mandag den 6. august 2012

At slippe med skrækken...

Louise kom hjem fra sin aflastningsfamilie i aftes, efter en dejlig weekend i deres sommerhus.
Her til formiddag ringede de fra Louises SFO.
Louise havde det ene epileptiske anfald efter det andet, de havde givet hende kloralhydrat, men anfaldende fortsatte.

Æv.


Det er lidt atypisk at give kloralhydrat for kramper, men fordi Louise har en abnorm Vejrtrækning i al almindelighed og i særdeleshed, fordi hun ikke trækker vejret under den første halvdel af et anfald, så er stesolid ikke første valget, da det påvirker vejrtrækningen rigtig meget.

Ulempen er, at kloralhydrat er noget længere om at virke (5-10 min.) og personalet er mest vant til stesolid, så de var noget bekymrede over den manglende effekt, selvom hun havde fået max dosis.
Bad dem ringe, hvis det ikke havde virket inden for ti minutter.

Så havde der jo ligesom kun været 112 tilbage.

Vi aftalte, at hvis de ikke ringede, var alt ok.



Det er en time siden nu, så nu kan vi ånde lettet op (Henrik har jo bekymret fulgt med fra arbejdet via SMS.)


Anfaldende kommer oftest som vinden blæser, men serie anfald som nu, er også ofte tegn på sygdom i vente.

Så nu er der ikke andet for, end at vente og se.
Får nok super træt pige hjem i eftermiddag.
Havde hun fået stesolid ville hun have været helt groggy det næste døgns tid.
Kloralhydrat er de af kroppen efter 4-6 timer.


Håber snart hun er glad og frisk igen...



Godt vi slap med skrækken for denne gang.





Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar