torsdag den 7. juli 2011

Prinsessen har smidt sig :-(

Den store prinsesse altså.

Da Louise kom hjem fra SFO i går, var det tydeligt at se, at hun ikke var tilpas - faktisk så hun rigtig dårlig ud, hun var så rød i hovedet, at det lignede en solskoldning, og sad og kartede rundt i kørestolen.
Hun var rygende varm, og øretermometeret viste da også 39,4 - ØV!

Det undrede mig, at de ikke havde ringet efter os - men da jeg læste i hendes bog, havde hun faktisk haft en god dag, indtil kl. 14, hvor hun havde haft en hel bunke mindre anfald - så de mente, det var derfor hun pludselig var blevet så træt.

Men vi kender det jo selv, hun kan blive mega syg på ganske få timer.

Hun fik lidt panodil, var meget træt og dårlig, og orkede ingen aftensmad - hurra for mavesonden.

Kiggede til hende flere gange i løbet af aftenen (hun sover jo med SAT måler på, så vi behøver heldigvis ikke stå og kigge på hende hele tiden) - hun svedte helt vildt, fordi panodilen tvang feberen med.
Inden jeg gik i seng ved 23 tiden, var tp. 36.9 - så det var yderst effektivt.

Hun så dog stadig ret dårlig ud, så jeg vidste næsten, at lige så snart panodilen var ude af kroppen, ville feberen vende tilbage.

Og ganske rigtigt, kl. 4.30 i nat vågnede vi af, at alarmen bippede, denne gang ikke fordi iltniveauet var for lavt, men fordi pulsen var for høj (den automatisk indstilling gør, at den alarmerer, hvis pulsen når over 170).
Når Louise er rask og frisk er hvilepulsen ca. 80-90 stykker - hvis den er et stykke over 100 - f.eks. 120 - så ved vi, at hun har feber.
Men nu bippede alarmen altså, og jeg så til min gru, at pulsen var 175!

Nøj, hvor havde hun det skidt, termometeren sagde 40,5 og hun kom med små, sagte klage-lyde. (Det ville vi andre sgu nok også gøre, hvis vi havde så høj feber).
Jeg skyndte mig at klæde hende mere af, vaske hende lidt, hun var drivvåd af sved, gav hende lidt panodil og en masse væske i mavesonden.
Så faldt hun til ro igen.
Da vi stod op (dvs. Henrik blev oppe der kl. 4.30, han kunne ikke sove mere - gad vide, om det er fordi han er ved at blive gammel :-)) men da JEG stod op ved 6.30-tiden var temperaturen faldet til 39 - så panodilen havde da haft effekt.

Straks lægen åbnede, var jeg i røret, og fik en penicilling kur til hende.
Nu håber vi den hurtigt virker (det plejer det) for hun er godt nok skidtmas.

Kæft, hvor har hun været meget syg, det sidste halve år  - denne gang er der gået 3 uger (hvis man ser bort fra at hun var syg i weekenden nede hos Irene og Bjarne) ellers er der rundt regnet næppe gået med end 14 dage imellem de sidste 6 mdr.

Ved 9 tiden ringede de fra Louises SFO - og ville høre, hvordan hun havde det, de vidste jo ikke hun havde fået feber, men var bange for, at de mange små anfald derude i går, havde været forvarsel om et kæmpe anfald, men nej, de var forvarsel om sygdom, som det ofte er tilfældet.
Men rigtig pænt af dem at ringe.

Kryds fingre derude, for at pencillinen hurtigt virker, så hun kan komme på højkant igen.
Fandme så synd for hende.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar