mandag den 22. oktober 2012

På opfordring...

Vil jeg nu se, at få lidt gang i bloggen igen. Jeg er endelig (med 5-6 års forsinkelse, vil nogen nok mene) kommet på Facebook, og halløjsa, hvor er det nemt og hurtigt. Så nemt, at bloggeriet blev lagt lidt til side.

Men fik jeg en sød besked, fra en fast læser, om t det ville være SÅ ærgeligt at nedlægge den.

Så her er jeg, selvom det vel er lidt over en måned siden sidste.

I mellemtiden har de tre yngste haft fødselsdag, Lærke fejrede sin i børnehaven, efter eget ønske.
Hun bad ligeledes om at få et pandekagehus med, så det fik hun. Ikke et øje var tørt...






Så kom Lucas' fødselsdag, han ville holde skrækfest for drengen i klassen.
Vi startede nogle dage før, med at bage totalt klamme fingre. (Opskrift og fremgangsmåde kan ses i utallige varianter rundt om på nettet)
De blev så mega klamme, at han næsten ikke turde smage.




Skrækfesten var en kæmpe succes, alt var lukket af med sorte sække, det ar både hyggeligt og uhyggeligt på en gang.










Og i går var det så Linus' tur... Den lille bandit.
To år.
De er gået så hurtigt, og samtidig har de været ufattelig hårde.
Nu lysner det snart, det er tydeligt nemmere jo ældre han bliver.

Vi havde en skøn dag, med lagkage, gaver og en tur i hundeskoven.











torsdag den 30. august 2012

Orden i sagerne...

I går fik jeg ordnet det meste af køkkenskabet, og fyldt alle de nye bøtter op, hver og en.
Må. Ha. Flere...




Smider også lige et billede af de smukke blomster fra manden og den MEGA fede lysestage...








Weekenden står i byggeriets tegn.
Lærkes væg skal laves færdig og forhåbentlig kan døren komme i.

Hun er på kant med Linus konstant, han driller, roder og piller heeeele tiden, og Lucas, ja, han syntes bare hun er en irriterende lillesøster.
Så hun har bare SÅ meget brug for at kunne være i fred for sine dåååååmme brødre. -:)

Vi skal passe et vennepars piger fra lørdag til søndag også, og søndag formiddag skal jeg til frisør og måske et smut forbi IKEA på hjemvejen og hamstre flere bøtter...


Skal sgu se, om de måske har en dims, der kan låse lågen til ovnen, får pip af, at Linus åbner den hele tiden, er skide bange for at han kommer slemt til skade en dag.

Møgunge...

onsdag den 29. august 2012

"Nogen" er blevet ældre...

I går havde MorDanmark fødselsdag...

36 er man blevet.

Lærke var enormt skuffet over at der ikke skulle komme nogen børn til min fødselsdag, og da jeg fortalte, at vi heller ikke skulle have lagkage, ville forargelsen ingen ende tage...


Lærke; så er det jo ikke rigtig fødselsdag, hvor laver du ikke lagkage?
Mor; øhm, fordi jeg ikke er sååååå glad for lagkage (løgn, men det harmonerer ikke med seriøs kur.)
Lærke; men det er heeeelt forkert!
Mor; ja, men mor er altså blevet så tyk, så det går ikke med alt det kage.
Lærke; hvorfor er du blevet for tyk?
Mor; tja, jeg har nok spist for meget kage.
Lærke; jamen, hvorfor har du det?
Mor; øhhhh, ja, fordi det jo smager godt.
Lærke; sagde du ikke lige, at du ikke kunne li' lagkage?!


Godt så...

Moster, Arne og olde kom forbi og spiste med.

I stedet for kage, lavede jeg et frugtmonster, fik inspiration for længe siden på Slyngebarn.
Henrik hjalp med at skære ud og Lucas hjalp med at spise det overskydende undervejs -:)

Monsteret blev rigtig sjovt,og Lærke glemte hurtigt sin skuffelse over den manglende lagkage (som hun i øvrigt ikke kan fordrage...)




Bunden blev skåret af melonen og den blev udhulet med sådan en melon-kugle-ting, det klarede Henrik.

Så blev der skåret mund og øjne, ørerne er lavet af det bund der blev skåret væk, lavede hul i melonen til at stikke ørerne ned i, men tandstikker kunne sikkert have gjort det.
Frugten er, udover melonkuglerne, jordbær, vindruer og nektariner.

Jeg troede vi skulle leve af frugt de næste tre dage.
Men nej, der var intet tilbage, da først den havde været på bordet, og børnene bagefter havde fyldt små zip lock poser med frugt til skole og børnehave.

Fantastisk alternativ til kage.


Jeg fik herlige gaver, jeg har ingen billeder endnu, men af mor og Benny fik jeg penge, af Henrik blomster og to sæt guldøreringe, af moster, Arne og olderne fik jeg i massevis af bøtter til mit køkkenskab, noget jeg har ønsket mig længe, nogle smykketænger og en fantatisk og kæmpestor lysestage til et "kirkelys".


Deeeejlig dag!

tirsdag den 28. august 2012

Hjemme igen...

Sikke en vidunderlig Prag-tur vi har haft.
(Min iPad har ikke 3G og man kan ikke bruge iPhone som hot spot via wifi, derfor ingen bloggeri mens vi var der.)

Det har været gennemført fantastisk, bare os to. Vi har gået kilometer efter kilometer med hinanden i hånden.


Spist skønne middage, nydt udsigten, været på sejltur og ja, det burde alle småbørnsforældre unde sig selv en gang hver eller hver andet år.




Det var gået forrygende herhjemme, med ungerne. Vi fik søde og sjove SMS'er dagligt, om hvor dejligt de havde det, og hvor søde og nemme de var.
Allerede lørdag lød SMS'en at børnene var så søde, at det gjorde de gerne en anden gang, også mere end tre overnatninger.

Vi besluttede mens vi var der, at næste tur skal gå til New York. Ingen af os har været der, og det er en kæmpe drøm. Det skal så være med 4 eller 5 overnatninger i stedet for 3 som denne gang, når nu turen er så lang.


Det er ikke sikkert vi har råd allerede om et år, men så om halvandet eller to år. Forventningens glæde hiver allerede i mig...-;)








Flyveturen taler vi overhovedet ikke om...
For det var IKKE mig der tudede af angst da flyede lettede fra Kastrup...



Meeeen, på hjemturen var der ingen tårer.
Jeg er så skide bange når den letter og lander, men under selve turen hjem, mens vi bare fløj ligeud, da sov jeg, så helt galt var det ikke, og stadig, det skal ikke have lov til at hindre vores fremtidige rejser...









onsdag den 22. august 2012

En sær drøm...

Forleden nat vågnede jeg med et sæt.

Jeg drømte, meget livagtigt, at jeg kiggede ned højt oppe fra, og fik et sus i maven, fordi der var så langt ned.


Jeg får det sådan, hvis jeg ser noget i fjernsynet der er filmet i den der særlige vinkel, så man får følelsen af selv at være der, f.eks. Faldskærmsudspring, eller når man følger nogen der arbejder højt oppe i el master, på broer osv.


Nå, men i drømmen fik jeg det her sus, kiggede mig omkring og opdagede at jeg sad i et fly og kiggede gennem et vindue i gulvet (altså, det gav enormt meget mening i drømmen 'ing....-:))


Så var det jeg vågnede, og brugte den næste halve time på at tænke.
Jeg har fløjet en eneste gang i mit liv, jeg var 9-10 år, det var til Bornholm og tog 29 minutter. Jeg husker ferien, men intet fra selve flyveturen.


I morgen formiddag damper vi jo af. Det er så første gang siden at jeg skal flyve.
Den nat jeg vågnede af drømmen fik jeg sådan en sær tanke... Tænk nu hvis jeg er bange for at flyve... Det kan jeg jo for fanden ikke vide, når jeg ikke rigtig har prøvet det...

Inden jeg atter faldt i søvn, enedes jeg med mig selv om, at uanset om set viser jeg at jeg skulle blive bange, så er det fandme bare ærgeligt, for jeg GLÆDER mig så vildt til denne her tur, og har sørme da også tænkt mig at flyve rundt i verden frem i tiden...

Indtil den nat, var det slet ikke kommet til mig, at jeg måske ikke syntes det er top fedt at flyve... Meeeen mon ikke det går...

Lærke var SÅ stille, da hun kom hjem fra børnehave i dag.

38,5 og meget slatten.

Hvor typisk er det lige...


Lykkeligvis er Arne jo ikke på arbejde, så han kommer allerede 7.45 i morgen, og er ved hende. (Det var først meningen de skulle komme i morgen eftermiddag, når børnene skulle hentes).

Øv, bøv... Håber det bare er en hurtig, lille virus.

Det er så tiltrængt med den "ferie" her...
Når savnet nærmer sig, vil jeg kigge lidt på dette billede, taget for to uger siden, hvor Linus havde fået fat i en tube gul maling fra krea værelset, ædt lidt af det, og smurte ræddi meget på sit tøj og resten af malingen..................ja, læg mærke til frisuren, lidt hen ad det pis-gule...





Så vil jeg kigge på billedet, og NYDE freden...-;)

tirsdag den 21. august 2012

"Tusser" og rejsefeber...

Her til aften fik Lærke lov til at låne min computer for at sidde og se lidt Oline på DR, inden sengetid. Hun bruger altid høretelefoner.

Da sengetiden nærmer sig går jeg ud i gangen, hun kan ikke høre mig og er dybt optaget.


Jeg må kvæle latteren og piske ind for at hente telefonen så jeg kan tage et billede inden hun opdager mig...




Hun har simpelthen taget en sort stofkasse på hovedet og glemt at fjerne den, fordi Oline var for spændende. -:)

Da jeg lidt senere tager hende med ud i køkkenet og op på køkkenvinduet for at få børstet tænder, må jeg igen hente telfonen og tænde for kameraet.


Denne gang fnes jeg dog knap så meget.








Man kan da ikke sige andet, end at hun er mere end grundig i sine kunstneriske udfoldelser -:)


Først fik hun lige en røffel...
Det er slut med selv at have kuglepenne og tusser, hvis hun ikke kan nøjes med at bruge papiret.


På svaret om hvorfor, kom dog en så lang og fin forklaring, at jeg egentlig bare måtte smile lidt og forevige hende.

Hun ville da bare gerne have lige så flotte "tatoverninger" som far har fået...


(Men truslen om at hun, hvis hun gør det så massivt igen - så kun kan have farveblyanter, den står sgu ved magt...)



Rejsefeber...


Om to dage, på torsdag, rejser vi på forlænget kæresteweekend.

Vi kan lige nå af afleverer alle unger om morgenen, og så derefter drøne til lufthavnen. Kl. 11.40 flyver vi til Prag, hvor vi skal være indtil søndag eftermiddag.

Vi skal bo på luksus hotel i gåafstand fra centrum.

Som jeg dog glæder mig, ja, det gør vi sgu begge to. Det er vel ca. 4 måneder siden vi bookede den, det føltes så langt de i fremtiden, men nu er det sørme snart nu...


Tænk, tre nætter, kun os to, hygge, traveture, gode middage og afslapning.
Det bliver totalt fantastisk.


Louise skal være hos sin aflastningsfamilie, moster og Arne kommer herhjem torsdag, og er hos de tre andre.


Det er SÅ tiltrængt, og vi er bare så heldige, at have familie der godt gider.

Det kan KUN gå for langsomt med at blive torsdag...

mandag den 20. august 2012

Gladiolus...

De her står på mit spisebord;








Jeg eeeeeelsker de store, prangende gladiolus og bliver i så skønt humør af de mange betagende farver.

I går formiddag var jeg "alene" med alle fire, ikke rigtig alene, men manden og jeg lavede en fræk aftale, da Linus vågnede, alt for frisk, 5.20, og nægtede at sove videre.
Henrik stod op, jeg sov videre, mod at han kunne tage en lur senere.

Jeg sov tre skønne timer mere end resten af hytten, mens Henrik og herrerne hyggede.

Så var det hans tur til en lur.

Og lige pludselig havde de bare drevet mig heeeelt ude i hampen, de unger der.

Tror det var en sammenblanding af flere ting, helt sikket den hæslige varme, som jeg slet, slet ikke trives i, at mens. var arriveret dagen før og altid giver et ekstra boost til diverse følelsesudladninger, at Linus driver rovdrift på mig (og stortset kub mig) råber, skriger og er "på" mig heeeele tiden.

At Lucas og Lærke skændtes konstant, og hvis de ikke gjorde det, så kaldte de på mig.

Hele tiden.

Og Louise, hun lider endnu mere i varmen end jeg, og sad bare der og var helt færdig.

Og så tudede jeg.

Det er ikke kønt at indrømme, men pludselig blev jeg bare overmandet af denne her håbløsheds følelse, af, at ligegyldigt hvad jeg gjorde, så var jeg bare hele tiden tre skridt bagefter.

Jeg er bestemt ikke den depressive eller negative type, så jeg blev nok selv lidt overvældet over, at tårerne bare sprøjtede ud med jævne mellemrum.

Det er første gang nogensinde det er sket for mig, at jeg i den grad følte mig utilstrækkelig. Det er sgu nok meget sundt at prøve, men jeg håber fandme jeg slipper for flere af sådanne ture.

Henrik stod prompte op, overtog frokosten, fik lagt Linus ind og sove til middag bagefter, og da han vågnede fra luren, tog han Lucas, Lærke og Linus med på tur og lod Louise og mor slappe heeeelt af.

De var væk 2 1/2 time, havde været ved havnen i Karrebæksminde og æde is, været hos fiskemanden og købe frisk fars til fiskefrikadeller og også handlet de manglende ting ind på vej hjem.

På vej hjem kørte de så forbi denne her pluk selv mark med blomster.
Man skærer dem af man ønsker, og lægger så pengene i en lille bøtte.

Derfor endte dagen faktisk rigtig skønt, jeg fik glade børn med hjem, havde fået tid til at lade lidt op, fik de smukkeste blomster og sidst, men ikke mindst, kom Moster og Arne forbi for at hente deres bil, der har stået hos os i weekenden, fordi de har været på krotur. De blev og spiste, men kørte hurtigt hjem igen, de var ret trætte.

Så sådan endte en frygtelig formiddag, med en rigtig skøn eftermiddag/aften.





søndag den 19. august 2012

Herre i eget hus...

Eller prinsesse i eget værelse.


Same, same...


Det er faktisk Lærkes skyld, at vi de sidste måneder i den grad har ligget i flytte om ombygningrod... Eller, rettere, det er FOR Lærkes skyld. Og egentlig er det Linus' skyld.



Lærke kunne bare ikke trives med at have deleværelse, så Linus konstant havde adgang, drillede, irriterede og ødelagde.


Hun har rigtig meget brug for alene tid, meget mere end Lucas nogensinde har haft.


Hun er super social og også meget vellidt i hverdagen, men samtidig trives hun bare enormt godt i sit eget selskab og hun keder sig aldrig.


Hun ligner sin mor -;)


Det endte med, at hun fik mit oprindelige syværelse, som egentlig er et gennemgangsværelse.
I løbet af en uges tid havde vi flyttet rundt på alting, købt rumdelere til både hende og jeg.


Sådan her så det ud;




Og netop som vi skulle til at bygge væggen og lave dør (langs rumdeleren og ned forbi sengen) ja, så var det jo, at Henrik fik nethindeløsning


Efter den akutte operation måtte han intet lave, ikke løfte mere end en liter mælk, i 5-6 uger.

Nu er der så gået knap to måneder, og i dag skulle slaget tage sin begyndelse.

Onkel Kim ankom i morges (og naturligvis vågnede Henrik med MEGA øjenbetændelse i det "dårlige" øje, og måtte en tur forbi vagtlægen).


De drog afsted til byggemarkedet og hjembragte diverse materialer.
Der skulle bygges en jernramme og så gipsplader på begge sider, døren skal være en foldedør, som de ganske vist havde hjemme, men kun i standardlængde, og vi er nødt til at sætte ekstra lameller i døren fordi den skal være en del bredere.

Lamellerne kommer først om 1-2 uger.

