lørdag den 6. august 2011

Om at kommenterer indlæg... (Til Saga)

Jeg er ved at få flip, gennem noget tid har det været umuligt for mig, at få lov til at skrive, når nogen har kommenteret et af mine indlæg - så Saga, du får den her i stedet;

Jeg håber, at vi ved at dele det hele op med to borde, så tingene er visuelt adskilt, kan komme udenom det du skriver = at nogen får underlige associationer.

Jeg har faktisk end ikke overvejet, at nogen kunne tage anstød af ting, der er friske fra symaskinen - det vil jo ligge sammen med alle de andre syede ting.
Men tak fordi du skrev det, jeg vil helt sikkert være opmærksom på det...:-)

At gøre alvor af tingene.

Nu er der igen gået lidt tid.
Det skyldes dels at vi holder ferie og dels at jeg har noget travlt.
Efter at have postet indlægget om sugar cookies - så blev idéen ved med at vokse - og til sidst gjorde jeg alvor af den.

Den 27.8. er der KOKS i Glumsø = den årlige byfest, hvor der hele dagen er markede langs hovedgaden i byen (der så bliver lukket for trafik selvfølgelig).

Jeg havde lige hurtigt nævnt for Henrik at jeg syntes det kunne være sjovt at prøve, men at tilmelding nok var for sent nu.

Og altså, man kan ikke sige at jeg mangler opbakning - hverken generelt eller i denne forbindelse - han syntes det var den mest fantastiske idé.

Og det VAR ikke for sent - det krævede bare lidt opringninger rundt omkring, for at finde ud af, at det er vores lokale Flugger farver der står for det praktiske - så der gik jeg ned - og sørme jo, jeg kunne sagtens købe en standplads.

Så var det alligevel lige før jeg fik kolde fødder - for med en måned til markedet, og alle mand hjemme på ferie (inkl. super hystgerisk Linus, der pludselig fik den idé, at være oppe hele aftenen, i stedet for at sove igennem som vanligt) hvordan skulle jeg så nogensinde kunne nå at lave noget der bare lignede... noget?

I skrivende stund er der 3 uger endnu - jeg har lavet så mange royal icing blomster at hele hytten er fyldt med dem - dem der er klar, er pakket i små cellofanposer med et navneklistermærke på, de er SÅ skønne. Jeg har læst og læst, og har fundet ud af, at de kan holde sig i årevis, såfrem de IKKE pakkes 100% lufttæt og holdes fra stærk varme og sollys. Perfekt.

Jeg har planer om at sy en del - håber jeg når det, der skal både være lidt børnetøj, nogle suttekæder, sleeves til både Iphone og Ipad (ja og vel andre smartphones), stofbind, trusseindlæg, velourvaskeklude, make up pads - og selvfølgelig da også sugar cookies på pind - men dem kan jeg jo føst lave de sidste dage op til, de skal være friske.

Den første tanke var, at lave måske 100 helt færdige og indpakkede - men også at lave lige så mange der ikke er pyntede, lave et hav af sprøjteposer med royal icing, og så lave en slags workshop, hvor byens børn (og barnlige sjæle) selv kan dekorerer dem...

Men jeg har ikke helt besluttet mig for om den med workshoppen er lidt overkill.

Der er i det hele taget mange ubekendte syntes jeg.

Dels er der vejret, hvis det bliver tørvejr, plejer der er være en million mennesker, men bliver det øsregnvejr, så begrænser det jo antallet gevaldigt.
Det er så en af de ting jeg har valgt ikke at spekulerer alt for meget på, kan jo hverken gøre fra eller til alligevel.
Standpladsen er 3x3 meter og man må gerne slå sådan en havepavillion op - så det har vi allerede besluttet at gøre - den er super at have, uanset om det er som læ for regn eller som skygge for brændende sol - lad os håbe på det sidste.

Dernæst er der den aller, allerstørste ubekendte.

Flopper det fuldstændig?
Er der overhovedet nogen der syntes det er fint?
Er der overhovedet nogen der gider købe noget?

Det kan ikke nytte kun at lave en ganske lille smule - for det er ikke sjovt, at løbe tør efter to timer, når det nu varer 7-8...
Derfor har jeg besluttet at gå "all in".... Og så holder vi vejret og krydser fingre...

Henrik er ualmindelig positiv - han hepper og hepper, og siger heeeeele tiden, at han tror det bliver et mega hit, at de bliver helt vilde osv. osv.

Han er sgu så sød, så jeg har bedt ham forberede sig på, at vi måske ender med sukkerblomsterpynt til kagerne til de næste ti år :-)
Bare så han ikke bliver alt for skuffet.

Det er ok, hvis der ikke bliver solgt noget videre af alle de andre ting, for dem kan jeg jo bare sætte ind på hjemmesiden bagefter.
(www.sjoegreendesign.dk)

Det er sindssygt spændende - jeg har lidt ondt i maven - jeg håber det kommer mig til gode, at vi trods alt har boet i byen i nu 12 år, og alligevel kender rigtig, rigtig mange mennesker - ikke mindst i kraft af vores børn.

Det sjove er, at der kun er ganske, ganske få der overhovedet ved at jeg dyrker mine kreative sider så intenst som jeg gør, så der er grobund for nogle gode og sjove snakke, alene på dén bagggrund.

Moster syntes også det er en fantastisk idé, og vil også gerne bidrage med sine egne ting (selvom det vist kniber med tiden, nu hvor hun laver så mget til Thea og Thomas´ bryllup) og hjælpe til, så hende og Arne kommer fredag aften - for allerede lørdag morgen kl. 7 kan man hos farvehandleren få at vide, hvor man har fået plads.

Louise er hos Irene og Bjarne den weekend, men de andre børn er her - Lucas og Lærke forstår det godt, og glæder sig rigtig, rigtig meget - jeg har haft mange overvejelser omkring at få Linus passet - men indtil videre har det ikke rigtig flasket sig.
Det kunne et eller andet sted være rart at han blev passet bare de timer markedet var åbent - cdet tænker jeg videre over...

Så derfor er her stille lige nu på bloggen.

Jeg skal nok få taget nogle billeder af de ting jeg allerede har lavet og lagt herind.

Lige nu er Lucas og far på fisketur, det har de været en del gange her i ferien - i dag er det et helt nyt sted, der forhåbentlig byder på fladfisk.

I lørdags var vi på tur - jeg havde fundet et sted vi aldrig har hørt om før, men som så skønt ud og tilmed var meget rimeligt i pris - 200 for en familiebillet for to voksnje og max. tre børn. Perfekt.
Birkegaardens haver - prøv det - det er både for unge og gamle - med eller uden børn og er lige fantatisk, hvad enten man er haveentusiast eller ej...
http://www.birkegaardens-haver.dk/

I onsdags var vi på Fyn - vi kører allesammen gratis med toget, Henrik har naturligvis kort i kraft af sit afrbejde, og jeg får konebilletter :-)
Så stod vi af i Odense og gik på jernbanemuseet (hvor vi i øvrigt også via hans arbejde har gratis adgang) - der brugte vi en del timer, det var vildt hyggeligt, kørte i veterantog, kravlede på oldgamle lokomotiver osv.

Så drog vi på Mc Donalds - vi bopr langt fra en såda, så det er ikke ret ofte det sker, derfor havde vi valgt ikke at slæbe køletasken og maspakkerne med denne dag og så indtage frokosten dér - stort hit.

Slutteligt tog vi toget heeele vejen hjem igen (det tager kun en time) - det var en super dejlig dag, Linus sad i sin klapvogn og tronede og havde det opgså bare hyggeligt.

Torsdag var Henrik, Lucas og Lærke nede ved Glumsø sø hele dagen og fiske, sammen med Lars, Charlotte og deres børn.
Charlotte fulget Lærke hjem efter et par timer, så gad hun ikke mere - til gengæld nappede hun Linus med retur, i sin klapvogn.

Senere gik jeg derned sammen med Louise, der sad i sin jogger og Lærke i hånden, og så grillede vi og spiste dernede - det var super hyggeligt og nogle MEGET trætte børn vi havde med hjem.

I går fredag var Lærke og jeg på pigetur - en tur til Roskilde og Peters (aka Stof og Stil) - Lærke var helt vild, allerede på vej i bilen, hun sad og messede; "Jubiii jeg "ælger"stoffer" - jeg var ngoet spændt på hvad hun så ville sige til det - men jeg havde ikke behøvet at bekymre mig, den unge dame var ved at dåne af begejstring ved synet af alle herlighederne.

Hun rørte ved alle de fine mønstrede ting, og mente at hun skulle have bukser og kjoler af det hele :-)

Hun endte med at vælge sig noget skønt lilla-mønstret stof, der snart er på vej i vaskemaskinen, så det kan blive til fine sommerbukser.

På mandag skal Lucas og Henrik i biografen, der er premierer på "biler 2" - vi hvde egentlig en plan om at jeg og Lærke også skulle med - men så skal vi have passet Linus - og vi syntes vi trækker rigeligt veksler på vores venner i forvejen, da de skal have børnene 2 gange inden for de næste par måneder pga. bryllup og rund fødselsdag.
Derfor er det blevet sådan.

Louise skal på ferie hos Irene og Bjarne i næste uge, det giver en smule mere frihed til at komme omkring.
En af dagene skal vi på bakken, muligvis bliver det også til en ZOO dag - det afhænger lidt af finanserne - syntes det er super dyrt, vi skal give over 500 kr. bare for at komme ind - så det tænker vi lidt over endnu.

Fredag skal vi hjem til Malene og Michael på Amager - det gælder vi os til.

Så dagene og timerne er fyldt op, og når der endelig er ro, så kaster jeg mig over forberedelserne til det kommende marked = ikke rigtig noget blogtid...

Nu har jeg så brugt en halv time her, i stedet for at få ordnet det skide vasketøj, tømt opvaskeren - nå jam, Louise skal også på wc og have frokost, og jeg ville egentlig gerne have haft klippet lidt stof - bare her mens Linus sover... Men Lærke er her jo også - så jeg kunne faktisk kun sidder her, fordi hun lige valgte at gå i haven og gynge...

Èn ting kan man sige om at være en stor familie; vi keder os aldrig :-)

søndag den 10. juli 2011

Sjøgreens Sugar cookies

På min vej rundt i www og youtube - på jagt efter bedste opskrift, konsistens, tips og tricks til Royal Icing, stødte jeg på sugar cookies - kager lavet ud fra en meget simpel opskrift  - de hæver ikke og bevarer deres form 100% inde i ovnen.

Efter afkøling kan de dekoreres på fineste vis med royal icing - opskriften er den samme, som den royal icing jeg har sprøjtet blomster med - men til pyntning af sugar cookies - og andre småkager - skal den ikke røres sammen på maskine, men bare i hånden med en ske. Man kan lege med konsistensen, så man både får en icing der er fast, til at lave kanter med, og en lidt mere flydende en, der efterfølgende næsten selv kan flyde ud, mod de stivnede kanter og lægge sig fint og glat.

Opskrift på sugar cookies;
200g. smør
200g. sukker
400g. mel
1 æg
Vanillesukker eller anden smag kan tilsættes.

Røres sammen, sættes på køl i en times tid eller to (for de utålmodige kan jeg berette, at 15 min. i fryseren også gør jobbet:-)

Bages 10-12 min. ved ca. 180 grader - de må ikke blive mørke, så smager de grimt, og det er ikke ret pænt.

I går prøvede vi at bage en portion -  Inden bagning stak jeg en træpind i hver, dem har jeg engang købt i Panduro, de var ret billige.
Dejen er rullet rimelig tykt ud, nok 5 mm. tyk. Jeg fik næsten 40 af portionen, de er ikke så store men jo til gengæld tykke.



Ungerne fik en hver, men så var det også slut...

I aftes, da Louise og de små sov, så gik Lucas og jeg i gang - Lucas fik lov at vælge 6 kager - (jeg havde valgt simple forme; stjerne, hjerte og en blomst) som han så skulle dekorerer.
Han øffede lidt over at han kun fik 6 - meeeeeen det tog ham en hel time at gøre de 5 af dem fine, og så var han træt, og åd den 6. uden pynt :-)

Han var super god, til at røre royal icing sammen;



Da Lucas var gået i eng, var det min tur til at lege, det var fantastisk sjovt og ret tidskrævende.

Så blev de lagt til tørre natten over, og i morges, kunne børnene stå op til dette syn;





Lucas har lavet 5 af dem på det nederste fad, bl.a. en der forestiller Jesus på korset - fik han lige fortalt.

Okay...

Jeg var i gemmerne, og fandt en lille stak små cellofanposer (levn fra julens konfekt-fabrikation) og nogle små, fine bånd.

Og så blev de ellers pakket ind.

De endte med at blive helt fantastisk fine og skønne.
Overvejer næsten, om man skulle gøre lidt mere ved det - lave en hel røvfuld til det lokale marked til august måske? -
Meeeen, det er jo nok begrænset hvad folk gider betale for en kage på en pind :-)

Tænker de kunne være en sjov værtindegave, perfekt til en fødselsdag og rigtig gode til at dele ud i skolen - ja, eller på job for den sags skyld...
Der er jo barnlige sjæle allevegne...

For søde, det blev de altså...



























torsdag den 7. juli 2011

Prinsessen har smidt sig :-(

Den store prinsesse altså.

Da Louise kom hjem fra SFO i går, var det tydeligt at se, at hun ikke var tilpas - faktisk så hun rigtig dårlig ud, hun var så rød i hovedet, at det lignede en solskoldning, og sad og kartede rundt i kørestolen.
Hun var rygende varm, og øretermometeret viste da også 39,4 - ØV!

Det undrede mig, at de ikke havde ringet efter os - men da jeg læste i hendes bog, havde hun faktisk haft en god dag, indtil kl. 14, hvor hun havde haft en hel bunke mindre anfald - så de mente, det var derfor hun pludselig var blevet så træt.

Men vi kender det jo selv, hun kan blive mega syg på ganske få timer.

Hun fik lidt panodil, var meget træt og dårlig, og orkede ingen aftensmad - hurra for mavesonden.

Kiggede til hende flere gange i løbet af aftenen (hun sover jo med SAT måler på, så vi behøver heldigvis ikke stå og kigge på hende hele tiden) - hun svedte helt vildt, fordi panodilen tvang feberen med.
Inden jeg gik i seng ved 23 tiden, var tp. 36.9 - så det var yderst effektivt.

Hun så dog stadig ret dårlig ud, så jeg vidste næsten, at lige så snart panodilen var ude af kroppen, ville feberen vende tilbage.

Og ganske rigtigt, kl. 4.30 i nat vågnede vi af, at alarmen bippede, denne gang ikke fordi iltniveauet var for lavt, men fordi pulsen var for høj (den automatisk indstilling gør, at den alarmerer, hvis pulsen når over 170).
Når Louise er rask og frisk er hvilepulsen ca. 80-90 stykker - hvis den er et stykke over 100 - f.eks. 120 - så ved vi, at hun har feber.
Men nu bippede alarmen altså, og jeg så til min gru, at pulsen var 175!

Nøj, hvor havde hun det skidt, termometeren sagde 40,5 og hun kom med små, sagte klage-lyde. (Det ville vi andre sgu nok også gøre, hvis vi havde så høj feber).
Jeg skyndte mig at klæde hende mere af, vaske hende lidt, hun var drivvåd af sved, gav hende lidt panodil og en masse væske i mavesonden.
Så faldt hun til ro igen.
Da vi stod op (dvs. Henrik blev oppe der kl. 4.30, han kunne ikke sove mere - gad vide, om det er fordi han er ved at blive gammel :-)) men da JEG stod op ved 6.30-tiden var temperaturen faldet til 39 - så panodilen havde da haft effekt.

Straks lægen åbnede, var jeg i røret, og fik en penicilling kur til hende.
Nu håber vi den hurtigt virker (det plejer det) for hun er godt nok skidtmas.

Kæft, hvor har hun været meget syg, det sidste halve år  - denne gang er der gået 3 uger (hvis man ser bort fra at hun var syg i weekenden nede hos Irene og Bjarne) ellers er der rundt regnet næppe gået med end 14 dage imellem de sidste 6 mdr.

Ved 9 tiden ringede de fra Louises SFO - og ville høre, hvordan hun havde det, de vidste jo ikke hun havde fået feber, men var bange for, at de mange små anfald derude i går, havde været forvarsel om et kæmpe anfald, men nej, de var forvarsel om sygdom, som det ofte er tilfældet.
Men rigtig pænt af dem at ringe.

Kryds fingre derude, for at pencillinen hurtigt virker, så hun kan komme på højkant igen.
Fandme så synd for hende.

Royal entusiasme...

I mandags kom der fin pakke fra en herlig hollandsk webshop med ting til at lave og pynte kager - priserne er meget lave, enddog lavere end i UK, hvor jeg ellers ofte køber alt muligt.
Øverst i højre hjørne på siden, er et engelsk flag, tryk på det, ellers er det ren volapyk :-)

http://www.deleukstetaartenshop.nl/index.php?language=en&osCsid=478db9bd9538437bef347e08cc065967

Mandag og tirsdag aften, da børnene sov, måtte jeg bare prøve, at lave mit eget kagepynt af Royal icing, der har den fantastiske egenskab, at det efter et døgn er hårdt som sten og kan gemmes i månedsvis.
Det smager ikke specielt godt - bare af sukker, men det pynter helt utroligt fint på en kage, lagkage eller cupcake.

Efter flere forsøg, fandt jeg endelig en måde at lave det på, der giver den mest fantastiske konsistens, og gør det rimelig nemt at arbejde med - metoden fandt jeg på en amerikansk youtube video.

Opskriften på Royal icing er såre simpel; 1 1/2 past. æggehvide (= et bæger) og 300-330 g. flormelis.

Det er lettest at lave det i en røremaskine, men en elpisker kan selvfølgelig også bruges.
Pisk hviderne let stive, sæt hastigheden ned på laveste trin og hæld flormelis i lidt ad gangen.
Når alt er blandet sammen og støvskyen har lagt sig :-) så sættes der bare fuld skrue på hastigheden - i røremaskinen 6-7 min. og med elpisker 10-12 min.

Voila, så er det klart, kan farves med alle former for spiseligt farve og kan selvfølgelig tilsættes smags-essens. (Huske at dække skålen til med et fugtigt viskestykke eller en fugtig skumvaskeklud, der dannes skorpe på få minutter hvis man glemmer det - så når man lægger en sprøjtepose fra sig, skal man også lige stikke spidsen ind i et fugtigt klæde.)

Hvis man pakker skålen godt ind i film, kan det gemmes i køleskabet i 14 dage - måske skal det lige røres en ekstra gang igennem, hvis der er gået mange dage.

Jeg bruger pastafarverne fra Wilton og er rigtig glad for dem. De fås til kun ca. 14 kr. i Holland, hvor de koster 35 kr. herhjemme.
Man kan også få naturlige farver uden tilsætningsstoffer og grimme E numre, hvis man har en allergiker i huset, de kan bl.a. købes lige her;
http://kagebutikken.dk/group.asp?group=240

Man behøver egentlig kun starte med primærfarverne - de kan nemlig blandes indbyrdes til den nuance man nu ønsker.

Jeg har brugt en del tid på at se små videoklip på youtube, for at se, hvordan man sprøjter roser og andre blomster.

 (Jeg søgte på Royal Icing flowers og Royal icing roses) bare vær obs på, at i nogle af videoerne skriver de måske, at de har brugt Icing/frosting/buttercreame - og så er det lavet med alm. smørcreme - teknikkerne kan fine anvendes til royal icing også, men smørcreme bliver jo ikke hårdt og kan heller ikke gemmes på den måde Royal icing kan)

Den øvede vil straks kunne se, at der er basis for endnu mere træning - (jeg kasserede da også de første par stykker, det er ikke helt så let, som det ser ud til... til gengæld er det meget, meget sjovere end man skulle tro) alligevel er jeg mægtig stolt af resultatet;











Det er i øvrigt også meget billigt at lave det selv, nu smed jeg en smule ud undervejs, men ovenfor er der Royal icing af i alt 3 bægre æggehvide og 900g. flormelis = ca. 30 kr.
(Så kommer det tyllesæt jeg har købt, og også pastafarverne - men begge dele er jo noget man har  i mange, mange år, og var egentlig ikke dyre.)

Man behøver ikke købe et kæmpe tyllesæt for at komme i gang - jeg læste i sidste uge en anmeldelse i Politiken af forskellige sprøjtepose-sæt.
Vinderen blev et sæt fra Patisse der bl.a. kan fås i Inspiration  - der er en sprøjtepose og 8 tyller, for den nette sum af 89 kr.
Det fik endda særdeles gode anmeldelser.

Jeg så nede i vores Superbrugs forleden, at de solgte kagepynt fra Dr. Oetker - små æsker med blomster - de nemme af slagsen vel og mærke (som dem på næst-nederste billede til højre - bare små klatter sat med en stjernetylle) - en pakke med 12 blomster kostede 30 kr.
GYS!!!

I aften starter Royal icing boot-camp´en - moster og Arne kommer og spiser - så kører Arne hjem og moster bliver, så vi i aften kan lave blomster-hygge-pynt.
Moster skal lave bryllupskagerne til Thomas´ og Theas´ bryllup til august, så en bootcamp er nødvendig, uundværlig og meget, meget hyggelig.
Glæder mig.

onsdag den 6. juli 2011

Nye tider...

Der er sket ting og sager herhjemme.
Lærke brugte ble indtil for 14 dage siden - hun er ret stædig, så selvom vi flere gange har forsøgt uden, så var det ikke lykkes (hun gav op, så snart der var bare et sølle, lille uheld).

Men så var det hun kom hjem fra børnehave og meddelte at nu var hun stor og nu brugte hun ikke ble mere.
Okay.

Og så var det ligesom det!

Der gik tre dage, inden hun turde lave pølser (hvad skriver man lige... skide - lave lort.....?) på toilettet - hun var hunderæd - lige indtil vi fik det fantastiske (og lidt sjove) råd at lægge en papirble i toilettet og forklare hende, at så var det jo næsten det samme som da hun havde den på numsen.

Der gik 30 sek. - så lå der en halv meter, på bleen i toilettet - herefter har der ingen problemer været.
I søndags stod hun op, kom ind til os om morgenen (kl. kvart i kvalme) og gik herefter kort ind i stuen - da hun vendte retur bad hun om at få skiftet ble, for der var lort i.

Det syntes jeg var liiiiiige i overkanten, når nu hun udemærket kan gå på toilettet - så vi tog springet, og lod hende sove uden natble natten til mandag - vi anede jo ret beset ikke om natbleen blev våd i løbet af natten, eller lige fter hun vågnede - så det var ret spændende.

Heldigvis var det det sidste, der var tilfældet, så nu bruger hun heller ikke natble - INGEN nat-uheld har der været - er totalt stolt af hende.

Søndag i forrige uge - for 10 dage siden - var det store flyttedag.
Det har hele tiden været meningen, at Lærke og Linus skulle dele værelse (vores - nu gamle - soveværelse) og vi skulle så rykke ind på Lærkes mikroskopiske værelse.

Moren har forhalet processen lidt, selvom Linus har sovet igennem længe og ikke har bedt om mad om natten lige så længe (siden han var 5-6 uger gammel) - jeg ville bare gerne vente, til han blev en smule større, og kunne råbe os op :-)

Nu var tiden så inde.

Søndag morgen ved 9 tiden begyndte Henrik at tømme Lærkes værelse - alle hendes ting kom ind i stuen og gangen - what a mess...

Han stod og kiggede på de choking pink-farvede vægge på hendes værelse.
Erklærede at der vist var en spand maling tilbage, fra vi malede sture/køkken sidste år, og at nu ville han fandme male...

Spanden han fandt kunne indeholde 4 liter maling - men der var taget 10 cm. - måske knap en liter, så jeg fik den stramme mine på, og mente bestemt, at der ikke var nok, der skulle jo males mindst to gange - og godt nok er værelset MEGET lille, og godt nok er der høje paneler på halvdelen af værelset - men alligevel.

Han gik dog i gang med oprejst pande, og på helt ufattelig vis, var der maling nok - der var ikke en deciliter tilbage, ALT var brugt - men det dækkede, og det blev så fiiiint!

Sådan her så der ud, inden han malede;
Nu ser der sådan her ud;


Jo, det er bitte, bitte lille - og jeg var noget i tvivl om, om vores ret store elevationssenge (2 m brede og 220 lange) kunne være der - men der gik lige, og der blev endda plads til en lille sengehylde til os hver.
Det er faktisk helt vildt hyggeligt - lidt ligesom at være i sommerhus hver dag...:-)

Og hvad skal vi egentlig med mere plads - vi ender ofte med mindst et barn i sengen - nogle gange to.
Det er super hyggeligt - men kun fordi de kommer ind i løbet af natten, så ingen af os lægger særlig meget mærke til det - de smider sig bare i revnen...
Og efter at Lærke fik fjernet mandler, så sover hun fuldstændig lydløst.

At det hele lige blev ordnet den søndag, var ret spontant.
Om lørdagen havde jeg talt med Lærke om, at det var meningen hun skulle flytte ud af sit værelse og ind til Linus, og at mor og far så skulle ind og sove på hendes værelse.
Hun hoppede og sprang af glæde - men blev så stille og udbrød; "det kan man da ikke... Min seng er jo alt for lille" - så måtte vi lige tale om, at hun skam skulle have sin seng med, og at vi skulle have vores med, og SÅ faldt tiøren.

Hele lørdagen sang hun; "jeg ska´ sove med Niiinus, jeg ska´ sove med Niiinus" - så vi blev enige om at gøre forsøget - og gik det ikke, så var der lige præcis plads til Linus´ seng i vores nye, lille soveværelse.

Imens Henrik malede, gjorde børnene og jeg klar inde på det storeværelse - jeg havde for længe siden købt en grøn sengehimmel til Linus´ tremmeseng - for at gøre det lidt hyggeligt, nu han skulle ud af sin elskede vugge - Lærke fik sin alm. sengehimmel op (bare et myggenet) - men hun var GRØN af misundelse over Linus´ fine himmel, med perler på og det hele...

Det blev så super hyggeligt derinde;






Hun talte så meget om den himmel, at jeg blev enig med mig selv om at prøve at lede efter en til hende også. 
Det er  - som det ses - en lidt speciel model. Den koster 500 kr. fra ny, og det vil jeg simpelthen ikke betale for en sengehimmel - jeg var så heldig at falde over den grønne, brugt på trendsales, for 200 kr.
Men fordi den er så speciel, så var det jo den eneste til salg af den type.
Jeg købte den flere måneder inden vi byttede rundt på værelserne.

Dagen efter vi havde byttet rundt, sad jeg om aftenen og ledte for sjov - og bingo, der var sørme en i samme model i lyserød - ligeledes til 200 kr. på trendsales. Hvor heldig har man lige lov at være.

Om tirsdagen, inden jeg nåede at fortælle Lærke, at nu var den på vej - så knævrede hun løs om hvor meget hun ønskede sig sådan en, og at nu var hun jo stor og bl.a. bl.a.

Så jeg tog chancen, sagde til hende, at nu hvor hun havde smidt bleen, så syntes jeg ærlig talt også det var på tide at sløjfe sutten (hun brugte den næsten kun om natten, men elskede den højt) - jeg lovede hende en sengehimmel med perler, i lyserød, hvis hun droppede sutterne.

Og altså - som med bleen, så var det ligesom bare det...

Så nu er hun både ble og suttefri...

Himlen var desværre ret længe undervejs, så det har været lidt svært at holde hende hen - men i går ankom den endelig, og det ser bare SÅ skønt og hyggeligt ud derinde.
I løbet af sidste uge kom der ligeledes blomster på den ene væg og jeg var på loftet og finde det gamle sikkerhedsspejl, vi brugte, da vi trænede Louise, dengang hun var lille.
Så nu kan prinsessen rigtig spejle sig, og der er ingen fare for at spejlet kan gå i stykker, når Linus snart bgynder at hamre på det (forestiller jeg mig :-))

Så nu ser der sådan her ud;


Det kan godt være vi andre syntes det er så hyggeligt, men Linus skulle liiige vende sig til hyggen - nu har han sovet i vuggen så længe (den er kæmpe) så han skulle både vende sig til ny, stor seng og "nyt" værelse.
 Jeg tror på ingen måde han var klar over, at det var det samme værelse...
Det endte med, at jeg lagde den der lange graviditetspude ned i hans tremmeseng, så der kun er et lille, bitte hul tilbage til ham - og lige så snart han kunne putte sig rigtigt, være lidt omklamret, så gik det så fint, og nu falder han lynhurtigt i søvn, som han plejer.

Som det ses, er der ikke meget plads tilbage til ham, men det er sådan han helst vil have det åbenbart...
Om nogle uger, når han rigitg har vænnet sig til at være derinde, så prøver jeg at fjerne den.
det tror jeg såmænd godt jeg kunne de kommende dage egentlig, for han virker rigtig tryg og glad allerede, når han kommer i seng.


fredag den 1. juli 2011

Somewhere over the rainbow....

Den sidste uges tid har stået i kagernes tegn.
Jeg har længe ønsket at lære at dekorerer kager - sådan "rigtigt", med fondant, fine blomster, borter osv.
Sidste fredag bød muligheden sig for en dag og aften med kage-pynte-hygge hos moster - vi var 4 piger, hvoraf den ene havde en del mere erfaring end os andre, og var rigtig god til at lære fra sig.

Således blev der pludselig skabt en mængde nye behov for materialer, værktøj, farver osv.
(Har man hørt det før...)

Siden har jeg af og til søgt på nettet, set en del videoer på Youtube og dermed "lært" en masse.
For et par dage siden viste jeg Lucas nogle billeder af Rainbow cakes - og ligesom jeg, var han helt solgt, og syntes de var super flotte.

Vi blev enige om at lave en, så den kunne spises i dag - fredag - til Disney sjov.
Så i aftes gik vi i gang med at bage - men hvor sjovt er det lige at bage en kage, man ikke kan smage før dagen efter - så vi lavede dobbelt portion så der kunne blive til 12 regnbue-cupcakes.

Man kan anvende en hvilken som helst lys kagedej - vi lavede banankage, fordi det er den de allesammen bedst kan li´ herhjemme (jeg er mest til chokoladekage, men det duer jo ligesom ikke, når det skal farves.)

Så deles dejen i 6 skåle, der hver især indfarves i regnbuens farver; lilla, blå, grøn, gul, orange og rød.

Herefter skal dejen så bare hældes ned i formene, en farve ad gangen - først den lilla, og lige i midten af den, den blå osv.
De lægger sig ret pænt og flyder ikke sammen, men bibeholder deres farver.
Til cupcakes skal der bruges 1/2-1 spsk. af hver farve.

Vi smagte nogle stykker i aftes, og frøs resten ned.
Frostingen jeg skulle bruge til at smøre kagen op med i dag - og pynte lidt med - blev også lavet, og så vi tog lidt fra, og gav de to cupcakes en omgang - Lucas valgte, at det skulle farves rødt, jeg lavede det tofarvet - lyserød og en mørkere rød - desværre ses det ikke rigtig på billederne, fordi det var halvmørkt udenfor - men det så rigtig fint ud.


Og her, efter at halvdelen (på mystisk vis) er forsvundet...


Jeg tænker, at de kunne være sjove til en børnefødselsdag.

Vi bagte jo også en større kage, til i dag;

Det ser noget giftigt ud, men farverne er jo ganske ugiftige og beregnet til det - ligeledes er de helt uden smag - så den smager såmænd bare af vores ganske almindelig banankage.

I dag skulle jeg så pynte den, sådan helt rigtigt, smøre den op med (et tyndt lag) frosting - som jo egentlig bare er en smørcreme, lægge MMF på - MMF er en form for overtræk, man selv laver af skumfiduser der varmes i mikroovnen med en anelse vand, til de er flydende, så æltes massen sammen med flormelis. Det skal efterligne den fondant man kan købe færdiglavet (og som er liiiidt dyr og smager af prut...
Det her er meget bedre syntes jeg.)

Så besluttede jeg at lave en sløjfe på den, pyntede med nogle små drop-flowers og blade (naturligvis hjemmelavede af royal icing  - hæ,hæ...) og til sidst en fint bort forneden, af smørcremen, der blev farvet lilla.
Nå ja, der kom også lidt glimmer-halløj på sløjfen.

Alt taget i betragtning - altså at det var første gang - sådan rigtigt - at jeg jo ikke har de rigtige remedier til at glatte den helt ud på overfladen osv. - så syntes jeg den blev SÅ fin - ej, jeg var faktisk vildt stolt...:-)

Sådan så den ud, da der havde været mus i den...


Jeg glæder mig helt vildt til at eksperimenterer meget mere med det hele, og forhåbentlig i fremtiden få lavet en masse fine kager.

tirsdag den 28. juni 2011

Om Fars dag...

Nogen husker måske, hvad der hændte på Mors dag?
http://mordanmark.blogspot.com/2011/05/mors-dag.html

Så var der ligesom lidt at leve op til...

Jeg gik i tænkeboks - han skulle i hvertfald have noget af det tøj han gik og manglede og sukkede efter, så afsted kom jeg, og fik købt to par fede knickers, en polo og - noget han har talt om LÆNGE - en super fed sweat-hættetrøje med lynlås.

Men det var en smule tamt alene...
I ugerne op til fars dag kom der plakater op i vores by, Cirkus kom til byen - truttelut - Lucas talte en del om det, så jeg besluttede at bestille biletter til Henrik, Lærke og Lucas - så kunne jeg blive hjemme med de to andre (der var forestilling mandag aften, dagen efter Fars dag).

Jeg havde fortalt det til Lucas, og som far havde gjort det med blomsterbestillingen, så trak jeg store veksler på hans evne til at holde på en hemmelighed, men han klarede det med bravour :-)

Dagen før, var det tid til at lave tegninger og breve.
Lucas tegnede denne her;

Men det var ikke så meget tegningen, det var mere synet på bagsiden der var noget særligt;


Hold da op, det tog ham næsten en time at skrive det - han har selv fundet på det hele, men bad mig om at skrive det på et alm. stykke papir først, mens han dikterede, fordi han var bange for at glemme at få det hele med...

Phew, det var hårdt for far, at få sådan et fint brev...:-)

Bagefter åbnede han pakken med tøjet, som faldt i virkelig, virkelig god jord - og til sidst, et vaskeægte kærestebrev fra konen.

Og sådan, mine damer og herrer - får man en far i knæ...:-)

tirsdag den 21. juni 2011

Min store dreng...

Lucas har længe ytret ønske om selv at få lov at gå i skole/fra skole.

Så gik der nogle måneder, hvor han ikke nævnte det, og så igen i sdste uge spurgte han - så i torsdags gik han hjem fra skole selv, i stedet for at gå i SFO.
Han var SÅ stolt.

(Han lærte først at cykle sidste efterår, og bruger stadig ret meget energi på selve færdigheden, så der er ikke rigtig noget overskud til at holde øje med trafikken endnu, derfor må det vente nogle måneder længere med at cykle alene, det forstår han godt.)

Men så mente han jo, at når han nu kunne gå hjem, så kunne han vel også gå derhen...
Så i går morges kl. 7.43, kunne jeg stå ude på Ringstedvej og vinke, mens min store dreng, stolt spankulerede afsted.

Tiden går så stærkt.

Han ville gerne hjem lige efter skole i går, og selvfølgelig gå selv.
Han kom hjem med hænderne på ryggen...
Så rakte han mig en lille bitte buket, af de fineste små blomster, han havde været inde på marken og plukke og derefter bundet sammen.

Aj men altså... Det var lige så jeg smeltede...

De måtte naturligvis både sættes fint i vand OG foreviges med kameraet;

Til sidst, Lærke fra i går eftermiddag, nys vendt - møgbeskidt og uglet - hjem fra børnehave, men jeg ELSKER når man kan se, at de har hygget sig...
Jeg er sgu heldig, at jeg har så dejlig en familie...

Sleeves og hvad har vi...

Min fantastisk Iphone er jo altid med ude af huset - og ofte har jeg IPad´en med også.

Jeg besluttede for nogle uger siden, at sy nogle sleeves til dem - jeg havde flere idéer, men sad alligevel og googlede mig frem til en masse tutorials, både for at se, hvordan andre havde gjort, og lige så meget for at få målene, så jeg slap for at tænke mig frem til dem - hæ...

Jeg nåede lige at fortælle Henrik, at nu ville jeg gå ind og lave mig et etui til telefonen, før han tiggede sig til et.... Men det skulle være et særligt et, nemlig i jeans stof OG det skulle kunne sidde i hans bælte og have en lukning der var sikker nok til at telefonen ikke smuttede ud.

Han har altid haft sådan nogle mobil holdere i læder til sine telefoner, men de fås ikke (til at sætte i bæltet) til Iphones - vi har i hvert fald ikke kunnet opstøve dem.

Så hovedet måtte lægges i blød, for den variant jeg ville lave til mig selv, var åben i toppen.

Men det lykkedes - det er ganske kedeligt, lavet i blå chambrey, stivet af med Vlies og filt, men det var nøjagtigt det han ønskede sig, og han blev såååååå glad...

Her er forsiden;

Og her er bagsiden, hvor bæltet skal igennem;
Det er blevet meget stift og stærkt både af afstivningen, og fordi jeg gav det en del ekstra syninger.
Kim bad straks om et, og Arne manglede liiige sådan et, når han er på arbejde, så de fik - efter ønske - et sort hver.

Meeeen, sådan nogle kedelige sager skulle jeg jo ikke have - så den fik fuld skrue blandt stofresterne - det blev SÅ fint, så i sidste uge valgte jeg at lave et til min Ipad også - det er ganke bevidst, at jeg har valgt den model, hvor man syer siderne sammen til sidst, udefra (i stedet for at lave sømmene skjult) - for jeg er ret vild med, at man kan se den turkise kant i siderne, den er SÅ flot til det blomstrede stof.

Tøsevarianten;

Pokerweekend og halvsmadret bil...

I weekenden var vi til pokerturnering, Henrik, jeg og Linus.
Louise var hos Irene og Bjarne og (min bror) Mikkel kom med (min niece) Emilie , og var her hos Lucas og Lærke - som havde glædet sig FOR VILDT - Mikkel har passet dem før, og de hygger sig bare så utroligt.
Han er fantastisk til børn og de elsker ham :-)

Ifølge Lucas, er mormor, moster og onkel Mikkel de eneste i verden der kan lave sådan RIGTIG god mad...
Suk!

Vi var afsted fra lørdag til søndag - moster og Arne lagde som vanligt hus til - denne gang var vi lidt færre end vanligt, 9 stk. - ofte er vi 12-14 stykker - men det er altid de samme der er med, og siden vi nu har gjort det 2-3 gange om året i vel 4 år, så kender vi efterhånden hinanden på kryds og tværs, så det er mindst lige så meget for hyggen, at vi er med.

