tirsdag den 28. juni 2011

Om Fars dag...

Nogen husker måske, hvad der hændte på Mors dag?
http://mordanmark.blogspot.com/2011/05/mors-dag.html

Så var der ligesom lidt at leve op til...

Jeg gik i tænkeboks - han skulle i hvertfald have noget af det tøj han gik og manglede og sukkede efter, så afsted kom jeg, og fik købt to par fede knickers, en polo og - noget han har talt om LÆNGE - en super fed sweat-hættetrøje med lynlås.

Men det var en smule tamt alene...
I ugerne op til fars dag kom der plakater op i vores by, Cirkus kom til byen - truttelut - Lucas talte en del om det, så jeg besluttede at bestille biletter til Henrik, Lærke og Lucas - så kunne jeg blive hjemme med de to andre (der var forestilling mandag aften, dagen efter Fars dag).

Jeg havde fortalt det til Lucas, og som far havde gjort det med blomsterbestillingen, så trak jeg store veksler på hans evne til at holde på en hemmelighed, men han klarede det med bravour :-)

Dagen før, var det tid til at lave tegninger og breve.
Lucas tegnede denne her;

Men det var ikke så meget tegningen, det var mere synet på bagsiden der var noget særligt;


Hold da op, det tog ham næsten en time at skrive det - han har selv fundet på det hele, men bad mig om at skrive det på et alm. stykke papir først, mens han dikterede, fordi han var bange for at glemme at få det hele med...

Phew, det var hårdt for far, at få sådan et fint brev...:-)

Bagefter åbnede han pakken med tøjet, som faldt i virkelig, virkelig god jord - og til sidst, et vaskeægte kærestebrev fra konen.

Og sådan, mine damer og herrer - får man en far i knæ...:-)

tirsdag den 21. juni 2011

Min store dreng...

Lucas har længe ytret ønske om selv at få lov at gå i skole/fra skole.

Så gik der nogle måneder, hvor han ikke nævnte det, og så igen i sdste uge spurgte han - så i torsdags gik han hjem fra skole selv, i stedet for at gå i SFO.
Han var SÅ stolt.

(Han lærte først at cykle sidste efterår, og bruger stadig ret meget energi på selve færdigheden, så der er ikke rigtig noget overskud til at holde øje med trafikken endnu, derfor må det vente nogle måneder længere med at cykle alene, det forstår han godt.)

Men så mente han jo, at når han nu kunne gå hjem, så kunne han vel også gå derhen...
Så i går morges kl. 7.43, kunne jeg stå ude på Ringstedvej og vinke, mens min store dreng, stolt spankulerede afsted.

Tiden går så stærkt.

Han ville gerne hjem lige efter skole i går, og selvfølgelig gå selv.
Han kom hjem med hænderne på ryggen...
Så rakte han mig en lille bitte buket, af de fineste små blomster, han havde været inde på marken og plukke og derefter bundet sammen.

Aj men altså... Det var lige så jeg smeltede...

De måtte naturligvis både sættes fint i vand OG foreviges med kameraet;

Til sidst, Lærke fra i går eftermiddag, nys vendt - møgbeskidt og uglet - hjem fra børnehave, men jeg ELSKER når man kan se, at de har hygget sig...
Jeg er sgu heldig, at jeg har så dejlig en familie...

Sleeves og hvad har vi...

Min fantastisk Iphone er jo altid med ude af huset - og ofte har jeg IPad´en med også.

Jeg besluttede for nogle uger siden, at sy nogle sleeves til dem - jeg havde flere idéer, men sad alligevel og googlede mig frem til en masse tutorials, både for at se, hvordan andre havde gjort, og lige så meget for at få målene, så jeg slap for at tænke mig frem til dem - hæ...

Jeg nåede lige at fortælle Henrik, at nu ville jeg gå ind og lave mig et etui til telefonen, før han tiggede sig til et.... Men det skulle være et særligt et, nemlig i jeans stof OG det skulle kunne sidde i hans bælte og have en lukning der var sikker nok til at telefonen ikke smuttede ud.

Han har altid haft sådan nogle mobil holdere i læder til sine telefoner, men de fås ikke (til at sætte i bæltet) til Iphones - vi har i hvert fald ikke kunnet opstøve dem.

Så hovedet måtte lægges i blød, for den variant jeg ville lave til mig selv, var åben i toppen.

Men det lykkedes - det er ganske kedeligt, lavet i blå chambrey, stivet af med Vlies og filt, men det var nøjagtigt det han ønskede sig, og han blev såååååå glad...

Her er forsiden;

Og her er bagsiden, hvor bæltet skal igennem;
Det er blevet meget stift og stærkt både af afstivningen, og fordi jeg gav det en del ekstra syninger.
Kim bad straks om et, og Arne manglede liiige sådan et, når han er på arbejde, så de fik - efter ønske - et sort hver.

Meeeen, sådan nogle kedelige sager skulle jeg jo ikke have - så den fik fuld skrue blandt stofresterne - det blev SÅ fint, så i sidste uge valgte jeg at lave et til min Ipad også - det er ganke bevidst, at jeg har valgt den model, hvor man syer siderne sammen til sidst, udefra (i stedet for at lave sømmene skjult) - for jeg er ret vild med, at man kan se den turkise kant i siderne, den er SÅ flot til det blomstrede stof.

Tøsevarianten;

Pokerweekend og halvsmadret bil...

I weekenden var vi til pokerturnering, Henrik, jeg og Linus.
Louise var hos Irene og Bjarne og (min bror) Mikkel kom med (min niece) Emilie , og var her hos Lucas og Lærke - som havde glædet sig FOR VILDT - Mikkel har passet dem før, og de hygger sig bare så utroligt.
Han er fantastisk til børn og de elsker ham :-)

Ifølge Lucas, er mormor, moster og onkel Mikkel de eneste i verden der kan lave sådan RIGTIG god mad...
Suk!

Vi var afsted fra lørdag til søndag - moster og Arne lagde som vanligt hus til - denne gang var vi lidt færre end vanligt, 9 stk. - ofte er vi 12-14 stykker - men det er altid de samme der er med, og siden vi nu har gjort det 2-3 gange om året i vel 4 år, så kender vi efterhånden hinanden på kryds og tværs, så det er mindst lige så meget for hyggen, at vi er med.

Linus var et englebarn - så mild, glad og nem (fnis, hvem skulle have troet det...)
Og jo, det kan godt være, at hyggen er en stor del af det, men da jeg vandt den ene turnering (efter heads up mod Henrik) så varer det nok lidt, inden håneretten ophører :-)

På vej hjem søndag formiddag kørte Henrik bilen, Kim (svoger) sad ved siden af ham, bagved sad Linus og jeg.

Lige når man kører ind i vores by er der en viadukt, hvor toget kører ovenpå - dem der kommer FRA byen har vigepligt, vejen snævrer nemlig så gevaldigt ind, at to biler ikke kan passerer samtidig. Der er smadder fint skiltet.

Der er godt nok mange der er ret ligeglade med, at de skal holde tilbage, så man må klodse bremsen, det er SÅ irriterende - og farligt.
Heldigvis har man aldrig særlig meget fart på, på vej ind i byen, fordi der er et sving, 100 m. før viadukten.

Vi kom igennem svinget og kan se viadukten - der holder en bus (alm. stor bybus), jeg tror måske den har holdt tilbage for en bil, for der holder et par personbiler bag den.

Han skal naturligvis holde tilbage for os også  - men pludselig beslutter han at forsøge, om han kan nå igennem viadukten inden vi kommer derhen...

Så sidder man der, vantro i bilen, manden klodser bremserne og heldigivs holder vi stortset stille (efter en noget vild opbremsning), inden bussen hamrer ind i os.

Vi nåede ikke ind i viadukten, det gjorde bussen, men et godt stykke efter - måske 40 meter - er vejen stadig for smal til to biler, så i stedet for at stoppe mens han kan nå det, inde i selve viadukten, vælger buschaufføren at satse på at han kan komme forbi, så han drøner ind i os, smadrer sidespejlet, der flyver ad helvede til, først op på ruden der knuses, og dernæst over i den anden side af vejen.
Der er gået hul i selve karosseriet på bilen, der er simpelthen fløjet et lille sykke af - bilen har ridser hele vejen ned langs siden.

Heldigvis var der rigtig mange vidner, både de biler der holdt der, og folk der var ude at gå.
Chaufføren prøvede et kort øjeblik at fralægge sig ansvaret - men alle så hvad der var sket, alle så, at vi kom laaangsomt om hjørnet og at han bare drønede igennem og ikke overholdt sin vigepligt.
Gudskelov at der var så mange der så det - men med ubetinget vigepligt, er der nok alligevel ikke så meget at rafle om vil jeg mene.

Det er også lige meget, humlen er, at bilen skal på værksted (på torsdag, hvor taksatoren også kommer) - vi får en lånebil i rep. perioden, men de kan IKKE give os en bil, hvor vi kan have Louise med, og de kan IKKE give os en bil, hvor der kan være i det mindste tre af vores børn.
Pis og lort og dåååååmme chauffør - og GUDSKELOV at der ikke skete noget med nogen af os - det kunne være gået grueligt galt.
Jeg er noget øm i venstre skulder og om mod nakken, fra der, hvor selen strammede til - men jeg syntes det bliver bedre, og det er nok meget normalt, efter sådan en tur.

Sådan her, ser øsen ud nu (ridserne er næsten umulige at se på billedet, som er taget hen under aften - men de er der, heeeele vejen ned langs siden, også på bagdørene - æv...)
Nå, men for at det hele ikke skal være skidt, så kommer der lige et friskt billede af lillefyren at glæde sig over - i dag er han præcis 8 mdr.;

mandag den 13. juni 2011

Romantisk Yvonne...

(Ja, der kommer lige flere indlæg i træk, der er jo nok at blogge om, efter nogle ugers pause).

For nogle uger siden fik jeg endelig syet en sommerhat til mig selv - den er syet på samme måde som børne-hattene, som jeg lavede en tutorial til i dette indlæg
http://mordanmark.blogspot.com/2011/05/tutorial-sommerhat-med-yvonne-tendenser.html

Mønstret er stadig EG, dog fra deres voksen bog.

Jeg havde set, på en udenlandsk blog, en super nem måde at lave stofblomster på, ved at klippe MANGE cirkler, folde dem på midten og så folde dem igen ind over hinanden og sy dem sammen i hånden - sådan én måtte jeg naturligvis prøve at sætte på.

Den blev mægtig fin - rent faktisk FOR fin...
Den er nok lige i overkanten til at daffe i Brugsen med, så jeg må vist lave en ekstra i en lidt mere afdæmpet udgave :-)
Men den gør jobbet perfekt, og holder solen væk fra ansigtet på allerbedste vis.

Billederne er taget en sen nattetime, da den blev færdig, og er derfor en anelse grumsede... Men det går nok alligevel...




Er helt vild med blomsten, det er ikke sidste gang jeg har lavet sådan en.

Lige nu er jeg grebet af re-fashion-dillen (jeg har i mange år syet gammelt tøj til nyt, men ikke i så store mængder som lige nu) - og er ved at sy nærmest alt mit gamle kluns om, til nye smarte sager (jeg nægter at købe nyt, før jeg er færdig med at tabe mig, og der er alligevel 10,5 kg. endnu, til min BMI er normalt...) jeg har indtil videre syet fede nederdele af en stor del af ammebluserne, ligesom mange alm. bluser er lavet om, klippet i facon, fået 3/4 ærmer, fordi det klæder mig bedst, og en del har fået løbegang med elastik forneden, fordi det lige nu er helt hot, med den ballonagtige effekt på overdelene. (Det harmonerer i øvrigt også fortræffeligt med sådan en 4-børns-efter-fødsels-bolledejs-mave :-))

Jeg hygger mig rigtig meget med det, bruger lang tid på diverse blogs, inkl. en masse udenlandske og får en hel masse inspiration derfra.

For 5 min. siden ringede en tlf. sælger - normalt cutter jeg dem omgående af - men jeg abonnerer i forvejen på Ingelises symagasin (som nu hedder noget andet, da Ingelise-koncernen gik konkurs sidste sommer og vist blev opkøbt) det kommer en gang om mdr. og giver fin inspiration, det er egentlig ikke så ofte jeg får brugt mønstrene, men idéerne er jeg rigtig glad for.

Den unge mand (som lød som én på 13) havde et heeeelt utrolig fantastisk tilbud til mig (suk) men måtte først lige høre om jeg var glad for mit nuværende blad, om jeg syr meget, hvem jeg syr til - mig selv eller børnene - hvor gamle mine børn var - og da jeg sukkede dybt og remsede op; "8 mdr., 4 år, 8 år og 11 år" - så blev der HELT stille i den anden ende af røret nogle sekunder................

"Nåmen, det var da også mange hva´.... Men så er du jo den perfekte kunde, du må virkelig kunne sy meget, med så mange børn".

Suk igen...

Men han var nu meget sød, og tilbød mig et  - angiveligt - billigt abonnement på et specialblad der udkommer til efteråret og derefter hvert halve år - bladet vil være på ml. 80 og 100 sider og indeholde alt mellem himmel og jord, fra str. 40 og ned i stor-børns-størrelse (og til den tid er jeg naturligvis færdig med str. 40-42 og nede i 36-38, det kan der IKKE herske nogen tvivl om...... Gid fanden havde de skide hindbærsnitter :-))

Altsammen til den latterlige sum af 148 kr. for 4 blade (altså to års blade) - efter de to år ophører abonnementet af sig selv, hvis man ikke aktivt fornyer det, og lige den detalje var så grunden til at jeg sagde ja... jeg hader det der med at blive prakket noget på, og så er det røvbesværligt at komme ud af igen.

Så da jeg bare prompte erklærede, at det ville jeg gerne, blev der igen helt stille - han er sgu nok vant til at skulle tale NOGET mere for sin sag... den unge mand...

Så nu kan jeg så gå og små-hygge-glæde mig til den 25. september, hvor første udgave lander i min postkasse.
Dejligt.

(Og siden Linus skal starte i dagpleje ca. 1.10. forudser jeg, at der vil være en hæderlig chance for rent faktisk at få brugt bladet og dets mønstre...)

Look-a-like.

Vi har jo hele tiden sagt at Linus var lidt for sig selv og ikke rigtig lignede nogle af de andre unger - omend man hele tiden sagtens har kunnet se, at han er en del af klanen.

Han er lys som Louise, og har endnu mere blå øjne end Henrik og Louise - han ligner Louise meget, som hun så ud da hun var lille.

I dag sidder han og leger på gulvet - Henrik ubryder - (ganske objektivt :-)) - "hvor er han dog en utrolig køn dreng..."

Vi taler om, at han er begyndt at ligne de andre tre lidt mere - Henrik mener han ligner Lucas, jeg mener overhovedet ikke de to knægte kan sammenlignes, fordi Lucas´ har olivenfarvet hud, knaldsorte øjne og mørkebrunt hår.

Men så var det lige, vi kom i tanke om det billede, der blev taget af Louise og Lucas, da Lucas var samme alder som Linus er nu, ca. 8 mdr. - Louise var lige fyldt 4 år.

Og hold da op - hvor de alligevel bare ligner hinanden - vi havde helt glemt, at Lucas var så basse-agtig som lille, og også at han faktisk havde lysblond hår, de første to år af sit liv.

Prøv lige at se, her er friske billeder af Linus (dog af ret dårlig kvalitet);





En rigtig lille kørestolstyv - her sad han pænt fikseret, mens mor lagde (syg) Louise i seng.

Og her kommer så det gamle billede af Louise og Lucas;





Så selvom den ene er lys og den anden mørk, så kan man fa´me godt se de er brødre :-)

Mors drenge!!!

Snit, snit, hindbærsnit...

I dag har Lucas og Henrik været i Ringsted svømmehal (som er GIGA stor, har rigtig mange bassiner, rutchebane osv.) Lærke fik rigeligt vand under kanoturen i lørdags, så hun ville under ingen omstændigheder med.

Mens de var væk bagte vi hindbærsnitter.
Det er aldrig prøvet før, af den simple årsag, at jeg ikke kan fordrage glasur - og engang for maaaange år siden, smagte jeg en hos en bager - fyyyyy, da føj!!
(Men jeg kunne jo snildt regne ud, at familiens andre medlemmer ville elske dem.)

På slyngebarn har der længe huseret en opskrift, som angiveligt skulle være fantastisk lækker og nem - og siden mor her startede på Nupo for 6 dage siedn (og har tabt to kg. so far..... woohoo) var det nok ikke så tosset at prøve noget jeg ikke ville være helt vild med selv... Hæhæ...

Så den nye Kenwood Major kom i svingninger, vi har brugt den sindssygt meget og er helt vildt glade for den - i dag var første gang jeg skulle prøve noget mørdejsagtigt i den, og det var bare så vildt nemt og hurtigt.

Her er resultatet;
SLET ikke noget for mig, med alt det glasur - normalt altså - for 6 dage uden noget sødt og lækkert kan få enhver til at få underlige cravings - så jeg åd da bare kanterne, som blev skåret fra, inden det hele blev skåret til snitter... (at jeg så må sande, at kanterne nok svarede til rundt regnet to snitter, det er en heeeelt anden sag :-))

Nå ja, Lærke er en ven af folket, hun kunne ikke nære sig og måtte have en, mens de var lune, og endnu ikke sprøde - hun er mest til glasuren, så hun slikkede glasuren af, og overlod resten til mor, der kørte resten ned, og nød den nu manglende glasur..... godt at have en at dele med...

Her er opskriften;

Dancas hindbærsnitter;
500g. mel
200g smør/margarine (jeg blev anbefalet at bruge lidt mere, så jeg brugte 230g.)
2 tsk. bagepulver
175g. sukker
1 1/2 dl. vand.
Hindbærmarmelade

Pynt; glasur af flormelis og vand + multifarvet krymmel.

Smuldr mel og fedtstof sammen - bland sukker og bagepulver sammen og rør det i, saml med vandet og ælt godt.
Stil på køl (eller i fryseren) mens ovnen varmer op. Ellers er det lidt svært at rulle ud bagefter, under alle omstændigheder er det nødvendigt med rigeligt mel under udrulningen.

Del dejen i to, og rul hver del ud til et stor kvadrat, der passer lige til bagepladen.
Læg den ene halvdel på, bred rigeligt med hindbærmarmelade ud over (jeg brugte vist lidt for lidt, der skal ret meget til) den anden halvdel af dejen ligges ovenpå, tryk kanterne lidt sammen med en gaffel.

Bages 20-25 min. ved 200 grader.

Lad den køle 5 min.
Smør godt med glasur på, mens det stadig er varmt - drys med krymmel, vent 5 min. til glasuren er tørret en smule,  og skær ud i snitter.
Når de er HELT kolde, kan de puttes i lufttæt beholder.

Prøv dem... Det gik super hurtigt at lave dem.

søndag den 12. juni 2011

I´m back...

Sikke længe bloggen har stået stille - jeg kom ud af rytmen kort før vores barnedåbs/kobberbryllupsfest, og så har det været lidt svært at finde tid, til at genvinde den daglige rytme med at få skrevet herinde.

Men nu skal det være.

Vi har været hårdt ramt af sygdom herhjemme, især Louise har haft det hårdt, og har i snit været syg hver 14 dag - sådan har det været en stor del af vinteren/foråret, og desværre er det så fortsat her ind i sommeren også - ævs...

Lige nu er jeg dog fyldt op med gårsdagens oplevelse - vi har pinseferie, Henrik skulle have været på arbejde, men har for længe siden søgt fri, fordi Lucas´ klasse holdt arrangement i går.

Klassekassen råder over et anseeligt beløb efterhånden, så denne gang valgte de at leje et stort område på Næsbycentret (her er luftfoto, fra deres hjemmeside; http://www.naesbycentret.dk/om-centret/luftfoto-og-kort.aspx) det er kolossalt, og ligger ganske få km. herfra. -

Området de havde lejet var pænt stort, og med et kæmpe overdækket udekøkken, og vi kunne så frit gå omkring og bruge områdets andre facilitetter også (kanoerne havde de dog betalt for særskilt).

Vi besluttede, dengang indsbydelsen kom, at jeg skulle tage afsted med Lucas og Lærke (sidst var det nemlig manden der var alene til klassefesten, 9 dage efter Linus blev født) Henrik ville så blive hjemme med Linus og Louise.

Meeeen, vi havde ikke lige taget in mente, at Lucas er en super følsom og MEGET "familie-orienteret" gut, så han tudede da vi fortalte det, fordi han syntes det var så strengt, at vi ikke skulle afsted allesammen "vi er jo en familie, og Louise kan da ikke gøre for, at hun sidder i kørestol, og nu græder Linus jo ikke mere"...

Godt så, det var jo ligesom svært at hamle op med, så resolut lavede vi tilmeldingen om, så vi alle blev meldt til.

Og hvilken FANTASTISK oplevelse - det var simpelthen bare den fedeste dag, vejret var ualmindeligt godt, høj sol og alligevel ikke alt for varmt, ungerne var super søde og skønne,  og det var vildt hyggeligt at være sammen med alle de andre.

Vi havde meldt os til at bage kage, der var vel 4-5 kager - så vi startede allerede kl. 10 med at drikke kaffe og æde kage (altså lige med undtagelse af de af os der er på Nupo..ØV....!) - herefter var der orineteringsløb, det startede nede ved den sø der hører til området - så afsted med os alle - vi havde 4-wheeleren med til Louise (http://www.kfn-aps.dk/Junior1.html) en specialbygget jogger som vi fik til hende for efterhånden 5 år siden, uden den ville mange ting have været umuligt, men den er terrængående, og klarer både skov og strand.
Det er nok sidste sæson hun kan passe den, og jeg GRUER for det, for Næstved kommune er jo ikke ligefrem kendt for at anerkende sådanne behov, det var anderledes før kommunesammenlægningen, vi fik den dengang bevilget af Suså kommune, som sagtens kunne se, at Louise selvfølgelig skulle kunne komme med os overalt, og vi bruger den i øvrigt også rigtig meget herhjemme, både i haven og når hun er sløj/har mange anfald, fordi hun hviler rigtig godt i den.

Børn og voksne blev delt ind i hold og sendt afsted - nogle blev tilbage, deriblandt mordanmark her - som passede på - nu i klapvogn sovende, WAAUUW!! - Linus, og Louise, der fik en omgang sondemad imens - området var FOR kuperet til at hun kunne komme med på løbet, og hun var også noget træt lige dér.

Hver gang holdene kom tilbage fra en post, fik de en præmie, nogle fik bananer, andre en dåse ananas, ferskner osv. - Næste gang fik de et stort krus med creme, så fik de et stort rundt fad og nogle knive - til sidst en kvart piskefløde og en pakke lagkagebunde, og vel tilbage i det lejede område med udekøkkenet, skulle hvert hold lave en lagkage udfra de ting de havde fået - fløden blev piske ved at ryste den i en frysepose - ajmen, det var SÅ sjovt, og de to timer det tog alt i alt, fløj bare afsted.
Her er de flotte lagkager;

De blev sat på køl (vi havdefået lov til at benytte stedets KÆMPE kølerum) - og så var det frokosttid - hver familie havde lavet sandwich svarende til det antal personer man nu var, og så blev alle sandwich sat på det store fællesbord i midten - det var SÅ godt.

