tirsdag den 15. marts 2011

Tiden der bare går og går...

Dagene går så hurtigt, vi har igen været småsløje på skift herhjemme, og inden jeg fik set mig om, så var der godt nok gået mange dage, siden jeg sidst skrev - intentionen med min blog var ellers at skrive hver eneste dag.
Det bliver nok svært at overholde...

Lærke trækker tænder ud for tiden - hun har det ikke godt, hun er generelt utilpas, sover dårligt, spiser dårligt og er i MEGA dårligt humør.

vi har besluttet, at når de skide mandler nu generer hende så meget, så vil vi ikke vente længere, så vi har bedt ørelægen drøne henvisningen afsted.
Ikke at vi syntes det er særlig rart at hun skal opereres, men det er dæleme heller ikke rart at være hende (og os) lige pt.

Så nu skal det bare overstås.

Lucas læste højt for mig i aftes, af sin frilæsningsbog - om føllet Siljan - vi læste om hoppen der folede, om syrenerne der duftede, og ikke mindst,om det lille føl på de usikre ben, der gang på gang faldt, fordi benene var alt for lange :-)

Lucas er vist meget gennemsnitlig, han ligger rimelig lunt i svinget, og allligevel må vi gang på gang bare dåne over, hvor hurtigt det går.
Tænk, at de læser nu - her halvvejs igennem 1. klasse - han lurede finten længe før jul.

Mor er imponeret.

Nå, nu vågner Linus - så må man vel hellere sende lidt opmærksomhed i hans retning :-)

Jeg har ellers et par skønne billede af Lærke, fra hun var prinsesse til fastelavn... men de må vente...

Husdyr...

I går kom en ganske særlig ting til huse...


Jeg skulle hente Louises ting kl. 11 hos Irene og Bjarne - Henrik er sygemeldt de næste dage (han har fået en infektion i kroppen der dels har resulteret i nældefeber all over, og dels at den ene hånd er vildt hævet og den ene fod ligeså = han kan ikke have alm. sko på, og det gør oooooondt og svider...)
Men han trængte alligevel til at komme ud, så kl. 9 kører han mod Netto (12 km. væk) med en alenlang indkøbsliste - jeg formaner ham om at være hjemme lidt i 11 - kender ham jo - fordi jeg skal ned og hente tingene.

Kl. 10.50 sms´er han, at han ikke liiiiiige når det til tiden, men at han snart er hjemme...

Nå, kl. 11.20 smutter øsen ind foran huset - og jeg kan bare SE på hans ansigt, inden han stiger ud, at han har gjort "noget"...

Jeg er lidt ond i sulet, fordi han kommer for sent...

Jeg åbner - som altid - køkkenvinduet, for at få varerne ind derigennem - manden griner; "jeg har købt noget til vores børn".

Hm...

Indtil jeg får øje på noget på det ene sæde..... Det er fandme et akvarie..... Et lille, bitte et - men heeeelt ærligt, et akvarie......

Hvis der er noget jeg ALDRIG nogensinde har ønsket mig, så er det fandme da et akvarie...

Så ser jeg div. poser på forsædet, og de er IKKE fra Netto - men fra en dyrehandel...

Så gik han rundt og fes husleje af i Netto - og pludselig stod det der, det lille akvarie, med pumpe, lys, varmlampe og jeg skal komme efter dig - og inden han så sig om, så havde han sgu fået det med sig ned i vognen...vupti...

Det ene førte det andet med sig, så han måtte naturligvis køre videre til Næstved for at få fisk, mad, planter, sten, en rensemagnet, noget pynt og en borg-ruin...

For børnenes skyld... Fnis...

"Men skat, jeg har drømt om et akvarie - bare et lille-bitte et - lige siden jeg var dreng"

(Godt så, om to mdr. har vi kobberbryllup, og vi har snart kendt hinanden i 18 år, den drøm har jeg sgu ikke hørt om før...)

Jeg øffede en del - hvorefter han svarede, at nu måtte jeg altså tage at lære at glædes lidt ved de små ting i livet - og TÆNK, hvor hyggeligt det er, at man sådan kan gå og nusse om akvariet, og TÆNK, hvor sjovt børnene vil syntes det er...

Men som han har hygget sig - og glææææææædet sig til børnene kom hjem (de var selvfølgelig heeeelt vilde...)

Så sådan gik det til, at jeg - der HADER levende fisk - nu har et mini-akvarie stående på køkkenbordet - indeholdende 5 zebrafisk (fordi de er det eneste der kan overleve, hvis man ikke kan holde ud at vente mindst 5 døgn på at få andre fisk i - altså på at klimaet er ok). -

Nå ja, fik jeg fortalt om de sten han har købt; en pose lyseblå og en pose hot pink...
Da jeg lige nævnte at jeg måske syntes det så liiiiidt voldsomt ud med de sten i pink, gloede han undrende på mig - men jeg mener, SÅ naturlige ser de jo ikke ligefrem ud (det mener manden dog de må være, for hvorfor skulle de ellers sælge dem...
Ajmen skat, du købte jo også en mini-borg-ruin... :-)

Jøsses altså, nogle gange så syntes jeg bare han er SÅ skør...


Dette billedes størrelse er blevet ændret. Klik her for at se det originale billede.


Dette billedes størrelse er blevet ændret. Klik her for at se det originale billede.
__________________