Linus var et englebarn - så mild, glad og nem (fnis, hvem skulle have troet det...)
Og jo, det kan godt være, at hyggen er en stor del af det, men da jeg vandt den ene turnering (efter heads up mod Henrik) så varer det nok lidt, inden håneretten ophører :-)

På vej hjem søndag formiddag kørte Henrik bilen, Kim (svoger) sad ved siden af ham, bagved sad Linus og jeg.

Lige når man kører ind i vores by er der en viadukt, hvor toget kører ovenpå - dem der kommer FRA byen har vigepligt, vejen snævrer nemlig så gevaldigt ind, at to biler ikke kan passerer samtidig. Der er smadder fint skiltet.

Der er godt nok mange der er ret ligeglade med, at de skal holde tilbage, så man må klodse bremsen, det er SÅ irriterende - og farligt.
Heldigvis har man aldrig særlig meget fart på, på vej ind i byen, fordi der er et sving, 100 m. før viadukten.

Vi kom igennem svinget og kan se viadukten - der holder en bus (alm. stor bybus), jeg tror måske den har holdt tilbage for en bil, for der holder et par personbiler bag den.

Han skal naturligvis holde tilbage for os også  - men pludselig beslutter han at forsøge, om han kan nå igennem viadukten inden vi kommer derhen...

Så sidder man der, vantro i bilen, manden klodser bremserne og heldigivs holder vi stortset stille (efter en noget vild opbremsning), inden bussen hamrer ind i os.

Vi nåede ikke ind i viadukten, det gjorde bussen, men et godt stykke efter - måske 40 meter - er vejen stadig for smal til to biler, så i stedet for at stoppe mens han kan nå det, inde i selve viadukten, vælger buschaufføren at satse på at han kan komme forbi, så han drøner ind i os, smadrer sidespejlet, der flyver ad helvede til, først op på ruden der knuses, og dernæst over i den anden side af vejen.
Der er gået hul i selve karosseriet på bilen, der er simpelthen fløjet et lille sykke af - bilen har ridser hele vejen ned langs siden.

Heldigvis var der rigtig mange vidner, både de biler der holdt der, og folk der var ude at gå.
Chaufføren prøvede et kort øjeblik at fralægge sig ansvaret - men alle så hvad der var sket, alle så, at vi kom laaangsomt om hjørnet og at han bare drønede igennem og ikke overholdt sin vigepligt.
Gudskelov at der var så mange der så det - men med ubetinget vigepligt, er der nok alligevel ikke så meget at rafle om vil jeg mene.

Det er også lige meget, humlen er, at bilen skal på værksted (på torsdag, hvor taksatoren også kommer) - vi får en lånebil i rep. perioden, men de kan IKKE give os en bil, hvor vi kan have Louise med, og de kan IKKE give os en bil, hvor der kan være i det mindste tre af vores børn.
Pis og lort og dåååååmme chauffør - og GUDSKELOV at der ikke skete noget med nogen af os - det kunne være gået grueligt galt.
Jeg er noget øm i venstre skulder og om mod nakken, fra der, hvor selen strammede til - men jeg syntes det bliver bedre, og det er nok meget normalt, efter sådan en tur.

Sådan her, ser øsen ud nu (ridserne er næsten umulige at se på billedet, som er taget hen under aften - men de er der, heeeele vejen ned langs siden, også på bagdørene - æv...)
Nå, men for at det hele ikke skal være skidt, så kommer der lige et friskt billede af lillefyren at glæde sig over - i dag er han præcis 8 mdr.;

mandag den 13. juni 2011

Romantisk Yvonne...

(Ja, der kommer lige flere indlæg i træk, der er jo nok at blogge om, efter nogle ugers pause).

For nogle uger siden fik jeg endelig syet en sommerhat til mig selv - den er syet på samme måde som børne-hattene, som jeg lavede en tutorial til i dette indlæg
http://mordanmark.blogspot.com/2011/05/tutorial-sommerhat-med-yvonne-tendenser.html

Mønstret er stadig EG, dog fra deres voksen bog.

Jeg havde set, på en udenlandsk blog, en super nem måde at lave stofblomster på, ved at klippe MANGE cirkler, folde dem på midten og så folde dem igen ind over hinanden og sy dem sammen i hånden - sådan én måtte jeg naturligvis prøve at sætte på.

Den blev mægtig fin - rent faktisk FOR fin...
Den er nok lige i overkanten til at daffe i Brugsen med, så jeg må vist lave en ekstra i en lidt mere afdæmpet udgave :-)
Men den gør jobbet perfekt, og holder solen væk fra ansigtet på allerbedste vis.

Billederne er taget en sen nattetime, da den blev færdig, og er derfor en anelse grumsede... Men det går nok alligevel...




Er helt vild med blomsten, det er ikke sidste gang jeg har lavet sådan en.

Lige nu er jeg grebet af re-fashion-dillen (jeg har i mange år syet gammelt tøj til nyt, men ikke i så store mængder som lige nu) - og er ved at sy nærmest alt mit gamle kluns om, til nye smarte sager (jeg nægter at købe nyt, før jeg er færdig med at tabe mig, og der er alligevel 10,5 kg. endnu, til min BMI er normalt...) jeg har indtil videre syet fede nederdele af en stor del af ammebluserne, ligesom mange alm. bluser er lavet om, klippet i facon, fået 3/4 ærmer, fordi det klæder mig bedst, og en del har fået løbegang med elastik forneden, fordi det lige nu er helt hot, med den ballonagtige effekt på overdelene. (Det harmonerer i øvrigt også fortræffeligt med sådan en 4-børns-efter-fødsels-bolledejs-mave :-))

Jeg hygger mig rigtig meget med det, bruger lang tid på diverse blogs, inkl. en masse udenlandske og får en hel masse inspiration derfra.

For 5 min. siden ringede en tlf. sælger - normalt cutter jeg dem omgående af - men jeg abonnerer i forvejen på Ingelises symagasin (som nu hedder noget andet, da Ingelise-koncernen gik konkurs sidste sommer og vist blev opkøbt) det kommer en gang om mdr. og giver fin inspiration, det er egentlig ikke så ofte jeg får brugt mønstrene, men idéerne er jeg rigtig glad for.

Den unge mand (som lød som én på 13) havde et heeeelt utrolig fantastisk tilbud til mig (suk) men måtte først lige høre om jeg var glad for mit nuværende blad, om jeg syr meget, hvem jeg syr til - mig selv eller børnene - hvor gamle mine børn var - og da jeg sukkede dybt og remsede op; "8 mdr., 4 år, 8 år og 11 år" - så blev der HELT stille i den anden ende af røret nogle sekunder................

"Nåmen, det var da også mange hva´.... Men så er du jo den perfekte kunde, du må virkelig kunne sy meget, med så mange børn".

Suk igen...

Men han var nu meget sød, og tilbød mig et  - angiveligt - billigt abonnement på et specialblad der udkommer til efteråret og derefter hvert halve år - bladet vil være på ml. 80 og 100 sider og indeholde alt mellem himmel og jord, fra str. 40 og ned i stor-børns-størrelse (og til den tid er jeg naturligvis færdig med str. 40-42 og nede i 36-38, det kan der IKKE herske nogen tvivl om...... Gid fanden havde de skide hindbærsnitter :-))

Altsammen til den latterlige sum af 148 kr. for 4 blade (altså to års blade) - efter de to år ophører abonnementet af sig selv, hvis man ikke aktivt fornyer det, og lige den detalje var så grunden til at jeg sagde ja... jeg hader det der med at blive prakket noget på, og så er det røvbesværligt at komme ud af igen.

Så da jeg bare prompte erklærede, at det ville jeg gerne, blev der igen helt stille - han er sgu nok vant til at skulle tale NOGET mere for sin sag... den unge mand...

Så nu kan jeg så gå og små-hygge-glæde mig til den 25. september, hvor første udgave lander i min postkasse.
Dejligt.

(Og siden Linus skal starte i dagpleje ca. 1.10. forudser jeg, at der vil være en hæderlig chance for rent faktisk at få brugt bladet og dets mønstre...)

Look-a-like.

Vi har jo hele tiden sagt at Linus var lidt for sig selv og ikke rigtig lignede nogle af de andre unger - omend man hele tiden sagtens har kunnet se, at han er en del af klanen.

Han er lys som Louise, og har endnu mere blå øjne end Henrik og Louise - han ligner Louise meget, som hun så ud da hun var lille.

I dag sidder han og leger på gulvet - Henrik ubryder - (ganske objektivt :-)) - "hvor er han dog en utrolig køn dreng..."

Vi taler om, at han er begyndt at ligne de andre tre lidt mere - Henrik mener han ligner Lucas, jeg mener overhovedet ikke de to knægte kan sammenlignes, fordi Lucas´ har olivenfarvet hud, knaldsorte øjne og mørkebrunt hår.

Men så var det lige, vi kom i tanke om det billede, der blev taget af Louise og Lucas, da Lucas var samme alder som Linus er nu, ca. 8 mdr. - Louise var lige fyldt 4 år.

Og hold da op - hvor de alligevel bare ligner hinanden - vi havde helt glemt, at Lucas var så basse-agtig som lille, og også at han faktisk havde lysblond hår, de første to år af sit liv.

Prøv lige at se, her er friske billeder af Linus (dog af ret dårlig kvalitet);





En rigtig lille kørestolstyv - her sad han pænt fikseret, mens mor lagde (syg) Louise i seng.

Og her kommer så det gamle billede af Louise og Lucas;





Så selvom den ene er lys og den anden mørk, så kan man fa´me godt se de er brødre :-)

Mors drenge!!!

Snit, snit, hindbærsnit...

I dag har Lucas og Henrik været i Ringsted svømmehal (som er GIGA stor, har rigtig mange bassiner, rutchebane osv.) Lærke fik rigeligt vand under kanoturen i lørdags, så hun ville under ingen omstændigheder med.

Mens de var væk bagte vi hindbærsnitter.
Det er aldrig prøvet før, af den simple årsag, at jeg ikke kan fordrage glasur - og engang for maaaange år siden, smagte jeg en hos en bager - fyyyyy, da føj!!
(Men jeg kunne jo snildt regne ud, at familiens andre medlemmer ville elske dem.)

På slyngebarn har der længe huseret en opskrift, som angiveligt skulle være fantastisk lækker og nem - og siden mor her startede på Nupo for 6 dage siedn (og har tabt to kg. so far..... woohoo) var det nok ikke så tosset at prøve noget jeg ikke ville være helt vild med selv... Hæhæ...

Så den nye Kenwood Major kom i svingninger, vi har brugt den sindssygt meget og er helt vildt glade for den - i dag var første gang jeg skulle prøve noget mørdejsagtigt i den, og det var bare så vildt nemt og hurtigt.

Her er resultatet;
SLET ikke noget for mig, med alt det glasur - normalt altså - for 6 dage uden noget sødt og lækkert kan få enhver til at få underlige cravings - så jeg åd da bare kanterne, som blev skåret fra, inden det hele blev skåret til snitter... (at jeg så må sande, at kanterne nok svarede til rundt regnet to snitter, det er en heeeelt anden sag :-))

Nå ja, Lærke er en ven af folket, hun kunne ikke nære sig og måtte have en, mens de var lune, og endnu ikke sprøde - hun er mest til glasuren, så hun slikkede glasuren af, og overlod resten til mor, der kørte resten ned, og nød den nu manglende glasur..... godt at have en at dele med...

Her er opskriften;

Dancas hindbærsnitter;
500g. mel
200g smør/margarine (jeg blev anbefalet at bruge lidt mere, så jeg brugte 230g.)
2 tsk. bagepulver
175g. sukker
1 1/2 dl. vand.
Hindbærmarmelade

Pynt; glasur af flormelis og vand + multifarvet krymmel.

Smuldr mel og fedtstof sammen - bland sukker og bagepulver sammen og rør det i, saml med vandet og ælt godt.
Stil på køl (eller i fryseren) mens ovnen varmer op. Ellers er det lidt svært at rulle ud bagefter, under alle omstændigheder er det nødvendigt med rigeligt mel under udrulningen.

Del dejen i to, og rul hver del ud til et stor kvadrat, der passer lige til bagepladen.
Læg den ene halvdel på, bred rigeligt med hindbærmarmelade ud over (jeg brugte vist lidt for lidt, der skal ret meget til) den anden halvdel af dejen ligges ovenpå, tryk kanterne lidt sammen med en gaffel.

Bages 20-25 min. ved 200 grader.

Lad den køle 5 min.
Smør godt med glasur på, mens det stadig er varmt - drys med krymmel, vent 5 min. til glasuren er tørret en smule,  og skær ud i snitter.
Når de er HELT kolde, kan de puttes i lufttæt beholder.

Prøv dem... Det gik super hurtigt at lave dem.

søndag den 12. juni 2011

I´m back...

Sikke længe bloggen har stået stille - jeg kom ud af rytmen kort før vores barnedåbs/kobberbryllupsfest, og så har det været lidt svært at finde tid, til at genvinde den daglige rytme med at få skrevet herinde.

Men nu skal det være.

Vi har været hårdt ramt af sygdom herhjemme, især Louise har haft det hårdt, og har i snit været syg hver 14 dag - sådan har det været en stor del af vinteren/foråret, og desværre er det så fortsat her ind i sommeren også - ævs...

Lige nu er jeg dog fyldt op med gårsdagens oplevelse - vi har pinseferie, Henrik skulle have været på arbejde, men har for længe siden søgt fri, fordi Lucas´ klasse holdt arrangement i går.

Klassekassen råder over et anseeligt beløb efterhånden, så denne gang valgte de at leje et stort område på Næsbycentret (her er luftfoto, fra deres hjemmeside; http://www.naesbycentret.dk/om-centret/luftfoto-og-kort.aspx) det er kolossalt, og ligger ganske få km. herfra. -

Området de havde lejet var pænt stort, og med et kæmpe overdækket udekøkken, og vi kunne så frit gå omkring og bruge områdets andre facilitetter også (kanoerne havde de dog betalt for særskilt).

Vi besluttede, dengang indsbydelsen kom, at jeg skulle tage afsted med Lucas og Lærke (sidst var det nemlig manden der var alene til klassefesten, 9 dage efter Linus blev født) Henrik ville så blive hjemme med Linus og Louise.

Meeeen, vi havde ikke lige taget in mente, at Lucas er en super følsom og MEGET "familie-orienteret" gut, så han tudede da vi fortalte det, fordi han syntes det var så strengt, at vi ikke skulle afsted allesammen "vi er jo en familie, og Louise kan da ikke gøre for, at hun sidder i kørestol, og nu græder Linus jo ikke mere"...

Godt så, det var jo ligesom svært at hamle op med, så resolut lavede vi tilmeldingen om, så vi alle blev meldt til.

Og hvilken FANTASTISK oplevelse - det var simpelthen bare den fedeste dag, vejret var ualmindeligt godt, høj sol og alligevel ikke alt for varmt, ungerne var super søde og skønne,  og det var vildt hyggeligt at være sammen med alle de andre.

Vi havde meldt os til at bage kage, der var vel 4-5 kager - så vi startede allerede kl. 10 med at drikke kaffe og æde kage (altså lige med undtagelse af de af os der er på Nupo..ØV....!) - herefter var der orineteringsløb, det startede nede ved den sø der hører til området - så afsted med os alle - vi havde 4-wheeleren med til Louise (http://www.kfn-aps.dk/Junior1.html) en specialbygget jogger som vi fik til hende for efterhånden 5 år siden, uden den ville mange ting have været umuligt, men den er terrængående, og klarer både skov og strand.
Det er nok sidste sæson hun kan passe den, og jeg GRUER for det, for Næstved kommune er jo ikke ligefrem kendt for at anerkende sådanne behov, det var anderledes før kommunesammenlægningen, vi fik den dengang bevilget af Suså kommune, som sagtens kunne se, at Louise selvfølgelig skulle kunne komme med os overalt, og vi bruger den i øvrigt også rigtig meget herhjemme, både i haven og når hun er sløj/har mange anfald, fordi hun hviler rigtig godt i den.

Børn og voksne blev delt ind i hold og sendt afsted - nogle blev tilbage, deriblandt mordanmark her - som passede på - nu i klapvogn sovende, WAAUUW!! - Linus, og Louise, der fik en omgang sondemad imens - området var FOR kuperet til at hun kunne komme med på løbet, og hun var også noget træt lige dér.

Hver gang holdene kom tilbage fra en post, fik de en præmie, nogle fik bananer, andre en dåse ananas, ferskner osv. - Næste gang fik de et stort krus med creme, så fik de et stort rundt fad og nogle knive - til sidst en kvart piskefløde og en pakke lagkagebunde, og vel tilbage i det lejede område med udekøkkenet, skulle hvert hold lave en lagkage udfra de ting de havde fået - fløden blev piske ved at ryste den i en frysepose - ajmen, det var SÅ sjovt, og de to timer det tog alt i alt, fløj bare afsted.
Her er de flotte lagkager;

De blev sat på køl (vi havdefået lov til at benytte stedets KÆMPE kølerum) - og så var det frokosttid - hver familie havde lavet sandwich svarende til det antal personer man nu var, og så blev alle sandwich sat på det store fællesbord i midten - det var SÅ godt.

På det lejede område var også en "smedje" - hvor ungerne hamrede og bankede (der var ingen varme...:-)) der var bålsted og en KÆMPE græsplæne.

Efter maden gik rigtig mange ned og sejlede i kanoer, men vi var også en del der blev tilbage.
Lærke har plaget om at sejle i ugevis (hver gang vi tager til havnen i Karrebæksminde og får en molevaffel og kigger på skibe, så tuder hun, fordi vi ikke har nogen båd at sejle i) så Henrik havde store forventninger, og havde glædet sig enormt til at sejle i kano med hende.

Men ak, hun har arvet morens angst for de små vippende tingester og hylede af skræk under hele turen - æv!

Da de kom tilbage, blev der spist lagkage, drukket saft, sodavand og en maaaaasse kaffe - der var stik i udekøkkenet, så forældrerådet havde sørget for at tage elkedler med og så var der ellers neskaffe, og det fungerede helt vildt godt.

Så var der rundbold, det var også mægtig sjovt (for dem der var med, og ikke passede rollinger :-))

Guldbageren i Glumsø var blevet bedt om at lave snobrødsdejen, og sørme om han ikke valgte at sponsorerer den, tusind tak for det! (Det gjorde han i øvrigt også til Halloween-efterårsarrangementet).
Så mens der var fri lej og hygge, blev der også bagt snobrød i hobetal.

Tidsplanen hed fra kl. 10-17 - hvilket Henrik på forhånd mente var heeelt vildt lang tid - men dagen fløj bare afsted, og pludselig var det tid til at tage hjem.

(Og siden Tom K &Co allerede røg ud af Le Mans med en totaltsmadret bil, mindre end en time inden i løbet, så hastede det jo ikke med nedpakningen - hæhæ...)

Jeg havde brugt hele fredag aften på at pakke og gøre klar - smøre sandwich, bage kage, finde service og køletaske, pakke tøj, bleer, solcreme, Linus-egnet mad osv til børnene - ja, tusind ting skulle der med - og da vi også var nødt til at skulle have joggeren med til Louise (hun sidder fastspændt i kørestolen i bilen, så kørestolen skulle jo også med) og klapvogn til Linus, så skulle der virkelig tænkes nøje over nedpakningen.

Men alt var med, og intet kunne vi have undværet - vi havde TOTALT styr på det dér, manden og jeg.

Det er så dejligt at Linus er blevet så stor, og er så glad det meste af tiden - vi var noget spændte på hvordan han ville tage det, at vi havde klapvognen med - det var første gang vi var afsted uden barnevogn - men siden han jo ikke gider sove i barnevognen alligevel, og sidder rigtig meget bedre i klapvognen, så vovede vi forsøget.

Og tænk sig, hele TO gange sov han lur i den!

Han klarede det bare så flot, at være afsted i så lang tid - det gjorde Louise i øvrigt også, og hun nød det tydeligvis rigtig meget.

Jamen det er da godt vi har Lucas til at påpege, at vi selvfølgelig skal gøre tingene sammen... (Tror bare vi har været så vant til tude-Linus, at vi næsten ikke kan vænne os til, at han er en sød og glad baby nu :-))

Alt i alt var det en vidunderlig dag, Henrik (og jeg da også) var noget svedt ved tanken, men det var der ingen grund til.

Min mave er stadig fuld af bobler - det kan godt være de første 4-5 måneder af Linus´ liv har været stinkende hårde - (de fleste familier er nok i en form for undtagelsestilstand de første 6 mdr. efter ny babys ankomst) - men nu er det vendt, nu har vi vist - næsten - nået lyset for enden af tunnelen - jeg er så glad for, at vi fulgte vores hjerter og fik Linus ind i vores liv - nu er familien komplet, vi er her allesammen og det føles helt fantastisk.
Det føles også fantastisk at have fundet overskuddet igen.

Her er lige lidt ekstra billeder;


Jeg glemte desværre at tage flere, men tro mig på mit ord, det var en FED dag!!!

lørdag den 14. maj 2011

Vemod...

Min lille pige bliver stor.

I går fandt jeg alt hendes lækre, hjemmesyede sommertøj frem, hun kan overhovedet ikke passe noget af det, ikke engang sommerhatten...

Men det er jo bare sådan det skal være.
Jeg overvejede at lægge det hele på loftet.
Men til hvad nytte, vi skal jo ikke have flere børn, og jeg tror måske nok at Linus vil se liiiiige sjov nok ud i alt hendes outfit.

Jeg fik strøget det hele, sat ny frisk sløjfe i hatten, og sat det hele på Trendsales, og lagt ekstra billeder ind på det, der før var min butik ( jeg sælger ikke mere, i hvert fald ikke det næste lange stykke tid, men der var så meget tøj, at det ikke kunne være med på TS det hele.)

I al hemmelighed håber jeg næsten det ikke bliver solgt.
Er man skør, hvis man har det sådan? Jeg har bare lagt så meget kærlighed og så meget tid i den garderobe, og hver gang jeg strøg en ting, kunne jeg huske, hvordan hun så ud i den buksedragt, det tullesæt osv.

Det var helt vildt så meget der var (også selvom det kun er én str.), så selvom jeg har sat det til 20 og 40 kroner pr. del, så summede det op alligevel.

Jeg fyldes af en form for vemod.
Fra nu af, så skal tingene afhændes, hver gang de små vokser ud af noget, vi SKAL jo ikke have flere.
Det er mærkeligt, jeg ønsker mig ikke flere og jeg tror aldrig nogensinde jeg bliver skruk igen ( heldigt nok, når nu jeg blev steriliseret...) alligevel er det lidt som om, at en epoke er slut.

Det betyder jo heldigvis også at en ny begynder, nu skal de bare vokse og blive store, helst bare lidt fornuftige, børn og unge.

Jeg sidder ved Ipad'en, tror jeg tænder den anden computer, og ser om jeg kan finde nogle billede af en noget mindre Lærke i sit fine tøj.
Kæft, hun var så kær, det er hun nu stadigvæk, men de der små ben, når hun stavrede afsted...

Her kommer der en stribe af dejligheden;


Nåååehh.............. hvor var hun sød! (Altså, det ER hun jo stadig :-))
Det sidste af pigerne var bare fordi..... Fordi det er et super skønt billede - det må være overe to år gammel...