Lærke brugte ble indtil for 14 dage siden - hun er ret stædig, så selvom vi flere gange har forsøgt uden, så var det ikke lykkes (hun gav op, så snart der var bare et sølle, lille uheld).
Men så var det hun kom hjem fra børnehave og meddelte at nu var hun stor og nu brugte hun ikke ble mere.
Okay.
Og så var det ligesom det!
Der gik tre dage, inden hun turde lave pølser (hvad skriver man lige... skide - lave lort.....?) på toilettet - hun var hunderæd - lige indtil vi fik det fantastiske (og lidt sjove) råd at lægge en papirble i toilettet og forklare hende, at så var det jo næsten det samme som da hun havde den på numsen.
Der gik 30 sek. - så lå der en halv meter, på bleen i toilettet - herefter har der ingen problemer været.
I søndags stod hun op, kom ind til os om morgenen (kl. kvart i kvalme) og gik herefter kort ind i stuen - da hun vendte retur bad hun om at få skiftet ble, for der var lort i.
Det syntes jeg var liiiiiige i overkanten, når nu hun udemærket kan gå på toilettet - så vi tog springet, og lod hende sove uden natble natten til mandag - vi anede jo ret beset ikke om natbleen blev våd i løbet af natten, eller lige fter hun vågnede - så det var ret spændende.
Heldigvis var det det sidste, der var tilfældet, så nu bruger hun heller ikke natble - INGEN nat-uheld har der været - er totalt stolt af hende.
Søndag i forrige uge - for 10 dage siden - var det store flyttedag.
Det har hele tiden været meningen, at Lærke og Linus skulle dele værelse (vores - nu gamle - soveværelse) og vi skulle så rykke ind på Lærkes mikroskopiske værelse.
Moren har forhalet processen lidt, selvom Linus har sovet igennem længe og ikke har bedt om mad om natten lige så længe (siden han var 5-6 uger gammel) - jeg ville bare gerne vente, til han blev en smule større, og kunne råbe os op :-)
Nu var tiden så inde.
Søndag morgen ved 9 tiden begyndte Henrik at tømme Lærkes værelse - alle hendes ting kom ind i stuen og gangen - what a mess...
Han stod og kiggede på de choking pink-farvede vægge på hendes værelse.
Erklærede at der vist var en spand maling tilbage, fra vi malede sture/køkken sidste år, og at nu ville han fandme male...
Spanden han fandt kunne indeholde 4 liter maling - men der var taget 10 cm. - måske knap en liter, så jeg fik den stramme mine på, og mente bestemt, at der ikke var nok, der skulle jo males mindst to gange - og godt nok er værelset MEGET lille, og godt nok er der høje paneler på halvdelen af værelset - men alligevel.
Han gik dog i gang med oprejst pande, og på helt ufattelig vis, var der maling nok - der var ikke en deciliter tilbage, ALT var brugt - men det dækkede, og det blev så fiiiint!
Sådan her så der ud, inden han malede;
Det er faktisk helt vildt hyggeligt - lidt ligesom at være i sommerhus hver dag...:-)
Og hvad skal vi egentlig med mere plads - vi ender ofte med mindst et barn i sengen - nogle gange to.
Det er super hyggeligt - men kun fordi de kommer ind i løbet af natten, så ingen af os lægger særlig meget mærke til det - de smider sig bare i revnen...
Og efter at Lærke fik fjernet mandler, så sover hun fuldstændig lydløst.
At det hele lige blev ordnet den søndag, var ret spontant.
Om lørdagen havde jeg talt med Lærke om, at det var meningen hun skulle flytte ud af sit værelse og ind til Linus, og at mor og far så skulle ind og sove på hendes værelse.
Hun hoppede og sprang af glæde - men blev så stille og udbrød; "det kan man da ikke... Min seng er jo alt for lille" - så måtte vi lige tale om, at hun skam skulle have sin seng med, og at vi skulle have vores med, og SÅ faldt tiøren.
Hele lørdagen sang hun; "jeg ska´ sove med Niiinus, jeg ska´ sove med Niiinus" - så vi blev enige om at gøre forsøget - og gik det ikke, så var der lige præcis plads til Linus´ seng i vores nye, lille soveværelse.
Imens Henrik malede, gjorde børnene og jeg klar inde på det storeværelse - jeg havde for længe siden købt en grøn sengehimmel til Linus´ tremmeseng - for at gøre det lidt hyggeligt, nu han skulle ud af sin elskede vugge - Lærke fik sin alm. sengehimmel op (bare et myggenet) - men hun var GRØN af misundelse over Linus´ fine himmel, med perler på og det hele...
Det blev så super hyggeligt derinde;
Hun talte så meget om den himmel, at jeg blev enig med mig selv om at prøve at lede efter en til hende også.
Det er - som det ses - en lidt speciel model. Den koster 500 kr. fra ny, og det vil jeg simpelthen ikke betale for en sengehimmel - jeg var så heldig at falde over den grønne, brugt på trendsales, for 200 kr.
Men fordi den er så speciel, så var det jo den eneste til salg af den type.
Jeg købte den flere måneder inden vi byttede rundt på værelserne.
Dagen efter vi havde byttet rundt, sad jeg om aftenen og ledte for sjov - og bingo, der var sørme en i samme model i lyserød - ligeledes til 200 kr. på trendsales. Hvor heldig har man lige lov at være.
Om tirsdagen, inden jeg nåede at fortælle Lærke, at nu var den på vej - så knævrede hun løs om hvor meget hun ønskede sig sådan en, og at nu var hun jo stor og bl.a. bl.a.
Så jeg tog chancen, sagde til hende, at nu hvor hun havde smidt bleen, så syntes jeg ærlig talt også det var på tide at sløjfe sutten (hun brugte den næsten kun om natten, men elskede den højt) - jeg lovede hende en sengehimmel med perler, i lyserød, hvis hun droppede sutterne.
Og altså - som med bleen, så var det ligesom bare det...
Så nu er hun både ble og suttefri...
Himlen var desværre ret længe undervejs, så det har været lidt svært at holde hende hen - men i går ankom den endelig, og det ser bare SÅ skønt og hyggeligt ud derinde.
I løbet af sidste uge kom der ligeledes blomster på den ene væg og jeg var på loftet og finde det gamle sikkerhedsspejl, vi brugte, da vi trænede Louise, dengang hun var lille.
Så nu kan prinsessen rigtig spejle sig, og der er ingen fare for at spejlet kan gå i stykker, når Linus snart bgynder at hamre på det (forestiller jeg mig :-))
Så nu ser der sådan her ud;
Det kan godt være vi andre syntes det er så hyggeligt, men Linus skulle liiige vende sig til hyggen - nu har han sovet i vuggen så længe (den er kæmpe) så han skulle både vende sig til ny, stor seng og "nyt" værelse.
Jeg tror på ingen måde han var klar over, at det var det samme værelse...
Det endte med, at jeg lagde den der lange graviditetspude ned i hans tremmeseng, så der kun er et lille, bitte hul tilbage til ham - og lige så snart han kunne putte sig rigtigt, være lidt omklamret, så gik det så fint, og nu falder han lynhurtigt i søvn, som han plejer.
Som det ses, er der ikke meget plads tilbage til ham, men det er sådan han helst vil have det åbenbart...
Om nogle uger, når han rigitg har vænnet sig til at være derinde, så prøver jeg at fjerne den.
det tror jeg såmænd godt jeg kunne de kommende dage egentlig, for han virker rigtig tryg og glad allerede, når han kommer i seng.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar