en mindre del af det samlede billede - for netop det sociale fylder rigtig meget.

Det er IKKE for børn - lige med undtagelse af babyer naturligvis.

Louise var hos Irene og Bjarne (vores aflastningsfamilie), Lucas og Lærke var hos mormor og morfar.

Lærke var blevet sløj allerede fredag - ØV - heldigvis findes der nok næppe noget bedre sted at være sløj end hos ens mormor og morfar - når det nu SKAL være...

Mormor mailede følgende billede af sløj Lærke med røde klovnekinder;

Besøg hos marfar og mormor 005.jpg

Der var flere billeder med;

Fredag aften stod den på Disney Sjov med is;
Besøg hos marfar og mormor 002.jpg

Og senere havde de set X-factor - men ak, i pausen, hvor der blev vist TV-avis blev det en tand for kedeligt, og begge unger dejsede omkuld;

Besøg hos marfar og mormor 004.jpg

Tak mor, for herlige billeder :-)

I stedet for at drage på pokerweekend fredag - som de fleste andre gjorde - valgte vi at komme lørdag formiddag, når nu Linus skulle med.

Jeg havde mest af alt lyst til at melde afbud - sidste gang vi var afsted var han 4-5 uger gammel og SKREG bare det meste af tiden (minus om natten, hvor han jo allerede dengang var god til at sove) - det var IKKE hyggeligt for mor her.

Denne gang var alle forholdsregler taget - slyngevuggen blev pakket ned, og tre forskellige slynger var også parat - den fede skråstol, som han er så glad for, kom også med - så var der lige barnevognen, tøj, bleer, flasker osv.
Jeeez, et pakkeri.

Jeg havde endvidere meddelt Henrik, at HVIS han gik i skrige-mode, så ville jeg simpelthen køre hjem og så komme og hente dem søndag formiddag.
Så alt i alt var det med de absolut laveste forventninger, at vi drog afsted.

Og tænk - så gik det bare fuldstændig forrygende.
Linus var et pragteksemplar af en baby - mægtig glad det meste af tiden, han sad ofte hos far, uden tuderi, og sørme også hos et par af de andre...

Slyngevuggen var eminent at have med, den blev knaldet op over en dørkarm, og den første lur han tog, varede 2 1/2 time - kan næsten ikke huske, hvornår han sidst har sovet så længe til middag...

Han gik i seng for natten kl. 20.30 - og sov som vanligt 12 timer og vågnede søndag morgen kl. 8.15 :-)

Da han var kommet i seng, fik jeg min første drink i et helt år - det er i disse dage et år siden vi opdagede at jeg var gravid, så det er MEGET længe siden sidst.
Valget faldt på en Pina colada - og allerede halvt igennem den måtte jeg holde pause - den gik lige i fletningerne...

Da jeg havde drukket den, var jeg riiiiiiigtig glad :-)
Og holdt mig klogeligt væk fra noget som helst andet...

Jeg gik i seng kl. 1.30 - næsten 4 timer før de andre, men jeg var bare SÅ træt, og virkningen af den længe ventede drink blev bare ved og ved, og gjorde mig super træt - doink, så sov jeg...

På trods af den ENE drink, så var jeg SÅ træt i går, næsten tømmermands-agtigt - er sgu blevet for gammel til det fis :-)

Henrik kom hjem med to glade unger i går eftermiddag - Lærke var stadig småsløj - men det blev da en hyggelig dag alligevel.
Nu er fastelavnsboller med flødeskum jo heller ikke det værste at trøste sig på :-)

I dag er jeg stadig træt - i skrivende stund har Lucas en klassekammerat på besøg, Lærke er nede ved dem, hun er på badeværelset og skifter sin dukke-baby der uheldigvis skider i bleen 5 gange om dagen, så hun "desværre" hele tiden må ned og skifte ble på den (inkl. numsevask hver gang, med skumvaskeklude, der naturligvis skal være våde) og give den rent tøj på - desværre for mor, kan dukken allerbedst li´ at være iført Linus´ tøj - så det er godt nok mange sæt der ryger på sådan en dag - det kunne lige gå an da Linus var bitte lille, men nu, hvor han er blevet en rigtig kraftkarl (for ikke at sige stor, fed og mægtig...), så ER hans tøj bare meget for stort til Lærkes lille baby, men på, dét skal det...

Hun hostede en del i aftes, men faldt så i søvn.

Vi gik i seng 22.30  - jeg lå først i sengen, Henrik var nede og børste tænder, og allerede da han kom tilbage havde hun lagt sig ind på sofaen i stuen...
Han spurgte onm hun ikke ville med ind i vores seng, men nej, hun ville sove på sofaen.
Hun er sgu sjov.

Efter 20 min. hvor hun bare havde hostet og hostet fandt jeg noget Ventoline frem og gav hende en omgang - dvs. hun tog den selv fra sprøjten, hun er SUPER skrap til det.
Jeg spurgte hende igen, om hun ikke ville med ind til os, men ikke på vilkår, om hun ville.

Underligt at forlade sin 3-årige datter i stuen i bælgravende mørke...Og underligt, at hun ikke er det mindste bange...

Efter få minutter gav Ventolinen hende ro for hosten - og vi hørte hende snorke højlydt derinde...

Pludselig stod hun ved vores seng kl. 1.30 - og ville alligevel gerne ligge i smørhullet, så der tilbragte hun resten af natten.

Jeg var en tur ved lægen med hende i formiddag, der er intet at høre på hende, halsen blev podet, og der var heller intet - hun var dog lidt rød dernede.

Lægen sagde god for at fortsætte med Ventolinen og så komme igen, hvis hun blev dårligere - det er formentlig Influenza - som resten af befolkningen.

Så hun er ret øv, men tusser som sagt rundt og nusser om sin baby...

Alt i alt en stille og rolig start på vores vinterferie.

fredag den 11. februar 2011

I doughnuts-himlen...

Dér befandt ungerne sig i søndags.

Det var første weekend jeg var alene med dem alle fire, nu hvor Henrik er startet op på arbejde igen, efter endt barsel.

Søndag formiddag bagte vi så doughnuts på den super smarte elektriske doughnut maskine, vi fik af mormor og morfar i efteråret. Den ligner udvendig et vaffeljern, og indvendig er der så huller til at lavede de sødeste mini doughnuts.

Linus sover jo kun ca. 45 min. ad gangen, så lige så snart han var kommet ud i barnevognen, så var det om at have fart på - Lærke hjalp med dejen, og begge unger hjalp med at bage dem - super hyggeligt.
Vi nåede ikke at blive helt færdige inden lillebror vågnede, så han sad med hos mor i ringslyngen, mens de sidste omgange blev bagt.

Selvom portionen var lille, var der alt for mange - Lucas ville gerne pynte dem, det havde han set engang på andre doughnuts - så vi aftalte at gøre det om eftermiddagen, når de var heeeeeelt kolde, og Linus sov.

Jeg fandt alskens farver frem, vi lavede tre slags glasur og smeltede mørk chokolade også - der var krymmel og kokosmel, både alm. og en smule farvet pink med rød frugtfarve (stooooooort hit...)

Og SÅ gik de i gang.

Det var helt vildt sjovt og de gik bare så højt op i det, og var super stolte bagefter.
De blev måske nok mere sjældne end kønne, men hvad gør det :-)

Vi var ret enige om, at dem med mørk chokolade overtræk smagte en kende bedre, end dem med glasur - men de var faktisk gode allesammen.
Selv far måtte overgive sig, da han vendte hjem fra arbejde - han var også vild med dem.

Det er bestemt ikke sidste gang - og i grunden syntes jeg de vil egne sig fortrinligt til en børnefødselsdag, de har jo lige den rette størrelse.

Og MASSER af billeder, fik jeg taget, dér om eftermiddagen - og siden jeg for 10 min. siden endelig fik grejet, hvodan jeg kunne overfører billeder fra Iphonen og her til computeren, ja, så kommer der lige en hel stribe af glade unger, og sjove doughnuts...
(Louise er med i baggrunden, men hun havde så mange anfald i søndags, så hun gad ikke være med på første parket i køkkenet, hun var bare så træt.)

Here we go:

To MEGET koncentrerede børn...



Til sidst to linselus - Lucas smiler sååååååå overdrevet, at han faktisk mest af alt, ligner en kinser :-)

Men en skøn eftermiddag, dét var det sgu...

onsdag den 9. februar 2011

Knap-prinsessen...

Lærke var utidig i går, da vi kom hjem fra BH - så vi måtte finde på noget at lave - og gik på jagt i mors hobbyskabe...

Vi fandt nogle spænder, som vi limede knapper på, fordi Louise manglede spænder - så kom Lærke pilende med en håndfuld hårbøjler hun havde fundet i mit skab, og SÅ gik vi i krig... Hun valgte knapperne og jeg limede.

Den blev fantastisk fin, og hun havde den troligt på resten af aftenen...

Den blev straks sat i håret til morgen med et "naarrrrj, den er flååååt"...:-)

På billedet er kl. 6.45 - hun har været oppe længe, og besluttede sig så for at tegne, klippe og lege med klisterbånd...

Den ER altså også skøn, og en mægtig idé, hvis man - som jeg - har et hav af uens knapper...

tirsdag den 8. februar 2011

Slyngler - et ganske særligt folkefærd...

At være en slyngel er noget ganske særligt, ligesom at være medlem af en sekt - det er ligegyldigt hvorfra i landet (eller verden) man kommer fra - når man møder en medslyngel nikkes der anerkendende mod hinanden...

På Slyngebarn er der rundt regnet 7000 slyngler samlet på ét sted - det er et ganske specielt og ganske særligt folkefærd.
Slyngebarn er et ualmindeligt rummeligt og empatisk forum.
Jeg har faktisk aldrig oplevet noget lignende.

Man "kender" hinanden - ofte uden rigtig at gøre det alligevel.
Dvs. ganske mange har jo mødt hinanden i det virkelige liv, til slyngemøder osv.

Slyngler står på pinde for at hjælpe hinanden - både med ord, tanker og endda også handling.

Slyngekarma kaldes det.

Manden har altid syntes det var noget underligt noget.

I de tre år jeg har huseret på Slyngebarn har han både vendt øjne og smågrinet MANGE gange.
Men efterhånden har han lært det - er vi i tvivl om noget (også selvom det ikke gælder børn) så er standardbemærkningen altid; "spørg lige på Slyngebarn..."

Jeg har flere gange sendt karma-pakker afsted - manden syntes jeg var FOR mærkeligt.

Men pludselig mærkede vi det selv.

For et par år siden, da Louise var indlagt - nok en gang - var det ganske alvorligt med hende, hun havde blodforgiftning, og var ved at dø fra os.
Herhjemme bankede det således flere gange på døren, og Interflora rakte smukke buketter med rørende kort ind til os.

Det var meget fantastisk.

Op til fødslen af Linus, og i ugerne efter væltede det ind af døren med slyngekarma - søde kort, små og store pakker med alskens dejlige slyngetanker; hjemmestrikkede små huer, overtøj, uldtøj og andet lækkert tøj til Linus, ammethe, brystpumpe, kaffe, lækker chokolade, hjemmebagte småkager, mere tøj, babylegetøj,  en skøn ringslynge osv. osv.

SÅ måtte manden give fortabt, og indrømme, at de altså er ret fantastiske, sådan nogle med-slyngler.
At føle sig så tænkt på og værdsat...

Det er almindelig at låne ting til hinanden - og fovente at få dem retur - også selvom man aldrig har set hinanden i det virkelige liv - således har jeg lige nu to vikler, som jeg har lånt af to forskellige slyngler.

