lørdag den 14. maj 2011

Vemod...

Min lille pige bliver stor.

I går fandt jeg alt hendes lækre, hjemmesyede sommertøj frem, hun kan overhovedet ikke passe noget af det, ikke engang sommerhatten...

Men det er jo bare sådan det skal være.
Jeg overvejede at lægge det hele på loftet.
Men til hvad nytte, vi skal jo ikke have flere børn, og jeg tror måske nok at Linus vil se liiiiige sjov nok ud i alt hendes outfit.

Jeg fik strøget det hele, sat ny frisk sløjfe i hatten, og sat det hele på Trendsales, og lagt ekstra billeder ind på det, der før var min butik ( jeg sælger ikke mere, i hvert fald ikke det næste lange stykke tid, men der var så meget tøj, at det ikke kunne være med på TS det hele.)

I al hemmelighed håber jeg næsten det ikke bliver solgt.
Er man skør, hvis man har det sådan? Jeg har bare lagt så meget kærlighed og så meget tid i den garderobe, og hver gang jeg strøg en ting, kunne jeg huske, hvordan hun så ud i den buksedragt, det tullesæt osv.

Det var helt vildt så meget der var (også selvom det kun er én str.), så selvom jeg har sat det til 20 og 40 kroner pr. del, så summede det op alligevel.

Jeg fyldes af en form for vemod.
Fra nu af, så skal tingene afhændes, hver gang de små vokser ud af noget, vi SKAL jo ikke have flere.
Det er mærkeligt, jeg ønsker mig ikke flere og jeg tror aldrig nogensinde jeg bliver skruk igen ( heldigt nok, når nu jeg blev steriliseret...) alligevel er det lidt som om, at en epoke er slut.

Det betyder jo heldigvis også at en ny begynder, nu skal de bare vokse og blive store, helst bare lidt fornuftige, børn og unge.

Jeg sidder ved Ipad'en, tror jeg tænder den anden computer, og ser om jeg kan finde nogle billede af en noget mindre Lærke i sit fine tøj.
Kæft, hun var så kær, det er hun nu stadigvæk, men de der små ben, når hun stavrede afsted...

Her kommer der en stribe af dejligheden;


Nåååehh.............. hvor var hun sød! (Altså, det ER hun jo stadig :-))
Det sidste af pigerne var bare fordi..... Fordi det er et super skønt billede - det må være overe to år gammel...

onsdag den 11. maj 2011

Sommer-dressed-up...

Lærke har fået ny sommer garderobe - jeg blev enig med mig selv om, at selvom jeg egentlig ikke lige orkede, så var det åndet at gå ud og købe, når hylderne bugnede - og da jeg slet ikke syede sidste år mens jeg var gravid (og hun dengang passede tøjet fra forrige år) ja så er stofferne efterhånden snart et par år gamle - og det er lige meget nok jo...:-)

Snittet er super enkelt - det må det gerne være, når stofferne er lidt spraglede syntes jeg.
Jeg KUNNE godt have gjort mere ud af detaljerne, men sådan blev det ikke denne gang (dog er der ikke snydt med pyntestikningerne - men der er ingen lommer, applikationer osv.) - til gengæld er der røget 6 par bukser, 5 busseronner og en sommerhat gennem maskinen på to aftener...
Altsammen er lavet, så det kan mikses på kryds og tværs - så man (d) ikke behøver lede efter sæt i skabet, men bare kan tage en bluse og et par bukser. Nemt.

På billederne mangler der en busseronne i små gule tern, den var lige til vask...
(Billederne er taget i aftes på mobilen, så de er desværre blevet af en lidt ringe kvalitet.)

Jeg er lidt ked af det grønne skråbånd på hatten. Det ser sødt ud til det lilla stof, men er ret grimt til det gule - hun VILLE have den med i børnehave til morgen - men når hun kommer hjem piller jeg det af, og sætter en anden farve på...
(Hun insisterede på at have sin mariehøne-taske på, på billederne :-))


Så er det bare drengene der mangler - jeg går og venter på det skønne stof jeg har bestilt...
Jeg skulle bare liiiiiige have lidt, og så blev det næsten 700 kr. Ups...

Louise vokser så utroligt langsomt, så hun kan da heldigvis passe ALT sit sommertøj fra sidste år - dejligt!!

tirsdag den 10. maj 2011

Tutorial, sommerhat, med Yvonne-tendenser...

Min alleførste tutorial - jubiiiiii...
(Maria, jeg ved godt det kun var en brøkdel du havde brug for at se, meeeeen når jeg nu var i gang, så kunne jeg lige så godt gøre det ordentligt...)

Mønstret er fra "Børnetøj du selv kan sy" af Elsebeth Gynther (også kaldet EG :-)) - mønstret er både i bogen fra 0-4 år og den fra 5-12 år.

Jeg bruger alm. bomuldsstof - det er ligegyldigt om det er tykt eller tyndt, for jeg stryger vlieseline bag på alle dele for at stive den af, og for at skyggen beholder formen.
(Desværre var jeg løbet tør for hvid Vlies, så på billederne her, er det sort)

Hattene jeg laver til mine piger, er altid vendbare = der skal klippes til to hatte.

Så meget sømrum klipper jeg (og jo, der er lidt rigeligt yderst på skyggen, jeg elsker store skygger);
Her er alle delene klippet ud;

Først skal pul´en sys sammen - marker midten med stofkridt, både på toppen af pul´en og på de to halvcirkler, der bliver siderne (her med grønt kridt);
Sæt delene sammen med knappenåle, ret mod ret. Først en nål i midten, så kridtstregerne passer sammen, så en nål i hver ende og til sidst strækkes stoffet lidt så det passer sammen og der sættes nogle ekstra nåle;
Så er den klar til syning;
Her er den første pul syet - det er ikke nødvendigt med zig-zag, sømmene skjules jo, og jeg topstikker også altid efterfølgende. Som det ses, syr jeg ca. 3-4mm inde - noget mindre end en trykfodsbredde.

Vend retsiden ud, og stik sømmene ned, det er IKKE et must, men jeg syntes det ser super fint ud...


Når pul´en er syet, skal skyggen sys på.
Start med at dele både skygge og kanten på pul´en i fire lige store dele - marker med stofkridt - håber det kan ses på billedet...

Sæt skyggen på med nåle - ret mod ret - sørg for at kridtmarkeringerne passer sammen, og sæt nåle de fire steder;

Man tror umiddelbart, at der er aaaaaalt for meget stof i pul´en til at det kan lade sig gøre - men når det hele først er delt ind i 4 felter, så går det faktisk rimelig nemt - tag fat ved to af nålene, og hiv/stræk stoffet godt, så det passer og sæt så nåle i. Voilá; (beklager mystisk farve på billedet...)

Så sys skyggen fast - efterfølgende vendes retten ud, og sømmen stikkes ned;
Nu er begge dele - både inderhat og yderhat - klar til at blive samlet;

Vend inderhatten så den har vrangen udad - så puttes den ind i yderhatten - de passer jo nøjagtigt sammen, så der skal hverken hivs eller strækkes - blot sættes nåle i langs kanten, hele vejen rundt (sørg for at indersømmene passer sammen, inden du sætter nålene fast);
som det også ses på billedet, har jeg målt skråbånd af - jeg stryger det altid sammen på midten inden syningen - det gør alting meget lettere - jeg syr det også på ad én omgang.
Sådan her, det er ikke svært - skråbåndet bliver ret stift af strygningen, og er ganske let, at putte omkring stoffet mens man syr;
Der er flere måder at afslutte på - jeg vælger altid at bukke skråbåndet lidt om, og klippe lidt af hjørnerne;

Sådan her kommer det til at se ud;

Så er hatten jo i princippet færdig;

Men mine prinsesser elsker jo pynt, så deres skal altid have en sløjfe på - til det bruger jeg to strimler stof på hver 6 x 53 cm. jeg har strøget vlies bag på det ene af dem, for at sløjfen ikke bliver slatten med tiden.
Her er det en Liberty-rest jeg har brugt - ellers er jeg meget glad for at bruge ternet stof - syntes det ser skønt ud - jeg syr de to strimler sammen fra retsiden - med lidt store sting - med tiden vil siderne trevle en smule, og det ser ganske friskt ud (syntes jeg) og tager lidt af det "fine" af hatten...

Så bindes en sløjfe - man kan jo bare sy den på hatten i hånden - jeg har valgt at sætte en tryklås på bagsiden og to tryklåse på hatten, de sidder selvfølgelig omvendt - på den måde kan man pille sløjfen af, vende hatten om og sætte sløjfen på den anden side - så får man da i dén grad glæde af vendbar-heden :-)
Den færdige hat, det er meningen af den lilla skal være udvendig - men det er da også fint med den gule...

Dette var årets 5. hat (men jeg har jo altså også to piger... :-))

Det er ikke svært, men måske en smule omstændigt - det tager nok et par timer at lave sådan en hat her (for mig i hvert fald) - klipning og strygning tager jo altid længere tid end man lige tror - men det er alt besværet værd...

søndag den 8. maj 2011

Mors dag.

Jeg ved godt, at store dele af befolkningen ikke fejrer mors dag, fordi det udelukkende er "noget kommercielt" - og hvorfor skal man give blomster på en bestemt dato, i stedet for når man har lyst osv.

Men prøv at se, hvad der skete for mig, da det ringede på døren i formiddag, mens vi sad rundt om bordet allesammen og spiste morgenmad:




Jeg var ellers blevet spurgt, om den kæmpe buket tulipaner jeg fik af mand og børn i søndags, ikke kunne gøre det ud for mors dags-blomsterne - og jo, selvfølgelig kunne de det...
De andre år har jeg også fået en fin buket, Henrik er super sød til at huske det, og tager gerne børnene med ud og finder nogle fine blomster til mor.

I dag afslørede Lucas og Henrik så, at de allerede havde bestilt disse mandag aften, da jeg ikke var hjemme - så det var ret stort for Lucas, at kunne holde på blomster-chokolade-og-smukt-kort-hemmeligheden, i hele 6 dage...

Nu er det jo ikke ligefrem fordi det er nogen hverdagsbegivenhed, at få blomster leveret til døren, så jeg måtte lige tude lidt!

Ikke noget at sige til, at man føler sig elsket vel...:-)

Jeg gætter på, at de der afskriver mors dag som noget rent kommercielt, aldrig har prøvet at få besøg af interflora...?

(P.S. Det er super, at mors dag ligger en måned før fars dag - så ved man ligesom, om man skal lægge sig i selen i år - og det skal man så, kan jeg se på det hele...)

torsdag den 5. maj 2011

Glemte jeg at skrive...

At Louise er syg igen......igen......igen
ØV!

Hun vågnede forleden med feber og var rigtig øv.

Det går bedre nu, og der krydses fingre for at hun kan komme i skole i morgen, hvor jeg har en aftale om visit med de to yngste.

Er så træt af sygdom, og er så taknemmelig for den hjælp vi får fra Lucas' klassekammerat ('s forældre) de bor overfor os, og er søde til at tage Lucas med i skole om morgenen.

SÅ dejligt!,

onsdag den 4. maj 2011

Om forårets komme, og husets nye maskine.

Forleden gik Henrik endelig i gang med at plante i haven, han har ventet længe på det, men skulle jo lige hjælpe olderne først, i deres nye, dejlige lejlighed.

Det blev til mange skønne planter og blomster, og et par enkelte nye krukker også...


Om et par uger skal det store slag stå - Linus´ barnedåb og vores kobberbryllup.

Vi har LÆNGE ønsket os både Le Creuset gryder og en køkkenmaskine.
Men da vi ikke har inviteret 150 mennesker, kan det jo ikke blive til alt - derfor besluttede vi først at ønske os gavekort til en køkkenmaskine - men efter lang betænkningstid kunne vi jo godt se det bøvlede i, at alle skulle ud og hente gavekort til den samme butik  - + at maskinen faktisk var billigere at købe online.

Derfor har vi nu valgt at købe den hjem og så ønske os pengene til den i stedet - den bliver så stillet frem og gjort lækker på selve dagen, så alle kan se, hvad de er med til at give os.
(Og mangler der lidt, må vi jo bare spytte resten i kassen selv :-))

Vi har længe (som sikkert mange, mange andre) vekslet imellem Kitchen Aid´en og Kenwood Major - hvor den første jo KLART vinder på design og lækkerhed - og den anden lige så klart på motorkraft, størrelse og tilbehørsmuligheder.
Til Kenwooden følger der endvidere et stort blenderglas med - det kan ikke engang tilkøbes til den anden - og med alle de smoothier vi laver, så ville det være en stor fordel.

Vi endte med Kenwooden - en Major KM040 - SUPER fed.

Vi måtte liiiiiige snige os til at pakke den ud og se, hvordan den tog sig ud i køkkenet...
Kæft, den er så lækker og meget, meget tung - den virker SÅ solid, og med en skål på 6,7 liter, skulle den nok kunne klare de mængder der skal til, for at brødføde 6 mand høj...


Jeg er bare så glad, hvor HAR jeg ønsket mig sådan en længe nu...


tirsdag den 3. maj 2011

PMS-monster is in the house!!!

Hoooooold nu op, hvor har det bare været en skod dag.

Både mand og børn har været aldeles uudholdelige, uretfærdige, højtråbende og generelt bare skide irriterende.

Lige meget hvem der har sagt hvad, så syntes jeg bare de har været dåååååmme og tålmodighed har været en by i Rusland.

Note to self:
Aldrig, aldrig ALDRIG tage i Storcenteret med mand og (to) børn, når PMS-monsteret banker på døren, det er dømt til at mislykkedes. (Jeg stopper her, det vil være fuldstændig meningsløst, at forsøge at gengive turens forløb...)

Under aftensmaden sad jeg og skummede, og blev irritereret på dem alle sammen på skift - på et tidspunkt var det Henrik der var irriterende og jeg (der ellers er ret fredelig) sad alvorligt og tænkte, at hvis han åbnede munden igen og der kom lort ud, så greb jeg sgu pastaskålen og kastede den på ham!!!

Hvad sker der lige...

Nu er det jo så sådan, at når alle andre er nogle idioter, så er det nok på tide at overveje om man måske skulle kigge lidt indad i stedet...

Har jeg hørt...

Jeg syntes fandme det er tarveligt og uretfærdigt, at jeg i rundt regnet et døgn om måneden bliver bombarderet med hormoner, der gør mig ude af stand til at styre tanker og gerninger (og strengt taget er det vel også en smule synd for min familie...)

PMS.........Leave me alone!!!

mandag den 2. maj 2011

Da jeg opdagede, at jeg ikke var bindegal...

Vidste I, at der er noget der hedder Synæstesi?

Hele mit liv, har ugedagene "haft farver" - det er ikke alle dagene der har det, min søndag og tirsdag er gule, torsdag er rød og fredag er hvid.
Hver gang jeg tænker på de dage, taler om de dage, skriver om de dage eller læser om de dage, så ser jeg samtidig farven for mit "indre øje" - det er ganske ubevidst og jo ikke noget man kan bruge til en skid.

Farverne har været de samme helt fra jeg var barn - jeg talte ikke med nogen om det - ikke fordi jeg så det som abnormt, men fordi sådan har det jo altid været, så jeg troede bare det var sådan for alle.

For mange år siden nævnte jeg det tilfældigt for Henrik, som kiggede på mig, som om jeg var faldet ned fra månen. -

Nogle år senere havde vi et vennepar til middag, og så talte vi om det igen.
Det kom sig af at vi talte om det med, at man f.eks. siger, at man ikke kan lide ulige tal - så nævnte jeg lige, at mine ugedage havde farver - øhm, jeg blev i dén grad grinet ad - ingen havde hørt om det før - jo mere jeg forsøgte at forklare, jo mere tosset endte jeg med at føle mig.

Så var det, at jeg i mit Slyngebarns forum - i en tråd om spritualitet - fik nævnt det, og yay...
Her var der gudskelov en super klog kvinde, der kunne fortælle mig, at hendes dage OGSÅ havde farver.
Juhu, jeg var ikke alene, og da slet ikke (helt) bindegal!

Men det bedste af det hele var, at hun gav mig navnet for "det".

Synæstesi.

"Synæstesi er betegnelsen for opfattelsen af den ydre verden, hvor et sanseindtryk udløser et andet. Den hyppigste form af synæstesi er den såkaldte "farvehørelse", hvor hørelse og syn er knyttet sammen. I opfattelsesdelen har vi lært at de sanseindtryk, der bestemmer vores adfærd, allerede er behandlet når de når hjernen. Og det er lige denne behandling, der foregår på en lidt anden måde hos en synæstet end hos de fleste andre mennesker. For en synæstet er sanseindtryk ikke knyttet sammen med én, men med to eller flere sanser. Så kan det være, at man f.eks. ved optagelse af en lugt opfatter også en smag. Der findes mange former for synæstesi; vi koncentrer os kun på den hyppigste variant, den såkaldte "farvehørelse". Her sker det at en person ser farver når han/hun hører eller læser en tekst."

Følg linket, hvis du vil læse mere om det;

http://the-psycho.dk/sadolin/whatIsSynestesia.asp

Væltepeter...

Yiiihaaaa, JEG KA´ SIDDE!!!!


Se mig, mor!



Åh, åh...
Neeeeej, nu gik det lige så godt...




Mon jeg selv kan komme op?




Jeg opgi´r...


søndag den 1. maj 2011

Åhhhh, at være elsket...

I eftermiddag tog Henrik, Lucas og Lærke afsted mod karrebæksminde.
De skulle både kigge på skibe og ha´ en kæmpe is.

Imens fik jeg syet pigernes hatte færdige, Linus var nemlig så venlig at knurre halvanden time i barnevognen...
Louise hyggede med musik i sin jogger, som jeg netop har gjort forårsklar, med nye, lækre puder og tæpper.
Hun har været træt denne weekend. Fredag aften fik hun pludselig feber og blev skidtmads (hun har godt nok været en del syg denne vinter) - feberen er forlængst overstået, men der er endnu lidt mathed tilbage i kroppen.



Et par timer senere trillede dytten atter ind foran huset - Lærke sov i bilen, hun var faldet i søvn allerede få minutter efter de vendte næsen hjemad - så da far stoppede bilen foran den kæmpe mark med pluk-selv blomster der er et par kilometer herfra, ja, da sov hun desværre fra det hele.

Det havde ellers været super sjovt og hyggeligt. Blomsterne har forskellige priser alt efter både sort og årstid, så ligger der en bøtte man drøner penge i, en kniv til at afskære dem med, og strips til at binde om.

Lucas kom ind ad døren med en KÆMPE buket, som jeg ærbødigt fik overrakt, mens Henrik supplerede ham ude fra gangen; "til mor, fordi vi elsker hende så meget" :-)

Mand, de er så fine, og jeg blev bare så glad...

Lucas var overmåde stolt, fordi han havde valgt de fleste. Han hjalp mig med at skære dem til og få dem i vaser.

Så nu har jeg fået forår i stuen, de dufter fantastisk og giver unægteligt humøret et pift eller to opad, med alle de smukke farver.

Trods alt...

Syntes lige jeg ville fortælle, at medicinen ret hurtigt virkede - efter 30 minutter var damen fit for fight igen og lige nu leger hun på livet løs sammen med Lucas - dejligt, det var sgu noget trist at se hende sådan.

Og egentlig lidt skræmmende, så stor effekt medicinen har - eller rettere, hvor ondt hun stadig har uden...

Nå, opvaskeren kalder... (Suk, jeg ville meget hellere sy, nu hvor Linus snorker i slyngevuggen...)

Fy for satan!

Henrik har jo været i nattevagt, og kom hjem ved 7.30-tiden, så han bobler lystigt i skrivende stund.

Lærke er gået i seng igen for lidt siden, hun har så ondt, og medicinen virker ikke optimalt endnu - det er så synd for hende, normalt vil hun gerne putte hos en af os når hun er sløj, men det her må være virkelig slemt, for hun vil helst ligge i sin seng og kigge ind i stuen (hun har dør direkte ind til stuen).
Øv, hvor er det synd.

Min morgen startede med at Linus vågnede kl. 6 - ikke fordi han var frisk, men fordi vi har åben dør om natten for tiden, for at kunne høre Lærke - derfor har mørklægningsgardinet i vores soveværelse jo en ret ligegyldig effekt, når det - fra døren - brager ind med lys og fuglefløjt kl. lort - ØV!

Han var IKKE frisk og gabte på livet løs, og heldigvis faldt han i søvn efter måske 15 minutters øfferi og 15 suttegivninger :-)

Jeg faldt også i søvn, men vågnede kort efter af en underlig lugt og en møven uden lige...
Det var Lærke der var kommet ind for at putte.

Hele soveværelset lugtede af kokasse - normalt ville jeg være stået op, og have skiftet hendes ble omgående.
Men jeg vidste bedre, og slumrede bare videre...

Vi var på forhånd informerede om, at der ville komme en grim, grim lugt fra hendes hals, efterhånden som sårene heler op, og der kommer belægninger dernede.

Men alligevel...

Det startede i fredags, hvor jeg brugte den halve dag på at hive ud i hendes bukser, fordi jeg mindst troede hun havde diarre.
Først om eftermiddagen gik det op for mig, at det var ud af munden hun lugtede. 

Af lort!!

(Det er godt vi kender grunden, ellers ville jeg have mistænkt hende for at æde af skraldebøtterne...)

Nøj, hvor er det slemt - hverken tandbørstning eller noget andet hjælper, og det bliver først godt igen når alting er helt og fint.

Fy for satan siger jeg bare!