tirsdag den 7. august 2012

Forarget far...

Lærke stammer.
I perioder er det slemt, i andre knap så slemt.

For nylig havde vi besøg af kommunens høre/tale pædagog, Kirsten.
Lærke var vild med hende, og super god til at samarbejde.
Det var ugen inden vores ferie.



Så skete der det forunderlige, at hun i vores ferie overhovedet ikke har stammet...


Vi tænker, at det mest af alt skyldes at vi har haft god tid, hun har ikke skullet kæmpe om at råbe højest og tale hurtigst blandt 40 andre børn.


Nu har hun været tilbage i en uges tid, og det går stadig fint.
Når hun har travlt kommer det igen, og sådan vil det nok altid være.



Som andre mennesker der stammer, ja, så kan hun synge uden problemer.
Således lærte hun i går en ny sang, som hun frygtelig gerne ville dele med mor og far;



"Se den lille kattekilling, nej, hvor er den sød.
Den har få'd en pil i røven, og nu er den død."



Åhr, jeg var færdig af grin og hensat til min egen barndom...
Mon ikke alle børn har forsøgt sig med den variant?


Jeg glædede mig helt, til det var fars tur til at høre nyfortolkningen.


Men far, han snerpede sgu munden forarget sammen, og syntes overhovedet ikke det var en skid sjovt...

Han ville hellere høre den rigtige udgave, som Lærke så med dræbende kedsommelighed forsøgte at fremføre.



Jeeeez mand, vi har da kun det sjov vi selv laver...


Og så lige et snapshot af gavtyven, taget for et par måneder siden, da vi var på tøsetur med indlagt frokost, hende og jeg;





Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar