søndag den 10. juli 2011

Sjøgreens Sugar cookies

På min vej rundt i www og youtube - på jagt efter bedste opskrift, konsistens, tips og tricks til Royal Icing, stødte jeg på sugar cookies - kager lavet ud fra en meget simpel opskrift  - de hæver ikke og bevarer deres form 100% inde i ovnen.

Efter afkøling kan de dekoreres på fineste vis med royal icing - opskriften er den samme, som den royal icing jeg har sprøjtet blomster med - men til pyntning af sugar cookies - og andre småkager - skal den ikke røres sammen på maskine, men bare i hånden med en ske. Man kan lege med konsistensen, så man både får en icing der er fast, til at lave kanter med, og en lidt mere flydende en, der efterfølgende næsten selv kan flyde ud, mod de stivnede kanter og lægge sig fint og glat.

Opskrift på sugar cookies;
200g. smør
200g. sukker
400g. mel
1 æg
Vanillesukker eller anden smag kan tilsættes.

Røres sammen, sættes på køl i en times tid eller to (for de utålmodige kan jeg berette, at 15 min. i fryseren også gør jobbet:-)

Bages 10-12 min. ved ca. 180 grader - de må ikke blive mørke, så smager de grimt, og det er ikke ret pænt.

I går prøvede vi at bage en portion -  Inden bagning stak jeg en træpind i hver, dem har jeg engang købt i Panduro, de var ret billige.
Dejen er rullet rimelig tykt ud, nok 5 mm. tyk. Jeg fik næsten 40 af portionen, de er ikke så store men jo til gengæld tykke.



Ungerne fik en hver, men så var det også slut...

I aftes, da Louise og de små sov, så gik Lucas og jeg i gang - Lucas fik lov at vælge 6 kager - (jeg havde valgt simple forme; stjerne, hjerte og en blomst) som han så skulle dekorerer.
Han øffede lidt over at han kun fik 6 - meeeeeen det tog ham en hel time at gøre de 5 af dem fine, og så var han træt, og åd den 6. uden pynt :-)

Han var super god, til at røre royal icing sammen;



Da Lucas var gået i eng, var det min tur til at lege, det var fantastisk sjovt og ret tidskrævende.

Så blev de lagt til tørre natten over, og i morges, kunne børnene stå op til dette syn;





Lucas har lavet 5 af dem på det nederste fad, bl.a. en der forestiller Jesus på korset - fik han lige fortalt.

Okay...

Jeg var i gemmerne, og fandt en lille stak små cellofanposer (levn fra julens konfekt-fabrikation) og nogle små, fine bånd.

Og så blev de ellers pakket ind.

De endte med at blive helt fantastisk fine og skønne.
Overvejer næsten, om man skulle gøre lidt mere ved det - lave en hel røvfuld til det lokale marked til august måske? -
Meeeen, det er jo nok begrænset hvad folk gider betale for en kage på en pind :-)

Tænker de kunne være en sjov værtindegave, perfekt til en fødselsdag og rigtig gode til at dele ud i skolen - ja, eller på job for den sags skyld...
Der er jo barnlige sjæle allevegne...

For søde, det blev de altså...



























1 kommentar:

  1. Hej Stine, tusinde tak for sidst og undskyld jeg ikke lige fik sagt farvel *host* ;)
    Nu har jeg set på dine cookies, NØJ hvor er de flotte og jeg skal lige om lidt ud og købe ind til at lave en portion imorgen. Glæder mig til at forsøge, så skal de dekoreres søndag. Tak for alle dine tips :) Knus Linda

    SvarSlet