Herre i eget hus...

Eller prinsesse i eget værelse.


Same, same...


Det er faktisk Lærkes skyld, at vi de sidste måneder i den grad har ligget i flytte om ombygningrod... Eller, rettere, det er FOR Lærkes skyld. Og egentlig er det Linus' skyld.



Lærke kunne bare ikke trives med at have deleværelse, så Linus konstant havde adgang, drillede, irriterede og ødelagde.


Hun har rigtig meget brug for alene tid, meget mere end Lucas nogensinde har haft.


Hun er super social og også meget vellidt i hverdagen, men samtidig trives hun bare enormt godt i sit eget selskab og hun keder sig aldrig.


Hun ligner sin mor -;)


Det endte med, at hun fik mit oprindelige syværelse, som egentlig er et gennemgangsværelse.
I løbet af en uges tid havde vi flyttet rundt på alting, købt rumdelere til både hende og jeg.


Sådan her så det ud;




Og netop som vi skulle til at bygge væggen og lave dør (langs rumdeleren og ned forbi sengen) ja, så var det jo, at Henrik fik nethindeløsning


Efter den akutte operation måtte han intet lave, ikke løfte mere end en liter mælk, i 5-6 uger.

Nu er der så gået knap to måneder, og i dag skulle slaget tage sin begyndelse.

Onkel Kim ankom i morges (og naturligvis vågnede Henrik med MEGA øjenbetændelse i det "dårlige" øje, og måtte en tur forbi vagtlægen).


De drog afsted til byggemarkedet og hjembragte diverse materialer.
Der skulle bygges en jernramme og så gipsplader på begge sider, døren skal være en foldedør, som de ganske vist havde hjemme, men kun i standardlængde, og vi er nødt til at sætte ekstra lameller i døren fordi den skal være en del bredere.

Lamellerne kommer først om 1-2 uger.

Men pyt, vi når det nok.

Lærke har for et halvt års tid siden arvet Lucas, loftseng.
Hun er mægtig glad for den, fordi der er meget bedre legeplads under den end den gamle halvhøje seng hun havde, den var så lav, at man faktisk ikke kunne lege under den, kun opbevare legetøj.

Ulempen ved denne er så at den er SÅ høj, at hun ikke kan sidde oprejst.
I sidste uge talte vi om, om man dog ikke kunne skære lidt af benene.

Så det startede dagen med i dag.
40 cm. røg der i højden og selvfølgelig også på stigen.
Det er blevet virkelig, virkelig godt, der er stadig mere end rigelig ståhøjde under sengen, men samtidig kan hun nu sidde oppe i selve sengen og hygge sig også.

Det skulle vi sgu have gjort for længe siden.


Der blev sat skinner i gulv og luft og monteret gipsplader.








Det bliver SÅ godt når det er færdigt...

(Gider ikke tænke på, at vi igen skal spartle, grunde tapetserer/male, sætte loftlister og paneler på osv. Vi når det nok...)

Den nye Mozart?

Linus ELSKER klaveret, jeg kan under ingen omstændigheder spille, når han er vågen, for så kommer han fluks og overtager.

Han er også begyndt at komme og hive mig i ærmet og få mig med hen for at tænde klaveret, og løfte ham op på klaverbænken.

Så sidder han der og klimter, lige så forsigtigt.
Først trykker han på en af knapperne, så hører han hvordan det lyder.

Så trykker han på en anden knap og prøver igen, hvordan det nu lyder.

Når det lyder særlig fint, så vugger han fra side til side imens og er i sin egen lille verden.

Det er SÅ sjovt at betragte.

Jeg håber for ham, at han måske finder samme glæde ved musikken som jeg selv har.

Mozart in spe;

Den årlige kontrol...

På Børneambulatoriet, den var Louise (og jeg) til i mandags.

Det gik så fint, så fint.


Hun blev undersøgt, lyttet og mærket på, hendes stakkels, superskæve ryg, blev tjekket, hun blev målt og vejet, er vokset lidt, 124 cm. Og præcis 23 kg.
Ikke møj, i forhold til hendes tolv år, men vægt og højde i forhold til hinanden er fuldstændig perfekt, så det er super dejligt.


Louise har haft virkelig mange anfald de sidste måneder, altså, hun har altid haft daglige anfald, men for tiden er de både længere og hyppigere.

Det er en kunst, for en del af medicinen gør hende rigtig sløv. Desværre er det også præcis den type, der er allermest effektiv lige for hende, æv.

Vi har for år tilbage besluttet at leve med at hun ikke kan blive anfaldsfri, for så skal hun have så vilde doser, at hun vil døse døgnet rundt, og det er fandme ikke noget liv.


Faktisk er vi i forvejen ret kede af, at give en frisk og glad Louise sin morgenmedicin, og 20-30 min. senere sidder hun så og sover tungt, nogle gange flere timer. Det skyldes naturligvis også hendes natlige aktiviteter, men selve sløvheden er medicinen.



I samråd med børnelægen lever vi nu at give den fulde dosis om aftenen (altså kun af den der sløver) og så ikke noget af den om morgenen.

Hun syntes det var ok at prøve, fordi Louise sover med monitor om natten, medicinen kan nemlig påvirke vejrtrækningen og give søvnapnø. (Louise har Vejrtræknings problemer i forvejen).


Jeg informerede skolen, og bad dem holde ekstra øje med analdsfrekvensen og karakteren.


I går skrev de hjem i hendes bog... For første gang i alle de år hun har gået i skole, sov hun ikke på noget tidspunkt!


Det har hun heller ikke gjort i dag...

Det er helt fantatisk.



Hun havde kæmpe anfald i morges, men det kunne hun jo også have haft alligevel.


Om en uges tid øger vi dosis af en af de andre, ikke sløvende, typer, og håber det måske kan reducerer dem lidt.


Her er lidt billeder fra forsommeren, lige da hun fik sine nye jogger, den gamle var blevet aaaaalt for lille.








Sådan en er uundværlig med et barn i kørestol, den gamle var fra et andet firma, men lige så god.
Med den kan vi have Louise med i skoven, rundt på stranden, med ned i vores anlæg ved søen og se Skt. Hans bål osv.
Den er også dejlig, når hun er syg eller "kvæstet" af anfald, så bruger vi den indendøre, fordi hun kan ligge og hvile i den.

Enden er nær...

Eller måske nærmere begyndelsen.

Mit (vores) krea-rum er snart færdigt.


Det eneste der mangler, sådan lige, er at få sat de sidste tre låger fast på rumdelerne og så at få monteret de spots jeg har købt dertil.


Problemer er bare, at jeg er så skide vægelsindet, at jeg ikke kan bestemme mig for hvor låger og spots skal placeres.



Sådan ser der ud nu (dårlig kvali på billederne, fordi dagen gik på hæld, men de kommer med alligevel.)


Den ene side;




Og modsatte side;




Jeg er VIRKELIG altså skide glad for det.


Der er langt mere overskuelighed over alle krea tingene end jeg nogensinde før har haft. Er imponeret over, hvor meget rumdelerne rummer faktisk. Langt mere praktisk end både alm. skabe og hylder.



Den kvikke vil bemærke ca. ti tomme rum.


De er reserverede til det hele højskab jeg stadig har fyldt med kreating, primært scrap-ting og en hel hylde sybøger og symønstre.


Men det må vente, måske endda et helt årstid.
Har nemlig en lille pilfinger, der raserer alle de nederste hylder, så der kan ikke være ting, jeg er alt for øm over.


Håber dog alligevel ikke der går et helt år, før han holder op med det fis...
Man kan vel heller ikke fortænke ham i at syntes det er spændende, det syntes jeg jo også selv.-;)

Rumdelerne er, naturligvis, fra IKEA, det samme er skuffer, låger, kasser osv.
Mit sybord er to skriveborde der er sat sammen, IKEA har lavet skrivebordet specielt til deres rumdelere, så det er lige til at monterer på hylderne, og med to sat sammen til et stort kvadrat, er der dejlig hygge plads.



Jeg er SÅ vild med det...

Forresten...

Jeg glemte at fortælle, i gårsdagens indlæg, at puden med blomsterhavet, der ses på billedet med sjalet, den har min mormor lavet.




Den er vildt fantastisk, og det har med garanti taget en krig, at hækle alle de små blomster.
Den runde pude er monteret med sort strikstof, strikket på hendes strikkemaskine.

Blomsterne er hver og en syet fast, med en paillet og en lille perle i midten. Hun har også lavet stængler og blade, det er laaaange rækker af grønne luftmasker, der er syet kunstfærdigt på.


Vi ELSKER den, og der er kamp om blomsterpuden.



Alle typer hæklede blomster kan naturligvis bruges, men dennne er særlig fin fordi blomsterne er så små og der er så mange.



Et hurtigt kig fortæller, at mormor har samlet 3 luftmasker til en ring, hvert af de fem blomsterblade består blot af ti luftmasker.
Så altså, 3 luftmasker samles til en ring, derefter *10 luftmasker, 1 fm om ringen*,og det gør man så 5 gange.


Voila.

Langsomt, men sikkert...

Det skrider fremad med det rustfarvede sjal.



Men det er faktisk nooooget kedeligt. Det er udemærket hvis man samtidig fører samtaler og følger lidt med i OL, men det var faktisk nok mere end rigeligt at lave det en gang...
Færdigt skal det dog nok blive.

Imens drømmer jeg om andre, maaarjet fine ting...

Ponchoen her er SÅ skøn.

Eller dette fantastiske halsrør.

Uhhhh, denne her drømmer jeg også om...

Ligesom jeg drømmer om mange af de andre ting.

Men jeg MÅ lave sjalet her færdigt først, ellers ved jeg bare, at jeg aldrig får det gjort, og med alle de timer der allerede er lagt i det nu (MEGET tyndt garn) så ville det være for dumt.

Så jeg smutter...

Her er Per, Postmand Per...

Åhhhhh, i dag fik jeg min, med længsel ventede, pakke.
Har stor shoppet hos min Hollandske pusher


For tre uger siden ghost-shoppede jeg for sjov en aften. Moster shoppede med, fra hver vores iPad knaldede vi alt hvad hjertet kunne begære ned i indkøbskurven.


Naturligvis købte vi det ikke.


Men nu er det sådan, at tingene ikke hopper op af sig selv, fra den indkøbskurv. Næh, de bliver skam pænt liggende, til man selv fjerner dem.

(Eller, endnu bedre, køber dem...)



Henrik har længe talt om at han er træt af sin IPhone, og drømte om den nye Samsung Galaxy S3.
Jeg syntes det var totalt galimatias, når nu hans telefon kun er halvandet år gammel.
Meddelte ham, at hvis han virkelig gjorde alvor af det, skulle han ikke forvente, at jeg ville holde mig tilbage.



Pludselig i torsdags, da vi var i byen, så skulle det bare være, og vupti, havde han Samsung med hjem.

Ikke så snart var vi inde af døren, før mor her fes hen til ipaden, fandt Hollandsk side frem og trykkede køb...


Gys...

Det blev rigtig, rigtig, rigtig dyrt.
Og omvendt, så kan man ikke engang købe en Samsung for de penge det blev.


Desuden kan jeg have mine ting resten af livet, hvor Henrik med garanti skifter telefon indenfor et par år.



Jeg syntes klart, jeg er den med det bedste fremtidsperspektiv herhjemme, i hvert fald når det kommer til vigtige økonomiske investeringer. -;)



Because I'm worth it...