fredag den 8. april 2011

Hvor cool er det lige - på en skal fra 1 til 10...

Henrik havde fået lov at låne moster og Arnes bil og trailer i formiddag, så vi kunne få tømt haveskuret.
Det er første dag i en uge, at alle børn er raske (7-9-13) så Linus og jeg tog med - vi blev så og hyggede sammen med Arne, mormor og morfar - moster måtte desværre tøffe på arbejde...

Jeg havde naturligvis nappet IPad´en med - og glædede mig vildt til at vise både Arne og olderne, hvor fed den er.
Jeg havde måske ikke lige regnet med, at mormor faldt pladask for den...

I langt over en time sad hun med næsen begravet - læste strikke-blogs - fandt strikkeopskrifter, kiggede på garn, læst lidt på bloggen hér osv.

Hun forelskede sig på stedet, og var så duperet over, hvor nemt det var for hende at bruge den. (Den bærbare hun engang havde, kom aldrig i brug, fordi den var en kende for kringlet) - her er man på på nettet omgående - alle links ligger som store, fine ikoner, lige klar til brug, og ja, SÅ nemt.

Hun erklærede prompte, at hun ville have en.
Morfar holdt sig ikke tilbage, og foreslog så, at han da også kunne bruge hendes engang imellem - men dét var ikke en del af mormors planer, hun ville have sin egen  - slut!!
SÅ ville morfar også have sin egen - slut!!

Så inden jeg så mig om, udstyrede hun mig med sit dankort, og så måtte jeg ellers gå på nettet, og bestille én til dem hver.

De er 81 og knap 86... og snart IPad ejere - hvor cool er det lige...!

Moster var så heldig at få tilbudt en billigt af en kollega, så lige om lidt, så er vi mange, der er med på noderne... (Arne må låne sig lidt frem, han har fået motorkøretøj, og har ikke lige noget til gode sådan med det første...:-))

Jeg har stadig svært ved at få armene ned over, at mormor bare surfede rundt på den, så let som ingeting...
Jeg måtte lige skyde et billede af hende, vores elskede olde, mens hun har næsen begravet i strikkeopskrifter;


2 kommentarer:

  1. wow, jeg er så imponeret :D det sprænger da coolness-skalaen totalt!! ;)

    SvarSlet