mandag den 30. juli 2012

Ny i hækle-universet?

Susanne, dagens ekstra indlæg er dedikeret til dig, små, nemme og overskuelige hækleprojekter.
Ting der tidsmæssigt er overkommeligt, og som man kan bruge til "noget".
Først er der de små mobil tasker, eller altså, man kan jo lave dem i mange størrelser og bruge dem til alt muligt.
Disse er i fastmasker, mål efter din egen mobil, hvor bredt det skal være, og så hækler du bare fastmasker derud af, (husk en luftmaske hver gang du vender) stykket skal være så langt at du kan ligge det dobbelt (så bukket er i bunden af tlf.) hækl 3-4 cm. ekstra der bukkes ned foran som flag.
På den allersidste række laver du i midten 8-10 luftmaske og springer måske 3-5 over på rækken, inden du hækler rækken færdig. Så har du knaphullet.
Hækl siderne sammen med fastmasker, du starter i bunden af den ene side, når du når til toppen (husk at flappen jo ikke skal hækles med) så fortsætter du med luftmasker, det bliver til hanken, lav den så lang som du ønsker, når den er lang nok, hækler du den fast i den side der endnu ikke er hæklet sammen, og fortsætter ned af den.
Vupti, færdig.
Pynt med en blomst, det kunne være denne eller som på Lucas' mobil etui, en stjerne




Hvis du bruger samme metode, bare i en meget større variant, så er det fortrinligt som etui til iPad eller en bærbar, eller sæt en bred hank i, og brug det som taske til dine hækleting, når de er med på farten.
Jeg lavede for nogle uger siden et etui til min iPad, det er var rigtig nemt og i stangmasker går det ret hurtigt.
Jeg fandt opskriften her på 1000ideer
Sådan her ser mit ud;




Hvis du kigger under "håndarbejde" derinde, er der mange, små sjove ting.
Blandt andet hæklede kanter på fleecetæpper.
Når man køber et fleecetæppe, også de billige i Bilka til 25 kr. er der faktisk altid syet en kant med heksesting hele vejen rundt, den er næsten altid syet i garn der ligner alm. bomuldsgarn.
På 1000ideer finder du rigtig mange nemme forslag til fine hæklede kanter rundt om fleecetæpper.
Armbånd, jeg hæklede en masse fine sommerarmbånd for nylig, bl.a. efter en opskrift jeg fandt hos The Funky Fox
Sådan her ser nogle af mine ud;




En endnu lettere opskrift på hæklede armbånd finder du bl.a. her hos Dalkær
Jeg har ikke lige fået taget billeder af dem jeg lavede, men de er SÅ søde og lette...
En anden fin ting er de små covers til glaslysestager. Opskriften findes bl.a. her hos Tusindfryd
De små glas er, som hun også skriver, fra Tiger, de koster 10 kr. for hele 3 stk. og endda inkl. lys.
De er simpelthen så fine.
Jeg har nogen til at stå og pynte på det pinkfarvede klaver i krea værelset...




Her kan du se billeder (og link til opskrift) af de hæklede kravet jeg lavede til Lærke i sidste uge, på det første billede kan du faktisk også skimte hendes lyserøde armbånd, det er opskriften fra Dalkær jeg har brugt til det...
SÅ skulle der være lidt at starte på.-:)

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar