fredag den 8. april 2011

Because I´m worth it...

Åhhh, som jeg har drømt om en IPad - læææææænge.

Men sådan én kommer jo ikke bare flyvende ind ad døren - jeg har delt drømmende med Henrik, som i bar befippelse over, at jeg - endelig - er blevet en smule interesseret i nye, smarte dimser, på stedet lovede, at når muligheden bød sig, så måtte jeg få en, for dét havde jeg sørme fortjent :-)

Jeg har altid haft tussegamle mobiler, eller mobiler til 1 kr. - der bare kunne ringe og sms´e - og været fint tilfreds med det - indtil jeg pludselig fik øjnene op for Iphonen, der jo kom til huse for nogle måneder siden.
Sjældent har jeg været så glad for noget materielt - dvs. det var så indtil IPaden i mandags kom til huse.

Wooohoo... Hvor er den fantastisk!!!

Henrik er ved at brække sig over, at han ikke har nogen, men vi deles jo da om den alligevel - den ER dog min - jeg har bestemt tingene der ligger på den, den har fået pink cover, det er mig der har den med omkring, og ja, I´m in love...



Børnene er også rigtig glade for den - touchskærmen gør den SÅ nem og intuitiv at bruge, at selv Lærke fandt ud af det, på få minutter.

De spiller ikke kun - for mor her har købt forskellige, lærerige apps...

Lærke er rigtig glad for den danske serie, der indeholder 4 seperate "spil" - talspillet, bogstavspillet, ordspillet og talspillet - der er en 5. også, den hedder tossekassen, og giver hende mulighed for at surfe blandt børnevenlige klip på youtube, uden at kunne komme galt afsted.

Bogstavspillet er hun lige nu særligt optaget af;
Når hun trykker på f.eks. A -, så bliver den fremhævet som på billedet, og en sød dame siger "a, som abe" - hun er heeelt vild med det - forleden hentede hun pludselig papir og farver, og forsøgte sig så med at efterskrive bogstaverne på papiret...  Fantastisk...

Bogstavspillet, har også en stavedel, som Lucas er glad for (og super god til) - den ser sådan her ud; (han skal så med fingeren, fører de rigtige bogstaver over i glassene under billedet.)



Talspillet, har gjort, at Lærke nu uden bøvl kan tælle til 20...

Selvfølgelig spiller de også spil på den, men alt i alt, så er den bare super fantastisk... Hver en krone værd!!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar