tirsdag den 15. marts 2011

Tiden der bare går og går...

Dagene går så hurtigt, vi har igen været småsløje på skift herhjemme, og inden jeg fik set mig om, så var der godt nok gået mange dage, siden jeg sidst skrev - intentionen med min blog var ellers at skrive hver eneste dag.
Det bliver nok svært at overholde...

Lærke trækker tænder ud for tiden - hun har det ikke godt, hun er generelt utilpas, sover dårligt, spiser dårligt og er i MEGA dårligt humør.

vi har besluttet, at når de skide mandler nu generer hende så meget, så vil vi ikke vente længere, så vi har bedt ørelægen drøne henvisningen afsted.
Ikke at vi syntes det er særlig rart at hun skal opereres, men det er dæleme heller ikke rart at være hende (og os) lige pt.

Så nu skal det bare overstås.

Lucas læste højt for mig i aftes, af sin frilæsningsbog - om føllet Siljan - vi læste om hoppen der folede, om syrenerne der duftede, og ikke mindst,om det lille føl på de usikre ben, der gang på gang faldt, fordi benene var alt for lange :-)

Lucas er vist meget gennemsnitlig, han ligger rimelig lunt i svinget, og allligevel må vi gang på gang bare dåne over, hvor hurtigt det går.
Tænk, at de læser nu - her halvvejs igennem 1. klasse - han lurede finten længe før jul.

Mor er imponeret.

Nå, nu vågner Linus - så må man vel hellere sende lidt opmærksomhed i hans retning :-)

Jeg har ellers et par skønne billede af Lærke, fra hun var prinsesse til fastelavn... men de må vente...

2 kommentarer:

  1. Åh ja - tiden går så stærkt når man har 4 små børn! Kan godt huske da de var mindre :-)
    Håber du får tid til at skrive noget mere?

    SvarSlet
  2. Ja, det håber jeg sørme også.
    Manden syntes heldigvis jeg fortjente en IPad, så nu er det jo både hurtigere og lettere at komme til at blogge, satser på det højner indlægsraten væsentligt!!
    Tak fordi du skrev.

    SvarSlet