På det lejede område var også en "smedje" - hvor ungerne hamrede og bankede (der var ingen varme...:-)) der var bålsted og en KÆMPE græsplæne.

Efter maden gik rigtig mange ned og sejlede i kanoer, men vi var også en del der blev tilbage.
Lærke har plaget om at sejle i ugevis (hver gang vi tager til havnen i Karrebæksminde og får en molevaffel og kigger på skibe, så tuder hun, fordi vi ikke har nogen båd at sejle i) så Henrik havde store forventninger, og havde glædet sig enormt til at sejle i kano med hende.

Men ak, hun har arvet morens angst for de små vippende tingester og hylede af skræk under hele turen - æv!

Da de kom tilbage, blev der spist lagkage, drukket saft, sodavand og en maaaaasse kaffe - der var stik i udekøkkenet, så forældrerådet havde sørget for at tage elkedler med og så var der ellers neskaffe, og det fungerede helt vildt godt.

Så var der rundbold, det var også mægtig sjovt (for dem der var med, og ikke passede rollinger :-))

Guldbageren i Glumsø var blevet bedt om at lave snobrødsdejen, og sørme om han ikke valgte at sponsorerer den, tusind tak for det! (Det gjorde han i øvrigt også til Halloween-efterårsarrangementet).
Så mens der var fri lej og hygge, blev der også bagt snobrød i hobetal.

Tidsplanen hed fra kl. 10-17 - hvilket Henrik på forhånd mente var heeelt vildt lang tid - men dagen fløj bare afsted, og pludselig var det tid til at tage hjem.

(Og siden Tom K &Co allerede røg ud af Le Mans med en totaltsmadret bil, mindre end en time inden i løbet, så hastede det jo ikke med nedpakningen - hæhæ...)

Jeg havde brugt hele fredag aften på at pakke og gøre klar - smøre sandwich, bage kage, finde service og køletaske, pakke tøj, bleer, solcreme, Linus-egnet mad osv til børnene - ja, tusind ting skulle der med - og da vi også var nødt til at skulle have joggeren med til Louise (hun sidder fastspændt i kørestolen i bilen, så kørestolen skulle jo også med) og klapvogn til Linus, så skulle der virkelig tænkes nøje over nedpakningen.

Men alt var med, og intet kunne vi have undværet - vi havde TOTALT styr på det dér, manden og jeg.

Det er så dejligt at Linus er blevet så stor, og er så glad det meste af tiden - vi var noget spændte på hvordan han ville tage det, at vi havde klapvognen med - det var første gang vi var afsted uden barnevogn - men siden han jo ikke gider sove i barnevognen alligevel, og sidder rigtig meget bedre i klapvognen, så vovede vi forsøget.

Og tænk sig, hele TO gange sov han lur i den!

Han klarede det bare så flot, at være afsted i så lang tid - det gjorde Louise i øvrigt også, og hun nød det tydeligvis rigtig meget.

Jamen det er da godt vi har Lucas til at påpege, at vi selvfølgelig skal gøre tingene sammen... (Tror bare vi har været så vant til tude-Linus, at vi næsten ikke kan vænne os til, at han er en sød og glad baby nu :-))

Alt i alt var det en vidunderlig dag, Henrik (og jeg da også) var noget svedt ved tanken, men det var der ingen grund til.

Min mave er stadig fuld af bobler - det kan godt være de første 4-5 måneder af Linus´ liv har været stinkende hårde - (de fleste familier er nok i en form for undtagelsestilstand de første 6 mdr. efter ny babys ankomst) - men nu er det vendt, nu har vi vist - næsten - nået lyset for enden af tunnelen - jeg er så glad for, at vi fulgte vores hjerter og fik Linus ind i vores liv - nu er familien komplet, vi er her allesammen og det føles helt fantastisk.
Det føles også fantastisk at have fundet overskuddet igen.

Her er lige lidt ekstra billeder;


Jeg glemte desværre at tage flere, men tro mig på mit ord, det var en FED dag!!!