søndag den 8. maj 2011

Mors dag.

Jeg ved godt, at store dele af befolkningen ikke fejrer mors dag, fordi det udelukkende er "noget kommercielt" - og hvorfor skal man give blomster på en bestemt dato, i stedet for når man har lyst osv.

Men prøv at se, hvad der skete for mig, da det ringede på døren i formiddag, mens vi sad rundt om bordet allesammen og spiste morgenmad:




Jeg var ellers blevet spurgt, om den kæmpe buket tulipaner jeg fik af mand og børn i søndags, ikke kunne gøre det ud for mors dags-blomsterne - og jo, selvfølgelig kunne de det...
De andre år har jeg også fået en fin buket, Henrik er super sød til at huske det, og tager gerne børnene med ud og finder nogle fine blomster til mor.

I dag afslørede Lucas og Henrik så, at de allerede havde bestilt disse mandag aften, da jeg ikke var hjemme - så det var ret stort for Lucas, at kunne holde på blomster-chokolade-og-smukt-kort-hemmeligheden, i hele 6 dage...

Nu er det jo ikke ligefrem fordi det er nogen hverdagsbegivenhed, at få blomster leveret til døren, så jeg måtte lige tude lidt!

Ikke noget at sige til, at man føler sig elsket vel...:-)

Jeg gætter på, at de der afskriver mors dag som noget rent kommercielt, aldrig har prøvet at få besøg af interflora...?

(P.S. Det er super, at mors dag ligger en måned før fars dag - så ved man ligesom, om man skal lægge sig i selen i år - og det skal man så, kan jeg se på det hele...)

2 kommentarer:

  1. Århhhh, hvor er det sødt.
    Og virkelig fantastisk med holdt hemmelighed. ;)
    Selv forventede jeg intet for plejer ikke være noget der bliver gjort stort ud af, men da de store børn pludselig rakte mig en stor æske chokolade til aften, så blev jeg noget rørt.

    SvarSlet
  2. Ja, det er noget så hyggeligt - og ja, jeg blev super rørt...!

    SvarSlet