Men pyt, vi når det nok.

Lærke har for et halvt års tid siden arvet Lucas, loftseng.
Hun er mægtig glad for den, fordi der er meget bedre legeplads under den end den gamle halvhøje seng hun havde, den var så lav, at man faktisk ikke kunne lege under den, kun opbevare legetøj.

Ulempen ved denne er så at den er SÅ høj, at hun ikke kan sidde oprejst.
I sidste uge talte vi om, om man dog ikke kunne skære lidt af benene.

Så det startede dagen med i dag.
40 cm. røg der i højden og selvfølgelig også på stigen.
Det er blevet virkelig, virkelig godt, der er stadig mere end rigelig ståhøjde under sengen, men samtidig kan hun nu sidde oppe i selve sengen og hygge sig også.

Det skulle vi sgu have gjort for længe siden.


Der blev sat skinner i gulv og luft og monteret gipsplader.








Det bliver SÅ godt når det er færdigt...

(Gider ikke tænke på, at vi igen skal spartle, grunde tapetserer/male, sætte loftlister og paneler på osv. Vi når det nok...)

lørdag den 18. august 2012

Den nye Mozart?

Linus ELSKER klaveret, jeg kan under ingen omstændigheder spille, når han er vågen, for så kommer han fluks og overtager.

Han er også begyndt at komme og hive mig i ærmet og få mig med hen for at tænde klaveret, og løfte ham op på klaverbænken.

Så sidder han der og klimter, lige så forsigtigt.
Først trykker han på en af knapperne, så hører han hvordan det lyder.

Så trykker han på en anden knap og prøver igen, hvordan det nu lyder.

Når det lyder særlig fint, så vugger han fra side til side imens og er i sin egen lille verden.

Det er SÅ sjovt at betragte.

Jeg håber for ham, at han måske finder samme glæde ved musikken som jeg selv har.

Mozart in spe;











onsdag den 15. august 2012

Den årlige kontrol...

På Børneambulatoriet, den var Louise (og jeg) til i mandags.

Det gik så fint, så fint.


Hun blev undersøgt, lyttet og mærket på, hendes stakkels, superskæve ryg, blev tjekket, hun blev målt og vejet, er vokset lidt, 124 cm. Og præcis 23 kg.
Ikke møj, i forhold til hendes tolv år, men vægt og højde i forhold til hinanden er fuldstændig perfekt, så det er super dejligt.


Louise har haft virkelig mange anfald de sidste måneder, altså, hun har altid haft daglige anfald, men for tiden er de både længere og hyppigere.

Det er en kunst, for en del af medicinen gør hende rigtig sløv. Desværre er det også præcis den type, der er allermest effektiv lige for hende, æv.

Vi har for år tilbage besluttet at leve med at hun ikke kan blive anfaldsfri, for så skal hun have så vilde doser, at hun vil døse døgnet rundt, og det er fandme ikke noget liv.


Faktisk er vi i forvejen ret kede af, at give en frisk og glad Louise sin morgenmedicin, og 20-30 min. senere sidder hun så og sover tungt, nogle gange flere timer. Det skyldes naturligvis også hendes natlige aktiviteter, men selve sløvheden er medicinen.



I samråd med børnelægen lever vi nu at give den fulde dosis om aftenen (altså kun af den der sløver) og så ikke noget af den om morgenen.

Hun syntes det var ok at prøve, fordi Louise sover med monitor om natten, medicinen kan nemlig påvirke vejrtrækningen og give søvnapnø. (Louise har Vejrtræknings problemer i forvejen).


Jeg informerede skolen, og bad dem holde ekstra øje med analdsfrekvensen og karakteren.


I går skrev de hjem i hendes bog... For første gang i alle de år hun har gået i skole, sov hun ikke på noget tidspunkt!


Det har hun heller ikke gjort i dag...

Det er helt fantatisk.



Hun havde kæmpe anfald i morges, men det kunne hun jo også have haft alligevel.


Om en uges tid øger vi dosis af en af de andre, ikke sløvende, typer, og håber det måske kan reducerer dem lidt.


Her er lidt billeder fra forsommeren, lige da hun fik sine nye jogger, den gamle var blevet aaaaalt for lille.








Sådan en er uundværlig med et barn i kørestol, den gamle var fra et andet firma, men lige så god.
Med den kan vi have Louise med i skoven, rundt på stranden, med ned i vores anlæg ved søen og se Skt. Hans bål osv.
Den er også dejlig, når hun er syg eller "kvæstet" af anfald, så bruger vi den indendøre, fordi hun kan ligge og hvile i den.

tirsdag den 14. august 2012

Enden er nær...

Eller måske nærmere begyndelsen.

Mit (vores) krea-rum er snart færdigt.


Det eneste der mangler, sådan lige, er at få sat de sidste tre låger fast på rumdelerne og så at få monteret de spots jeg har købt dertil.


Problemer er bare, at jeg er så skide vægelsindet, at jeg ikke kan bestemme mig for hvor låger og spots skal placeres.



Sådan ser der ud nu (dårlig kvali på billederne, fordi dagen gik på hæld, men de kommer med alligevel.)


Den ene side;




Og modsatte side;




Jeg er VIRKELIG altså skide glad for det.


Der er langt mere overskuelighed over alle krea tingene end jeg nogensinde før har haft. Er imponeret over, hvor meget rumdelerne rummer faktisk. Langt mere praktisk end både alm. skabe og hylder.



Den kvikke vil bemærke ca. ti tomme rum.


De er reserverede til det hele højskab jeg stadig har fyldt med kreating, primært scrap-ting og en hel hylde sybøger og symønstre.


Men det må vente, måske endda et helt årstid.
Har nemlig en lille pilfinger, der raserer alle de nederste hylder, så der kan ikke være ting, jeg er alt for øm over.


Håber dog alligevel ikke der går et helt år, før han holder op med det fis...
Man kan vel heller ikke fortænke ham i at syntes det er spændende, det syntes jeg jo også selv.-;)

Rumdelerne er, naturligvis, fra IKEA, det samme er skuffer, låger, kasser osv.
Mit sybord er to skriveborde der er sat sammen, IKEA har lavet skrivebordet specielt til deres rumdelere, så det er lige til at monterer på hylderne, og med to sat sammen til et stort kvadrat, er der dejlig hygge plads.



Jeg er SÅ vild med det...

mandag den 13. august 2012

Forresten...

Jeg glemte at fortælle, i gårsdagens indlæg, at puden med blomsterhavet, der ses på billedet med sjalet, den har min mormor lavet.




Den er vildt fantastisk, og det har med garanti taget en krig, at hækle alle de små blomster.
Den runde pude er monteret med sort strikstof, strikket på hendes strikkemaskine.

Blomsterne er hver og en syet fast, med en paillet og en lille perle i midten. Hun har også lavet stængler og blade, det er laaaange rækker af grønne luftmasker, der er syet kunstfærdigt på.


Vi ELSKER den, og der er kamp om blomsterpuden.



Alle typer hæklede blomster kan naturligvis bruges, men dennne er særlig fin fordi blomsterne er så små og der er så mange.



Et hurtigt kig fortæller, at mormor har samlet 3 luftmasker til en ring, hvert af de fem blomsterblade består blot af ti luftmasker.
Så altså, 3 luftmasker samles til en ring, derefter *10 luftmasker, 1 fm om ringen*,og det gør man så 5 gange.


Voila.





søndag den 12. august 2012

Langsomt, men sikkert...

Det skrider fremad med det rustfarvede sjal.



Men det er faktisk nooooget kedeligt. Det er udemærket hvis man samtidig fører samtaler og følger lidt med i OL, men det var faktisk nok mere end rigeligt at lave det en gang...
Færdigt skal det dog nok blive.

Imens drømmer jeg om andre, maaarjet fine ting...

Ponchoen her er SÅ skøn.

Eller dette fantastiske halsrør.

Uhhhh, denne her drømmer jeg også om...

Ligesom jeg drømmer om mange af de andre ting.

Men jeg MÅ lave sjalet her færdigt først, ellers ved jeg bare, at jeg aldrig får det gjort, og med alle de timer der allerede er lagt i det nu (MEGET tyndt garn) så ville det være for dumt.

Så jeg smutter...

torsdag den 9. august 2012

Her er Per, Postmand Per...

Åhhhhh, i dag fik jeg min, med længsel ventede, pakke.
Har stor shoppet hos min Hollandske pusher


For tre uger siden ghost-shoppede jeg for sjov en aften. Moster shoppede med, fra hver vores iPad knaldede vi alt hvad hjertet kunne begære ned i indkøbskurven.


Naturligvis købte vi det ikke.


Men nu er det sådan, at tingene ikke hopper op af sig selv, fra den indkøbskurv. Næh, de bliver skam pænt liggende, til man selv fjerner dem.

(Eller, endnu bedre, køber dem...)



Henrik har længe talt om at han er træt af sin IPhone, og drømte om den nye Samsung Galaxy S3.
Jeg syntes det var totalt galimatias, når nu hans telefon kun er halvandet år gammel.
Meddelte ham, at hvis han virkelig gjorde alvor af det, skulle han ikke forvente, at jeg ville holde mig tilbage.



Pludselig i torsdags, da vi var i byen, så skulle det bare være, og vupti, havde han Samsung med hjem.

Ikke så snart var vi inde af døren, før mor her fes hen til ipaden, fandt Hollandsk side frem og trykkede køb...


Gys...

Det blev rigtig, rigtig, rigtig dyrt.
Og omvendt, så kan man ikke engang købe en Samsung for de penge det blev.


Desuden kan jeg have mine ting resten af livet, hvor Henrik med garanti skifter telefon indenfor et par år.



Jeg syntes klart, jeg er den med det bedste fremtidsperspektiv herhjemme, i hvert fald når det kommer til vigtige økonomiske investeringer. -;)



Because I'm worth it...





























onsdag den 8. august 2012

IIIIKEA

Forleden spurgte Lucas med eftertænksomhed mine, om det egentlig hedder at man skal I KEA, eller I IKEA..?

Måtte grine lidt, men spørgsmålet er jo reelt nok.

I dag har jeg været i IKEA sammen med mormor og moster.
Vi kørte efter børnene var blevet afleveret, og var først hjemme igen 15.30.

Nøøøøøøj, en tur, det var fantastisk, hyggeligt og jeg fik købt de sidste ting der manglede ned til krea værelset, og en kommode til Lucas, hvis blufærdighed efterhånden er så udtalt, at han er ved at dø over at skulle hente sit tøj nede i gangen. Så nu får han det ind på sit værelse.

Vi spiste lækker frokost derude, det er blevet super lækkert efter de har bygget om, og billigt er det jo også...

Pyh, jeg er SÅ træt nu... Overvejer om Lucas og jeg skal prøve at samle kommoden senere, når de små sover, Henrik er totalt færdig, hans vækkeur ringede 3.45 i morges, og han kørte på arbejde 4.15, så han er heeeeelt fredet....-)





tirsdag den 7. august 2012

Forarget far...

Lærke stammer.
I perioder er det slemt, i andre knap så slemt.

For nylig havde vi besøg af kommunens høre/tale pædagog, Kirsten.
Lærke var vild med hende, og super god til at samarbejde.
Det var ugen inden vores ferie.



Så skete der det forunderlige, at hun i vores ferie overhovedet ikke har stammet...


Vi tænker, at det mest af alt skyldes at vi har haft god tid, hun har ikke skullet kæmpe om at råbe højest og tale hurtigst blandt 40 andre børn.


Nu har hun været tilbage i en uges tid, og det går stadig fint.
Når hun har travlt kommer det igen, og sådan vil det nok altid være.



Som andre mennesker der stammer, ja, så kan hun synge uden problemer.
Således lærte hun i går en ny sang, som hun frygtelig gerne ville dele med mor og far;



"Se den lille kattekilling, nej, hvor er den sød.
Den har få'd en pil i røven, og nu er den død."



Åhr, jeg var færdig af grin og hensat til min egen barndom...
Mon ikke alle børn har forsøgt sig med den variant?


Jeg glædede mig helt, til det var fars tur til at høre nyfortolkningen.


Men far, han snerpede sgu munden forarget sammen, og syntes overhovedet ikke det var en skid sjovt...

Han ville hellere høre den rigtige udgave, som Lærke så med dræbende kedsommelighed forsøgte at fremføre.



Jeeeez mand, vi har da kun det sjov vi selv laver...


Og så lige et snapshot af gavtyven, taget for et par måneder siden, da vi var på tøsetur med indlagt frokost, hende og jeg;





mandag den 6. august 2012

At slippe med skrækken...

Louise kom hjem fra sin aflastningsfamilie i aftes, efter en dejlig weekend i deres sommerhus.
Her til formiddag ringede de fra Louises SFO.
Louise havde det ene epileptiske anfald efter det andet, de havde givet hende kloralhydrat, men anfaldende fortsatte.

Æv.


Det er lidt atypisk at give kloralhydrat for kramper, men fordi Louise har en abnorm Vejrtrækning i al almindelighed og i særdeleshed, fordi hun ikke trækker vejret under den første halvdel af et anfald, så er stesolid ikke første valget, da det påvirker vejrtrækningen rigtig meget.

Ulempen er, at kloralhydrat er noget længere om at virke (5-10 min.) og personalet er mest vant til stesolid, så de var noget bekymrede over den manglende effekt, selvom hun havde fået max dosis.
Bad dem ringe, hvis det ikke havde virket inden for ti minutter.

Så havde der jo ligesom kun været 112 tilbage.

Vi aftalte, at hvis de ikke ringede, var alt ok.



Det er en time siden nu, så nu kan vi ånde lettet op (Henrik har jo bekymret fulgt med fra arbejdet via SMS.)


Anfaldende kommer oftest som vinden blæser, men serie anfald som nu, er også ofte tegn på sygdom i vente.

Så nu er der ikke andet for, end at vente og se.
Får nok super træt pige hjem i eftermiddag.
Havde hun fået stesolid ville hun have været helt groggy det næste døgns tid.
Kloralhydrat er de af kroppen efter 4-6 timer.


Håber snart hun er glad og frisk igen...



Godt vi slap med skrækken for denne gang.





Ud i det blå...

Vi nød søndagens fredelige varme i går.
Da Linus havde sovet til middag, pakkede vi ungerne i bilen og kørte afsted.
Målet var havnen i Karrebæksminde, her ligger Pandekagehuset, hvor man, udover fremragende pandekager med fyld, også kan få de lækreste is.



Vi lod klapvognen blive hjemme, og tog i stedet "giraffen" med til Linus, jeg har købt den hos Uniqekids, som dog har ferielukket nu, hvorfor jeg ikke kan linke til siden (underligt, og rigtig dumt af dem...) den er lidt billigere hos dem, men jeg kan da linke, så man kan se den hos en anden netbutik


Jeg købte den for tre uger siden, fordi jeg vidste, at jeg skulle have mindst en uge alene med alle fire unger, og giraffen med indbygget gå sele (man holder i halen -:)) ville muliggøre gåture, selv med Louise i kørestolen.
Linus ELSKER den, han krammer den, kysser den og er bare helt vildt med den.
Han kommer ofte med den, og vil have den på, således også i morges, og så må vi ikke tage den af igen, han rendte rundt med den i næsten tre timer i formiddag, mens han legede rundt. (Den er let som en fjer, så jeg tror næsten han glemmer at han har den på.)



Det dejlige ved det er jo så, at han gladeligt nappede den på ryggen, da vi nåede frem til havnen.


Vi gik, med vores is i hånden, ned langs stranden, og ud på de nye bådbroer.
Det var en virkelig lang gåtur, og Linus, han gik, og gik og gik... Vi var vildt imponerede, og han nød tydeligvis den frihed det gav, at han kunne gå langs vandkanten.

Det var først, da vi var måske 100 meter fra bilen, at de små ben blev trætte, og han rakte armene op.
Henrik tog ham på skuldrene, og så kunne jeg ellers gå bagved og skyde de skønneste billeder af manden og vores tre yngste børn...








Vi afsluttede som værdige kandidater til titlen som "familien-ikke-så-kernesund", og væltede McDonalds på vej hjem.
Det må man godt en gang imellem...-:)