Da sengetiden nærmer sig går jeg ud i gangen, hun kan ikke høre mig og er dybt optaget.
Jeg må kvæle latteren og piske ind for at hente telefonen så jeg kan tage et billede inden hun opdager mig...
Hun har simpelthen taget en sort stofkasse på hovedet og glemt at fjerne den, fordi Oline var for spændende. -:)
Da jeg lidt senere tager hende med ud i køkkenet og op på køkkenvinduet for at få børstet tænder, må jeg igen hente telfonen og tænde for kameraet.
Denne gang fnes jeg dog knap så meget.
Man kan da ikke sige andet, end at hun er mere end grundig i sine kunstneriske udfoldelser -:)
Først fik hun lige en røffel...
Det er slut med selv at have kuglepenne og tusser, hvis hun ikke kan nøjes med at bruge papiret.
På svaret om hvorfor, kom dog en så lang og fin forklaring, at jeg egentlig bare måtte smile lidt og forevige hende.
Hun ville da bare gerne have lige så flotte "tatoverninger" som far har fået...
(Men truslen om at hun, hvis hun gør det så massivt igen - så kun kan have farveblyanter, den står sgu ved magt...)
Rejsefeber...
Om to dage, på torsdag, rejser vi på forlænget kæresteweekend.
Vi kan lige nå af afleverer alle unger om morgenen, og så derefter drøne til lufthavnen. Kl. 11.40 flyver vi til Prag, hvor vi skal være indtil søndag eftermiddag.
Vi skal bo på luksus hotel i gåafstand fra centrum.
Som jeg dog glæder mig, ja, det gør vi sgu begge to. Det er vel ca. 4 måneder siden vi bookede den, det føltes så langt de i fremtiden, men nu er det sørme snart nu...
Tænk, tre nætter, kun os to, hygge, traveture, gode middage og afslapning.
Det bliver totalt fantastisk.
Louise skal være hos sin aflastningsfamilie, moster og Arne kommer herhjem torsdag, og er hos de tre andre.
Det er SÅ tiltrængt, og vi er bare så heldige, at have familie der godt gider.
Det kan KUN gå for langsomt med at blive torsdag...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar