søndag den 1. maj 2011

Åhhhh, at være elsket...

I eftermiddag tog Henrik, Lucas og Lærke afsted mod karrebæksminde.
De skulle både kigge på skibe og ha´ en kæmpe is.

Imens fik jeg syet pigernes hatte færdige, Linus var nemlig så venlig at knurre halvanden time i barnevognen...
Louise hyggede med musik i sin jogger, som jeg netop har gjort forårsklar, med nye, lækre puder og tæpper.
Hun har været træt denne weekend. Fredag aften fik hun pludselig feber og blev skidtmads (hun har godt nok været en del syg denne vinter) - feberen er forlængst overstået, men der er endnu lidt mathed tilbage i kroppen.



Et par timer senere trillede dytten atter ind foran huset - Lærke sov i bilen, hun var faldet i søvn allerede få minutter efter de vendte næsen hjemad - så da far stoppede bilen foran den kæmpe mark med pluk-selv blomster der er et par kilometer herfra, ja, da sov hun desværre fra det hele.

Det havde ellers været super sjovt og hyggeligt. Blomsterne har forskellige priser alt efter både sort og årstid, så ligger der en bøtte man drøner penge i, en kniv til at afskære dem med, og strips til at binde om.

Lucas kom ind ad døren med en KÆMPE buket, som jeg ærbødigt fik overrakt, mens Henrik supplerede ham ude fra gangen; "til mor, fordi vi elsker hende så meget" :-)

Mand, de er så fine, og jeg blev bare så glad...

Lucas var overmåde stolt, fordi han havde valgt de fleste. Han hjalp mig med at skære dem til og få dem i vaser.

Så nu har jeg fået forår i stuen, de dufter fantastisk og giver unægteligt humøret et pift eller to opad, med alle de smukke farver.

2 kommentarer: