Louise

Mit smertensbarn, min elskede datter.
Louise har jo Rett syndrom, jeg vil gerne på et tidspunkt have lavet et særskilt faneblad her på bloggen om Louises historie. Indtil da, kan du læse mere om Rett lige her
Den 29. Maj fyldte Louise 12 år.
12 år!
Utroligt som tiden er gået.
Samme dag tog jeg en stribe billeder af hende, de blev super skønne.
Det kan være lidt vanskeligt at fange hende på billeder, så kigger hun væk, op, ned, så er der røde øjne på de fleste osv.
Men de her, de er så fine, at de må herind og ligge...
Selvom Louise er ganske lille, 117 cm. så kan man sagtens se, at hun er blevet en stor pige/snart teenager.

(Jeg ved ikke hvorfor de virker så slørede her på bloggen, for de er helt klare og fine ellers...?)

Mit 5. Vidunder...

Som barn/ung gik jeg til klaver undervisning og spillede i henved ti år.
Musikken fyldte rigtig, rigtig meget i mit liv, og jeg kunne spille time efter time, dag efter dag...
I en lang periode havde vi ikke selv klaver, så cyklede jeg de 10 km. ind til mormor og morfar og øvede mig på morfars klaver.
Det fik jeg senere lov at låne, det stod på mit værelse... Salig fryd.
Jeg holdt op med at spille da jeg flyttede hjemmefra, uden at tage klaveret med. Havde åbenbart så travlt med at blive voksen og frigjort, at jeg bare lukkede øjnene.
De følgende år, ikke så meget som rørte jeg en tangent.
For to år siden, da jeg var højgravid med Linus, var mormor og morfar ved at gøre klar til at flytte. Der var ikke længere plads til klaveret, og mormor spurgte om jeg ville have det herned.
Glæden var stor, da det ankom.
Det var godt præget af at være flittigt brugt i mere end 50 år (morfar købte det fra nyt) jeg overvejede hvordan jeg skulle fikse det op.
Men jeg spillede ikke på det.
Et helt år mere skulle der gå, og så er vi fremme ved oktober sidste år. Vi holdt fødselsdag for børnene og Mikkel, min bror, havde sin guitar med og spilede og sang så ikke et øje var tørt, han var lige blevet færdig med en skøn version af Beatles' Blackbird.
Han havde flere gange pirket til mig, og gjorde det nu igen.
Delte sin hemmelige drøm med mig, at komme ind på det rytmiske konservatorie, han mente så bestemt, at jeg skulle hjælpe ham og spille med ham til optagelsesprøven.
Hødr!
Jeg måtte grine, jeg kunne sikkert ikke engang spille lille Peter edderkop...
Samme lørdag aften begyndte tanken at spire.
Senere så man mig liste ned til klaveret med den bærbare under armen, et print af noderne til Blackbird og links til et par youtube klip også.
Næste dag kunne jeg stolt SMS'e Mikkel resultatet, indstillede Blackbird på Iphonen og sendte det til ham.
Han ringede fluks og var bare kisteglad, sådan næsten rørt. Det gav ekstra meget gejst, og jeg spillede og spillede. Meddelte Henrik to dage senere at vi var nødt til at leje et digitalt klaver, så jeg kunne øve om aftenen når ungerne sov.
Den var han med på (jeg må sige, at lige meget hvilke skøre ideer og hobbys jeg har fundet på i årenes løb, så har han bare bakket 100% op... På dette punkt er han, også, helt fantastisk.)
To dage senere fræsede vi til København og hjembragte et stage piano som vi hos Pianorent havde lejet, for den latterlige sum af 150 kr. om måneden.
Lykken var gjort, jeg spillede og spillede og spillede. Den ene melodi efter den anden, mens jeg hele tiden mærkede, hvor meget jeg har manglet musikken i mit liv.
Vi lavede musikhjørne i stuen, med effekttapet og hvad har vi, det blev SÅ fint.
I foråret fik vi en uventet økonomisk saltvandsindsprøjtning.
Det gjorde det muligt at købe vores helt eget. Henrik var ved at forberede herreturen til Le Mans, så han syntes det var heeeelt rimeligt.
Igen kørte vi sammen til København og fik fantastisk hjælp og vejledning hos 4sound.
Det endte igen med et stage piano, nemlig Rolands flagskib lige i denne kategori
Det er vildt fantastisk, lyden og anslaget er uforligneligt, både med og uden høretelefoner, det lejede lød forfærdeligt uden høretelefoner.
Sådan ser det ud i musikhjørnet nu, det er så her, at jeg de sidste 9 mdr. har tilbragt rigtig, rigtig mange timer...








Morfars gamle klaver har fået ny revival, i forbindelse med at vi for nylig har ommøbleret og flyttet rundt overalt, så ungerne kunne få hver deres værelse.

Det er blevet malet.

Pink.

Det er VILDT flot, og heldigvis syntes morfar det ser helt fantatisk ud. Selvom jeg havde fået frit slag, så betyder det alligevel en del, at han syntes det er blevet fint.
Det fungerer nu som en slags rumdeler i husets kæmpe værelse, så sover Louise på den ene side og vi har krea-hygge-rum på den anden side.

Nu fandt jeg så...

Blogpress...
Den virker noget bedre til ipaden end blogger, prøver lige med det sidste nye billede af Linus...




Neeeej, hvor hyggeligt, det virker jo...
Og se lige, hvor sød han er... Min basse...
Det er altså ret fantastisk, at jeg endelig har fået taget mig sammen til at finde ud af det.
Jeg blev SÅ tosset sidste sommer, fordi det var umuligt at sætte billeder herind.
De sidste par indlæg jeg nåede at skrive, handlede om, at jeg ville prøve at have en stand på markedet til den lokale byfest.
Det fik jeg også, sammen med moster
Den var suuuuuuuper flot, desværre har en lille pige jeg kender, slettet alle billederne, suk.
Vejret var imod os, det var skybrud 5-7 tirrer i træk.
Aldrig, hverken før eller siden, har vi oplevet et så voldsomt uvejr gennem så mange timer. Øv!
I år bliver det ikke til noget, selvfølgelig ærgeligt, men grunden er fantastisk, for Henrik og jeg skal på kærestetur til Prag om en måned, vi flyer torsdag formiddag og kommer hjem søndag eftermiddag, så hele tre overnatninger på super fedt hotel få minutters gang fra centrum.
Nøj, hvor jeg glæder mig...
Når jeg nu ikke kan indsætte billeder fra standen, så kan jeg da i stedet vise prale billeder af den bryllupskage jeg lavede i april, da vores venner skulle giftes.
Kender godt typen der slår ud med arme og ben og proklamerer at den kage "kan jeg sagtens lave"... 'ing?
Nå, men det er så mig.
Til 85 personer...!
Kom til at tilbyde det engang i efteråret, velvidende at jeg aldrig nogensinde har prøvet at lave en kage på den måde før, endsige overtrække med fondant, jeg havde heller aldrig lavet kage i flere lag, bagt bunde selv, lavet fondantroser (som der skulle rigeligt på af) osv.
Totalt nybegynder var jeg.
Så jeg startede på youtube med at gennemtrevle alle de how to videoer jeg kunne finde om fondant roser/blade, og SÅ øvede jeg bare.
Og øvede og øvede.
Rose nummer 30 blev helt fantastik fin, ligesom jeg ønskede, og så var det "bare" derudaf.
Jeg brugte nok ca. 40 timer på at lave de skide roser og bladranken (det er så ikke indberegnet de første 29 der ikke var fine nok).
Så til fyldet, jeg besluttede fra starten at den død og pine skulle smage fantastisk, ikke kedelig og tør som man ofte oplever det med så store kager.
Så jeg øvede og øvede, lavede en prøvekage 14 dage før, bare i lagkagestørrelse, og endnu en, en uge før.
Det var en virkelig god ide, når man, som jeg, aldrig har prøvet det før.
Her kommer lidt af de billeder jeg tog undervejs
Først roserne og bladene, der var både langstilkede roser, rosehoveder, enkelte blade og to bladranker.








Så blev bundende bagt...




De blev flækket og fyldt, smurt op og overtrukket med fondant (altsammen over et par dage)




Jeg besluttede at bruge grønt satinbånd som afslutning forneden på hver kage, det var ganske vist lidt bøvlet, da den skulle skæres ud, men det så virkelig smukt ud med det bånd.
Kagen blev pyntet færdig i selvskabslokalerne, og de sidste lag først skruet sammen da den blev sat frem (der var to etager mellem køleskab og rummet hvor den skulle spises.) Henrik turde nærmest ikke drikke et glas vin før den var på plads, jeg var så bange for at han skulle tabe den... Men det gik så fint.
I must say...
Den blev heeeelt igennem fantatisk, jeg var så skide stolt af den,
(det var manden i øvrigt også, på mine vegne) vores venner fik valget mellem at få den i bryllupsgave eller at få en gave ved siden af.
De valgte at få den som gave, og var meget, meget glade for den.
Der var i øvrigt mere end rigeligt, vi var 83, men der var kage til langt over 100.
Det er jo bare lidt svært at vide.
Stativet lånte jeg af moster (så vidt jeg husker koster det ca. 300 kr.), og så brugte jeg for omkring 1000 kr. materialer, og en helvedes masse arbejdstimer.
Den var al arbejdet værd.












Posted using BlogPress from my iPad

Ej, er det virkelig SÅ nemt...

Nu fandt jeg en app, blogger, tror måske den kan hjælpe med billedhalløjet.
Prøver lige med et snapshot af Lærke iført nyligt hæklet Peter Pan krave...

Fik lavet en lilla mere til Lærke og også to til lille Lise, min fætters pige.




Jeg fandt opskriften på Jeanettes blog, Lutter idyl

Her faldt jeg også over en opskrift på et skønt hæklet indkøbsnet som jeg bare var nødt til at lave, her har jeg nu alle mine hæklesager samlet, så det er nemt at have dem med omkring.

Det blev sgu fint.

Back online

Jeps, nu har bloggen ligget stille det meste af et år. Der er sket rigtig, rigtig meget, og jeg ville SÅ gerne dele det, og ja, bare få det skrevet ned, så vi også husker det om mange år. En del af det jeg kørte sur i sidste sommer var, at jeg ikke kunne sætte billeder direkte herind fra ipaden, det håber jeg at få styr på snart, det er ret vigtigt for at få gang i bloggeriet igen, for jeg bruger aldrig computeren mere. Jeg har overtalt manden til at hjælp mig med at føre bloggen up to date, med kategorier i toppen, en søge funktion og hvem ved, måske kan vi endda finde ud af at lave en header (aner ikke hvordan man gør, men det Må kunne lade sig gøre.) Sjøgreen Design, den side jeg solgte mine ting fra, er død og begravet. Hvis jeg nogensinde igen får overskud til at genoplive den, så bliver det herfra. Lige nu har vi ferie, alle unger er hjemme og vi steger i heden. Henrik startede på arbejde i tirsdags, ikke sit vanlige, han blev opereret for nethindeløsning for knap to måneder siden og er derfor grounded, hans kørelicencer er væk, indtil alt er i orden med øjet igen. Frem til da, er han at finde hos LKI vagten (der hvor lokoførerne ringer ind, når der er noget galt, et tog der er brækket ned, fejlmeldinger osv.) Linus startede i dagpleje i foråret, om tre måneder fylder han to år, store drenge -:) Jeg har lyst til så mange kreative ting, at jeg lidt for ofte ikke rigtig får lavet noget, fordi jeg ikke kan bestemme mig. Jeg er begyndt at spille klaver igen. Det er en hel historie for sig, den skal nok komme. Jeg har gang i et særligt svært stykke, det har jeg faktisk haft siden jul, mangler den sidste fjerdedel, men jeg lægger det hele tiden væk og kaster mig over et andet i stedet, fordi det er så bøvlet. Jeg har svoret, at så snart jeg kan det, så flasher jeg det her... Da det er knap så sjovt at blogge uden billeder, satser jeg på at få det lært liiiige om et øjeblik. -)

Om at kommenterer indlæg... (Til Saga)

Jeg er ved at få flip, gennem noget tid har det været umuligt for mig, at få lov til at skrive, når nogen har kommenteret et af mine indlæg - så Saga, du får den her i stedet;

Jeg håber, at vi ved at dele det hele op med to borde, så tingene er visuelt adskilt, kan komme udenom det du skriver = at nogen får underlige associationer.

Jeg har faktisk end ikke overvejet, at nogen kunne tage anstød af ting, der er friske fra symaskinen - det vil jo ligge sammen med alle de andre syede ting.
Men tak fordi du skrev det, jeg vil helt sikkert være opmærksom på det...:-)

At gøre alvor af tingene.

Nu er der igen gået lidt tid.
Det skyldes dels at vi holder ferie og dels at jeg har noget travlt.
Efter at have postet indlægget om sugar cookies - så blev idéen ved med at vokse - og til sidst gjorde jeg alvor af den.

Den 27.8. er der KOKS i Glumsø = den årlige byfest, hvor der hele dagen er markede langs hovedgaden i byen (der så bliver lukket for trafik selvfølgelig).

Jeg havde lige hurtigt nævnt for Henrik at jeg syntes det kunne være sjovt at prøve, men at tilmelding nok var for sent nu.

Og altså, man kan ikke sige at jeg mangler opbakning - hverken generelt eller i denne forbindelse - han syntes det var den mest fantastiske idé.

Og det VAR ikke for sent - det krævede bare lidt opringninger rundt omkring, for at finde ud af, at det er vores lokale Flugger farver der står for det praktiske - så der gik jeg ned - og sørme jo, jeg kunne sagtens købe en standplads.

Så var det alligevel lige før jeg fik kolde fødder - for med en måned til markedet, og alle mand hjemme på ferie (inkl. super hystgerisk Linus, der pludselig fik den idé, at være oppe hele aftenen, i stedet for at sove igennem som vanligt) hvordan skulle jeg så nogensinde kunne nå at lave noget der bare lignede... noget?

I skrivende stund er der 3 uger endnu - jeg har lavet så mange royal icing blomster at hele hytten er fyldt med dem - dem der er klar, er pakket i små cellofanposer med et navneklistermærke på, de er SÅ skønne. Jeg har læst og læst, og har fundet ud af, at de kan holde sig i årevis, såfrem de IKKE pakkes 100% lufttæt og holdes fra stærk varme og sollys. Perfekt.

Jeg har planer om at sy en del - håber jeg når det, der skal både være lidt børnetøj, nogle suttekæder, sleeves til både Iphone og Ipad (ja og vel andre smartphones), stofbind, trusseindlæg, velourvaskeklude, make up pads - og selvfølgelig da også sugar cookies på pind - men dem kan jeg jo føst lave de sidste dage op til, de skal være friske.

Den første tanke var, at lave måske 100 helt færdige og indpakkede - men også at lave lige så mange der ikke er pyntede, lave et hav af sprøjteposer med royal icing, og så lave en slags workshop, hvor byens børn (og barnlige sjæle) selv kan dekorerer dem...

Men jeg har ikke helt besluttet mig for om den med workshoppen er lidt overkill.

Der er i det hele taget mange ubekendte syntes jeg.

Dels er der vejret, hvis det bliver tørvejr, plejer der er være en million mennesker, men bliver det øsregnvejr, så begrænser det jo antallet gevaldigt.
Det er så en af de ting jeg har valgt ikke at spekulerer alt for meget på, kan jo hverken gøre fra eller til alligevel.
Standpladsen er 3x3 meter og man må gerne slå sådan en havepavillion op - så det har vi allerede besluttet at gøre - den er super at have, uanset om det er som læ for regn eller som skygge for brændende sol - lad os håbe på det sidste.

Dernæst er der den aller, allerstørste ubekendte.

Flopper det fuldstændig?
Er der overhovedet nogen der syntes det er fint?
Er der overhovedet nogen der gider købe noget?

Det kan ikke nytte kun at lave en ganske lille smule - for det er ikke sjovt, at løbe tør efter to timer, når det nu varer 7-8...
Derfor har jeg besluttet at gå "all in".... Og så holder vi vejret og krydser fingre...

Henrik er ualmindelig positiv - han hepper og hepper, og siger heeeeele tiden, at han tror det bliver et mega hit, at de bliver helt vilde osv. osv.

Han er sgu så sød, så jeg har bedt ham forberede sig på, at vi måske ender med sukkerblomsterpynt til kagerne til de næste ti år :-)
Bare så han ikke bliver alt for skuffet.

Det er ok, hvis der ikke bliver solgt noget videre af alle de andre ting, for dem kan jeg jo bare sætte ind på hjemmesiden bagefter.
(www.sjoegreendesign.dk)

Det er sindssygt spændende - jeg har lidt ondt i maven - jeg håber det kommer mig til gode, at vi trods alt har boet i byen i nu 12 år, og alligevel kender rigtig, rigtig mange mennesker - ikke mindst i kraft af vores børn.

Det sjove er, at der kun er ganske, ganske få der overhovedet ved at jeg dyrker mine kreative sider så intenst som jeg gør, så der er grobund for nogle gode og sjove snakke, alene på dén bagggrund.

Moster syntes også det er en fantastisk idé, og vil også gerne bidrage med sine egne ting (selvom det vist kniber med tiden, nu hvor hun laver så mget til Thea og Thomas´ bryllup) og hjælpe til, så hende og Arne kommer fredag aften - for allerede lørdag morgen kl. 7 kan man hos farvehandleren få at vide, hvor man har fået plads.

Louise er hos Irene og Bjarne den weekend, men de andre børn er her - Lucas og Lærke forstår det godt, og glæder sig rigtig, rigtig meget - jeg har haft mange overvejelser omkring at få Linus passet - men indtil videre har det ikke rigtig flasket sig.
Det kunne et eller andet sted være rart at han blev passet bare de timer markedet var åbent - cdet tænker jeg videre over...

Så derfor er her stille lige nu på bloggen.

Jeg skal nok få taget nogle billeder af de ting jeg allerede har lavet og lagt herind.

Lige nu er Lucas og far på fisketur, det har de været en del gange her i ferien - i dag er det et helt nyt sted, der forhåbentlig byder på fladfisk.

I lørdags var vi på tur - jeg havde fundet et sted vi aldrig har hørt om før, men som så skønt ud og tilmed var meget rimeligt i pris - 200 for en familiebillet for to voksnje og max. tre børn. Perfekt.
Birkegaardens haver - prøv det - det er både for unge og gamle - med eller uden børn og er lige fantatisk, hvad enten man er haveentusiast eller ej...
http://www.birkegaardens-haver.dk/

I onsdags var vi på Fyn - vi kører allesammen gratis med toget, Henrik har naturligvis kort i kraft af sit afrbejde, og jeg får konebilletter :-)
Så stod vi af i Odense og gik på jernbanemuseet (hvor vi i øvrigt også via hans arbejde har gratis adgang) - der brugte vi en del timer, det var vildt hyggeligt, kørte i veterantog, kravlede på oldgamle lokomotiver osv.

Så drog vi på Mc Donalds - vi bopr langt fra en såda, så det er ikke ret ofte det sker, derfor havde vi valgt ikke at slæbe køletasken og maspakkerne med denne dag og så indtage frokosten dér - stort hit.

Slutteligt tog vi toget heeele vejen hjem igen (det tager kun en time) - det var en super dejlig dag, Linus sad i sin klapvogn og tronede og havde det opgså bare hyggeligt.

Torsdag var Henrik, Lucas og Lærke nede ved Glumsø sø hele dagen og fiske, sammen med Lars, Charlotte og deres børn.
Charlotte fulget Lærke hjem efter et par timer, så gad hun ikke mere - til gengæld nappede hun Linus med retur, i sin klapvogn.

Senere gik jeg derned sammen med Louise, der sad i sin jogger og Lærke i hånden, og så grillede vi og spiste dernede - det var super hyggeligt og nogle MEGET trætte børn vi havde med hjem.

I går fredag var Lærke og jeg på pigetur - en tur til Roskilde og Peters (aka Stof og Stil) - Lærke var helt vild, allerede på vej i bilen, hun sad og messede; "Jubiii jeg "ælger"stoffer" - jeg var ngoet spændt på hvad hun så ville sige til det - men jeg havde ikke behøvet at bekymre mig, den unge dame var ved at dåne af begejstring ved synet af alle herlighederne.

Hun rørte ved alle de fine mønstrede ting, og mente at hun skulle have bukser og kjoler af det hele :-)

Hun endte med at vælge sig noget skønt lilla-mønstret stof, der snart er på vej i vaskemaskinen, så det kan blive til fine sommerbukser.

På mandag skal Lucas og Henrik i biografen, der er premierer på "biler 2" - vi hvde egentlig en plan om at jeg og Lærke også skulle med - men så skal vi have passet Linus - og vi syntes vi trækker rigeligt veksler på vores venner i forvejen, da de skal have børnene 2 gange inden for de næste par måneder pga. bryllup og rund fødselsdag.
Derfor er det blevet sådan.

Louise skal på ferie hos Irene og Bjarne i næste uge, det giver en smule mere frihed til at komme omkring.
En af dagene skal vi på bakken, muligvis bliver det også til en ZOO dag - det afhænger lidt af finanserne - syntes det er super dyrt, vi skal give over 500 kr. bare for at komme ind - så det tænker vi lidt over endnu.

Fredag skal vi hjem til Malene og Michael på Amager - det gælder vi os til.

Så dagene og timerne er fyldt op, og når der endelig er ro, så kaster jeg mig over forberedelserne til det kommende marked = ikke rigtig noget blogtid...

Nu har jeg så brugt en halv time her, i stedet for at få ordnet det skide vasketøj, tømt opvaskeren - nå jam, Louise skal også på wc og have frokost, og jeg ville egentlig gerne have haft klippet lidt stof - bare her mens Linus sover... Men Lærke er her jo også - så jeg kunne faktisk kun sidder her, fordi hun lige valgte at gå i haven og gynge...

Èn ting kan man sige om at være en stor familie; vi keder os aldrig :-)