På slyngebarn slynger man - selvfølgelig - med ringslynger, lommeslynger, strækvikler, fastvikler, div. (ergonomisk korrekte) bære"dimser" osv.
Slyngeriet er naturligvis essensen af Slyngebarn - men det er også SÅ meget andet - det er et forum fyldt op md en kolossal viden om alt muligt.

Jeg har slynget i over 7 år - jeg købte den første slynge, da jeg ventede Lucas - fordi jeg syntes det virkede enormt smart, at selv nyfødte må være der i ubegrænset tid, at man kan amme i dem osv. - vældig fikst, når vi nu havde Louise, der dengang var 3 1/2 og på vej til at få sin første kørestol.

Slyngerne har givet mig frihed, til at komme udenfor døren, selvom jeg har Louise med i kørestolen.
(Og nu her med Linus giver de mig muligheden for at lave noget med de andre børn, selvom han allerhelst vil være hos mig heeeeele tiden.)

For nylig oplevede jeg atter noget super skønt, fra en medslyngel.

Det er jo ingen hemmelighed at Linus har været  - og er - en ret følsom, og meget let-til-gråd baby.
Jeg var for besværet under graviditeten til at få syet en slyngevugge, og for en måneds tid siden var Ingamamma fra Slyngebarn (SB) så storsindet at låne os deres, som fluks kom med posten.

Og magen til vidunderlig ting - den er SUPER skøn, og vugger - med sin kæmpe fjeder - blidt Linus i søvn. Sådan en burde enhver småbørnsfamilie eje...

Her er et billede fra i formiddag, da bassen lå og snorkede...



Nå ja, og så lige et par bonus billeder taget her til aften... Nøj, han bliver sgu stor... Og INGEN fare for brune øjne her, hans øjne har den mest vidunderlige blå farve - ligesom fars og Louises - det er jo da også ganske passende at have to børn med brune øjne og to med blå - det er da temmelig godt ramt :-)






Altså, man bliver jo omgående tilgivet for sine tude-tendenser og mor-afhængighed, når man er SÅ lækker...:-)

Så så man...

Ørelægen måle stortudende Linus i begge ører med forskellige laser-lignende instrumenter, og herefter smilende fortælle, at han er sund og rask - pencilinen har fjernet mellemørebetændelsen og også det væske hun målte for 14 dage siden på begge ører.

Herefter så man moren påklistre sit allerstørste smil, og med engleblid og påtaget lettet stemme sige; "Jamen hvor ER det fantastisk, tak for hjælpen."

(Imens hun indvendigt tænkte; FÅÅÅÅÅÅRK, vil det sige, at det bare er normalt at sove 45 min. ad gangen og nægte at lade sig beføle af andre end moooar, uden at gå fra 0 til 100 på tudeskalaen,  i løbet af 3,7 sek........ GYS,  mand....)

kvinder og teknik...

Jeg må sande, at jeg ikke er helt så sej til det her teknik, som jeg troede.

Jeg har bare lyst til at råbe LOOOOORT, og stampe barnligt i gulvet, fordi det driller hele tiden...

Jeg skriver temmelig hurtigt, (forsøger at følge tankestrømmen - hehe...) til gengæld er der ofte et par slåfejl hist og her, dem opdager jeg naturligvis først, når indlægget er postet - og jeg kan FANNERNEDEME ikke finde ud af, at redigerer det enkelte indlæg efterfølgende.

Ajmen altså - hvor svært kan det lige være???

Og nu troede jeg lige jeg var SÅ go´ i aftes - fik hentet BlogWriter på APP-store - og kunne sørme finde ud af det - whoop-whoop - fik sendt et indlæg via Iphone og her til bloggen OG vedhæftet skønt billede.

Da jeg så tjekker på bloggen er billedet bare aaaaaalt for stort, og fylder helt ud i teksten i højre side af bloggen.

Hvordan kan det nu lige ske?
Hvorfor fik jeg ikke at vide, at det var for stort - og kan man overhovedet formindske billeder i fotoalbummet på Iphonen - og hvorfor KAN jeg ikke rette i de indlæg. (Og hvorfor forsvandt det alt for store billede ganske af sig selv.....)

???????????????????????????????????????????????????????????????????????

Suk, livet er fuld af vanskelige spørgsmål...

Morgenræs...

Det kræver sgu sin kvinde, at få alle unger ud af døren til den korrekte tid.

Louise bliver hentet af skolebussen kl. 7 - så der SKAL hun jo død og pine være klar, have fået sondemad, medicin osv.

I morges skulle manden afsted 6.30 - og der VAR Louise så klar.

De tre andre sov - Lærke på sofaen i stuen - hun har fået den mærkværdige idé, at hun står op om natten (altså, lige dét er jo ikke specielt mærkværdigt) og for at komme ind til os, skal hun igennem stuen - de sidste 4-5 uger har hun så midtvejs bestemt sig for, at hun da lige så godt kunne smide sit korpus dér i stedet for...

Så vi kan efterhånden hver eneste morgen finde hende højt snorkende på sofaen - underlige unge :-)

Men det gik super til morgen - Lucas nåede kun at blive fornærmet et par gange eller tre - kan man være præpubertær når man er 7 1/2 mon??

Syntes han skal behandles som et rådden æg for tiden, det er sgu ærlig talt en kende anstrengende - suk...
Gad vide om 7 år er en meget følsom alder...?

Nå, Linus skal til ørelægen i dag kl. 11.10 - Vildt spændende, om der stadig er væske i ørerne, og om han skal have dræn.
Vi er de lede forældre der sådan håber, at det er der, og det skal han...
For TÆNK, hvis det kunne ændre lidt på humøret.

Det går ellers godt for tiden, hvis bare han er påklistret sin mor, så er alt næsten godt - far kan tage ham - i 30 sek. - så bliver han gasblå og skriger...

Man kan godt føle sig lidt brugt, med sådan en velcro unge... (Der - som tidligere skrevet - allernådigst sover 45 min. ad gange i barnevognen. og dermed ikke levner moren meget tid til noget som helst andet - men som så til gengæld gerne napper 12 timer i én lang køre om natten...)

Og nu er de 45 min. så gået......:-)

mandag den 7. februar 2011

Lige et billede...

Men "kun" fra computeren - skal lige se, hvordan de tager sig ud....

Og naturligvis skal en mega glad Louise være den første på bloggen...:-)

Så mangler jeg bare at finde ud af, hvordan man plotter dem herind direkte fra min Iphone, det ville jo være super nemt...

(Og så at få rettet tidspunktet for hvornår indlæggene bliver postet, den er da HELT gal - men jeg kan bare ikke lige greje hvordan jeg skal rette det - hm-hm....)




Lidt mere...

Linus ligger og sover på mig, imens fryder jeg mig over Iphonens lyksaligheder, tænk at jeg endelig fik en, det er alt for fantastisk og den mest svedige telefon jeg har set.

Oh, hvilken salig fryd at netsurfe med baby på maven - og ja - at kunne skrive indlæg her imens. Jeg burde nok introducerer min familie - og mig selv - men med alle de unger bliver det et indlæg så langt, at det må vente til jeg sidder ved computeren. Men meningen med bloggen her er, udover det åbenlyse, at dokumenterer vores liv, at familien, måske mest olderne, kan følge lidt med i vores hverdag - hvilket minder mig om, at jeg lige må få tjekket ud, hvordan fanden jeg får tryllet billeder fra Iphonen her ind på bloggen...

Ny i bloggens land.

Så fik jeg endelig min blog - jeg har ønsket mig den så længe - men så kom der jo lige en baby i vejen...:-)

Han sover som vinden blæser - max. 45 min. ad gangen - og nu "råber" han fra barnevognen - så min debut som blogger må vente lidt, for nu er turbo-drengen vågen...