søndag den 5. august 2012

Søndag morgen...

For sådan et B-menneske som mig, er det virkelig en hæslig oplevelse med småbørn der vågner før fanden får sko på.
I dag var det min tur til at tage tjansen.
Linus vågnede kl. 6.15.
Øv!
Men han er så glad og frisk, at det er svært at være rigtig sur.
Nu er klokken så småt 8, Lucas og Lærke er forlængst stået op også.
Forleden kom Henrik glad hjem fra Netto med en tavle i glas.
Vi har talt om en sådan rigtigt længe, men har haft svært ved at finde den helt rigtige, de har enten haft forkert størrelse eller udseende.
Men denne her, den er helt rigtig, og helt perfekt, og hænger nu på en låge i køkkenet.




I aftes blev jeg færdig med den sødeste lille taske i ananasmønster.
Lærke forelskede sig i den til morgen og har vupti overtaget den.




Opskriften fandt jeg hos Fru Madsen
Den var let og hurtig at lave.
Jeg har igen kastet mig over et sjal. Denne gang i noget super blødt, rustfarvet garn, jeg fik af mormor forleden.
Jeg stjæler mig til fem minutters hækling her og der, sammen med en mundfuld kaffe, det er først hen under aften, jeg rigtig kan få ro til det...-:)




"Nogen" drak det sidste æblejuice i aftes, Lucas ville så gerne have smoothies her til morgen, så han er på eget initiativ lige smuttet på tanken efter en ny.
I silende regn, iført gummistøvler og paraply...
(Bemærk, at man i baggrunden aner forræderens nye mobil, en Samsung Galaxy 3-noget... Pyyyyh, han skulle skamme sig, sådan at forkaste æblet.-:)
God søndag derude...-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar