mandag den 20. august 2012

Gladiolus...

De her står på mit spisebord;








Jeg eeeeeelsker de store, prangende gladiolus og bliver i så skønt humør af de mange betagende farver.

I går formiddag var jeg "alene" med alle fire, ikke rigtig alene, men manden og jeg lavede en fræk aftale, da Linus vågnede, alt for frisk, 5.20, og nægtede at sove videre.
Henrik stod op, jeg sov videre, mod at han kunne tage en lur senere.

Jeg sov tre skønne timer mere end resten af hytten, mens Henrik og herrerne hyggede.

Så var det hans tur til en lur.

Og lige pludselig havde de bare drevet mig heeeelt ude i hampen, de unger der.

Tror det var en sammenblanding af flere ting, helt sikket den hæslige varme, som jeg slet, slet ikke trives i, at mens. var arriveret dagen før og altid giver et ekstra boost til diverse følelsesudladninger, at Linus driver rovdrift på mig (og stortset kub mig) råber, skriger og er "på" mig heeeele tiden.

At Lucas og Lærke skændtes konstant, og hvis de ikke gjorde det, så kaldte de på mig.

Hele tiden.

Og Louise, hun lider endnu mere i varmen end jeg, og sad bare der og var helt færdig.

Og så tudede jeg.

Det er ikke kønt at indrømme, men pludselig blev jeg bare overmandet af denne her håbløsheds følelse, af, at ligegyldigt hvad jeg gjorde, så var jeg bare hele tiden tre skridt bagefter.

Jeg er bestemt ikke den depressive eller negative type, så jeg blev nok selv lidt overvældet over, at tårerne bare sprøjtede ud med jævne mellemrum.

Det er første gang nogensinde det er sket for mig, at jeg i den grad følte mig utilstrækkelig. Det er sgu nok meget sundt at prøve, men jeg håber fandme jeg slipper for flere af sådanne ture.

Henrik stod prompte op, overtog frokosten, fik lagt Linus ind og sove til middag bagefter, og da han vågnede fra luren, tog han Lucas, Lærke og Linus med på tur og lod Louise og mor slappe heeeelt af.

De var væk 2 1/2 time, havde været ved havnen i Karrebæksminde og æde is, været hos fiskemanden og købe frisk fars til fiskefrikadeller og også handlet de manglende ting ind på vej hjem.

På vej hjem kørte de så forbi denne her pluk selv mark med blomster.
Man skærer dem af man ønsker, og lægger så pengene i en lille bøtte.

Derfor endte dagen faktisk rigtig skønt, jeg fik glade børn med hjem, havde fået tid til at lade lidt op, fik de smukkeste blomster og sidst, men ikke mindst, kom Moster og Arne forbi for at hente deres bil, der har stået hos os i weekenden, fordi de har været på krotur. De blev og spiste, men kørte hurtigt hjem igen, de var ret trætte.

Så sådan endte en frygtelig formiddag, med en rigtig skøn eftermiddag/aften.





Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar