onsdag den 20. april 2011

"Jeg har det hele - lidt til og meget mere..."

Elsker den sang (C.V. Jørgensen og Kasper Winding) - elsker den enkle strofe.
I dag har jeg haft det sådan.
Det har været en rigtig, rigtig dejlig dag, sommeren lurer lige om hjørnet - jeg har haft huset fuld af super skønne, søde og lækre børn.

Linus var SÅ elskværdig, at sove til middag i næsten 3 timer (ahhh, hvis bare han gad det hver dag...)

Lærke prøvede desperat at trække en af sidste års solhatte ned over ørerne, men ak, prinsessen er vokset, så en ny måtte i maskinen.
Hun valgte selv stof, desværre er hun langt fra altid enig i hvad jeg syntes er fedt, så hellere lade hende bestemme lidt selv, og hun så bliver glad.

"BLÅÅÅÅÅÅ", råbte hun, "min hat skal være blå"!!!

Så sådan blev det, jeg fik dog gudskelov gennemtrufet, at det ret skrappe blå stof, med de hvide polkaprikker, endte som for...

Det tog egentlig ikke sååååååå lang tid - men Lærke syntes det var længe nok, så vi droppede kæmpe sløjfen foran, den må vente, og afsted det gik ud i haven,.
Jeg nåede kun lige akkurat at skyde et par billeder...


Henrik har været på arbejde, og vendte først hjem ved 19 tiden - Lucas bestemte, at vi skulle lave en pizza, og KUN med tomatsauce, ost og pølser - kedeligt syntes mor, LÆKKERT syntes ungerne, som bare åd og åd...

Selv Linus var med på en Pizza-skorpe...


Efter maden smuttede Lucas og Lærke i haven - der er næsten ikke noget mere fantastisk, end at høre de glade barnestemmer (der IKKE skændes og diskuterer) som på fineste manerer aftaler hvordan legen skal foregå - denne gang mente Lucas de skulle gynge sammen, Lærke er med på den værste, så hun hoppede fluks op på skødet af brormand.
De grinede og hyggede, og råbte, at jeg skulle komme ud og tage billeder - så det gjorde jeg naturligvis.

Da kl. nærmede sig 19 var Louise SÅ træt, hun kom ellers nogenlunde på højkant igen her til eftermiddag, og har endda spist lidt, super dejligt.
Så hun kom i seng, og sov med det samme.
Imens var Lucas kommet ind (Lærke var udemærket klar over, at sengetiden nærmede sig, så hun ville IKKE ind...)

Lucas lå og nussede med Linus på gulvet, mens jeg lagde Louise.
Mit hjerte flød helt over, ved synet af mine to drenge, der bare lå der og nød hinanden...


Henrik var hjemme 19.15, og nåede lige en halv times tid med ungerne, inden de to små skulle i seng.

Lucas nægter at gå i seng før kl. 21 - det er jo ferie, og så må det være ligesom fredag og lørdag, hvor han må være oppe til 21... Så lige nu sidder han med IPaden og putter med far i sofaen.

Det har været en super fantastisk dag.

Jeg er så træt, så træt nu - men det er på den fede måde, og jeg sidder stadig med Jørgensen og Winding-følelsen;

"Jeg har det hele - lidt til og meget mere".

Ingen kommentarer:

Send en kommentar